En landskendt skikkelse, tidl. direktør i Dansk Industri (DI) Hans Skov Christensen, døde torsdag i sit hjem på Frederiksberg af en kræftsygdom. Han blev 68. Dermed er en person gået bort, som havde stor betydning i talrige sammenhænge. En af dem var dansk udviklingsbistand.
Hans Skov Christensen var en mangeårig aktiv spiller i dansk udviklingspolitik og nød tillid i alle lejre af u-landsmiljøet.
Han var medlem af U-landsstyrelsen fra 1. januar 1993, (hvor han afløste legendariske Ove Munch) og frem til 1. januar 2004, da en anden Nørre Sundby-dreng, markante Jørgen K. Hansen tog over på pladsen.
Hans Skov Christensens engagement i Danmarks globale indsats og de humanitære grundprincipper herfor var uanfægtelig. Og sætte sig igennem kunne han som få.
Under sit medlemskab af Styrelsen deltog han i flere rejser for at besigtige danske projekter og programmer i udviklings-landene og udviste stor interesse for og indsigt i bistandsvirket og dets problemer.
Han sad tillige i præsidiet for UNICEF Danmark siden 2001.
Også på den hjemlige front havde Hans Skov Christensen kontakt til u-landsarbejdet. Hans kone siden 2006, advokat Sys Rovsing, er nemlig formand for Indsamlingsetisk Nævn under indsamlingsorganisationernes brancheforening, ISOBRO.
Hans Skov Christensen var topfigur i Dansk Industri (DI) frem til 2010 og havde været det, siden Industrirådet og Industriens Arbejdsgivere blev til én i 1991, da de fusionerede for at samle flere end 100 medlemsforeninger.
Ca. 11.000 virksomheder er med i DI, der spænder fra den klassiske fremstillingsvirksomhed over IT, tele, energi, handel, transport og service til viden- og rådgivervirksomheder.
Som det dybt troende menneske, Skov Christensen var, sad han tillige siden 2003 som formand for bestyrelsen i Kristeligt Dagblad – en avis der traditionelt gør meget ud af at dække u-landene.
Den der evner, har også pligten
Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, skriver i sin nekrolog torsdag bl.a.:
Det var en ledetråd i hans liv, at der forventedes meget af dem, der evnede meget. Han repræsenterede en tilværelsesforståelse, der i dag er på retur.
I hans øjne var man som menneske forpligtet til at engagere sig som arbejdsmenneske, familiemenneske og som borger i det omgivende samfund. Alle tre skulle have deres, og man skyldte ikke mindst samfundet sit engagement og sin tid.
Han var det, der med et moderne udtryk kaldes for en public man. Et samfundsvendt og ansvarsbevidst menneske i evig udveksling med sine omgivelser.
Hans Skov Christensen havde stærke meninger om, hvordan samfundet skulle indrettes, og brugte gerne sin indflydelse til at præge udviklingen. Som det globalt orienterede, socialt bevidste og værdikonservative menneske, han var, opfattede han sit mandat meget bredt.
Hans højde på næsten to meter var i sig selv respektindgydende. ”Kong Hans”, lød det engang som overskrift på et portræt af ham med henvisning til kong Hans af Danmark, en af de sidste middelalderkonger, der blev født på Aalborghus Slot tæt på Hans Skov Christensens fødeby Nørresundby.
Faderen var konservativ og opdrog ham og hans to søskende med de konservative dyder om Gud, konge og fædreland. Ikke mindst respekten for det sidste fyldte. Dannebrog var som det vigtigste fædrelandssymbol ikke at spøge med, og ingen kunne som han flagreglerne.
Efter gymnasiet blev Hans Skov Christensen cand.polit. og som 21-årig gift med sin første hustru, Vibeke, der var lærer og kommunalpolitiker. Hun døde af kræft i 2002, kun 59 år gammel efter langvarigt sygeleje.
Han efterlader sig sin nuv. hustru, Sys Rovsing, og deres tilsammen fem børn og 10 børnebørn.
Hans Skov Christensen blev født 22. juli 1945 i Nørresundby og døde 14. november 2013 på Frederiksberg i København.
