Læger uden Grænser genvælger formand

Forfatter billede

Heidi Christensen har været formand for organisationen siden 2017 og har været udsendt i verdens brændpunkter seks gange.

Hun er netop kommet hjem fra Venezuela, hvor hun havde en ledende rolle på Læger uden Grænsers malaria-projekt i den østlige delstat Bolívar. Heidi har været udsendt til Grækenland, Afghanistan, Sydsudan og Pakistan.

Hendes rejse med Læger uden Grænser begyndte i 2010, da hun tog til Indien på sin første udsendelse som medicinsk ansvarlig. Hun blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 2006 med speciale i kirurgi og har været en del af bestyrelsen siden 2014.

Den visionære formand vil kæmpe for, at Læger uden Grænser fortsat vil kunne yde lægehjælp til mennesker i verdens brændpunkter, og hun vil bidrage til at øge væksten og synligheden om verdens katastrofer.

Nye navne i den nye bestyrelse

Blandt de nye bestyrelseskandidater dukkede i år flere nye navne op til weekendens generalforsamling, såsom Amalie Rosendahl (læge), Pelle Harris Krog (læge), Kasper H. Wolthers (tømrer), Pernille Miller (farmaceut) og Amanda Godballe (jordemoder).

Øvrige medlemmer der blev valgt ind til weekendens generalforsamlingen er jordemoder Amanda Godballe, tømrer Kasper H. Wolthers, læger Kristoffer Vogler, farmaceut Pernille Miller og læge Marieke Leemreize.

Her er Læger uden Grænsers nye bestyrelse:

– Heidi Christensen, bestyrelsesmedlem (2018-20), genvalgt som formand frem til

generalforsamling i 2020.

– Amanda Godballe, nyvalgt stemmeberettiget medlem (2019-2021).

– Kasper H Wolthers, nyvalgt stemmeberettiget medlem (2019-2021).

– Katrine Sørensen, stemmeberettiget medlem (2018-2020).

– Marieke Leemreize, genvalgt stemmeberettiget medlem (2019-2021).

– Pernille Miller, suppleant (2019-2021).

– Michael G Nielsen, suppleant (2018-2020).

– Kristoffer Vogler, genvalgt suppleant (2019-2020).

Udpegede medlemmer (uden stemmeret)

– Jørgen Andersen, Revision/finans (2019-20)

– Selvsupplerende medlem Mauro Lucardi