Gå til hovedindhold

Mobile menu

Så nærmer Kristian J.s nye strategi sig - se her

Udenrigsminister Kristian Jensens (V) nye strategi for Danmarks fremtidige samvirke med u-landene finslibes i disse dage og nu foreligger en udbygget synopsis, før ministeren fremlægger regeringens endelige udspil lørdag den 18. juni på det bornholmske folkemøde. 
Kristian Jensen, der her ses under sidste måneds besøg i Burkina Faso, præsenterer sin strategi på Folkemødet om tre uger.

Kristian Jensen, der her ses under sidste måneds besøg i Burkina Faso, præsenterer sin strategi på Folkemødet om tre uger.

UM

 

En synopsis er en sammenfatning, oversigt eller kort form af noget længere. Og – som her – holdt i et friere sprog, der lægger mere vægt på indholds-elementer end færdige formuleringer

 

1. Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater 

 

[Danmark som udviklingspolitisk aktør – indledning

 

[1] I afsnittet sættes tonen for udviklingssamarbejdet som en central og integreret del af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et udviklingssamarbejde, hvor vi skaber resultater i udviklingslandene og fremmer verdensmålene, som en global ambition for verden 2030. En aktiv udviklingspolitik, der også er i dansk interesse. 

 

[2] Fremtidens danske udviklingssamarbejde frem mod verdensmålenes realisering i 2030 skal være aktive investeringer i global udvikling, vækst og sikkerhed. Det skal fremme udenrigs- og indenrigspolitiske interesser og værdier på samme tid, offensive såvel som defensive. Vi skal hjælpe verdens fattigste og mest udsatte, fremme bæredygtig vækst, fred, stabilitet og en regelbaseret international orden. Når vi gør det, vil vi samtidig håndtere trusler mod vor egen sikkerhed og levevis, skabe afsæt for handel og økonomisk diplomati og fremme principper, værdier og rettigheder, som vort eget åbne, demokratiske samfund hviler på. 

 

[3] Vi har et udviklingssamarbejde anerkendt blandt verdens bedste og det skal det fortsat være. Konkret og synligt bidrag til Danmarks omdømme som troværdig, international aktør, der påtager sig ansvar for globale udfordringer. 

 

[4] Danmark vil fastholde sin historisk lange og politisk brede tradition for at leve op til FN’s mål om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Vi vil samtidig arbejde for at nå FN’s mål om at yde 0,2 pct. af BNI til de mindst udviklede lande. 

[5] Vi ved, den offentligt finansierede udviklingsbistand ikke kan løfte opgaven alene. Vi skal skabe partnerskaber og innovativ, risikovillig kapital for at få resultater i den rigtige størrelsesorden. 

 

[6] Når Danmark agerer i vor tids sammenkoblede verden, er vores styrke det, vi kommer med som hele Danmark. Vores viden, principper, værdier, kompetencer, offentlig og privat finansiering og styrkepositioner, der trækker på vores samfunds fulde kraft – myndigheder, civilsamfund, erhvervslivet, byer, pensionskasser, universiteter – i et tæt og konstruktivt samarbejde. Vores globale udviklingspolitiske engagement er et helhedsorienteret engagement. 

 

[7] Den udbyggede synopsis til Danmarks nye udviklingspolitiske strategi bygger på Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016, og på den dialog, som udenrigsministeren har haft med danskerne, civilsamfund og interesseorganisationer, erhvervslivet og Folketinget i foråret 2016. Det gælder også de mange indspil på #VoresDKaid, der fortsat vil være åben.  

 

 

[Hvorfor ny strategi] [Ny global ramme, udfordringer og muligheder

 

[8] Vi vil et stærkt, tidsvarende udviklingssamarbejde, der svarer til den verden, vi lever i. Hvor fjerne begivenheder og internationale kriser - flygtninge- og migrationsstrømme, radikalisering og terror, epidemier, klimaforandringer - påvirker os direkte. Hvor vort internationale engagement er vigtigt for også at styrke Danmark og dansk velstand. 

 

[9] Verdensmålene sammen med aftalen om udviklingsfinansiering fra Addis Ababa og Klimaaftalen i Paris som rammesættende for det internationale udviklingssamarbejde. Dertil kommer reformpakken på WTO-samarbejdet for styrket frihandel med særligt fokus på de fattigste lande. Verdensmål og aftalerne er en fælles ambition og vision for, hvordan verden kan se ud om 15 år, der i høj grad ligger på linje med de danske interesser, værdier og principper, som vi har arbejdet for globalt. 

 

[10] Fastslå princippet om ’ikke at efterlade nogen’ (Leaving No-One Behind), der skal sikre, at gennemførelse af verdensmålene også omfatter de mest udsatte og sårbare, der rammes af konflikter og naturkatastrofer, herunder flygtninge og internt fordrevne. 

 

[11] Det danske udviklingssamarbejde skal afspejle de ændrede globale rammevilkår, som de globale aftaler indhegner. At den klassiske Nord-Syd tilgang i udviklingssamarbejdet opdelt i fattige og rige lande ikke holder længere. Komplekst globaliseringsbillede med central placering af vækstøkonomiers potentialer og udfordringer og massiv urbanisering frem mod 2030. 

 

[12] At millioner er løftet ud af fattigdom, men hvis flere skal med, skal tempoet i den globale bæredygtige vækst og udvikling op. Selv nye vækstlande har stadig store udfordringer med fattigdom og bæredygtig vækst. Fornyede kriser og voldelig konflikt har sendt historisk mange på flugt, fastholdt stater i skrøbelighed og undermineret udviklingen i tidligere mellemindkomstlande. Demografisk og klimatisk pres, navnlig i Afrika - en grænse fra Europa. 

 

[13] Samtidig fastslå, at det er udviklingslandene selv, der skal levere det afgørende bidrag til egen, bæredygtig udvikling. Vi agerer på efterspørgsel fra dem [Paris-principper mv.]. International anerkendelse af, at udviklingslandene skal mobilisere egne ressourcer gennem egne skattesystemer, bekæmpelse af skattely og privat kapital. Ligestilling. Ulighed i samfundene skal håndteres gennem de rammebetingelser, der gør, at det enkelte menneske har frihed til at tage hånd om sin egen og familiens fremtid. 

 

2. Strategiske pejlemærker for Danmarks udviklingspolitiske engagement 

 

[Hvorfor – mål] [Vision og pejlemærke for udviklingssamarbejdet] 

 

[14] Afsnittet lægger vision for udviklingssamarbejdet. At Danmark gennem udviklingssam-arbejdet investerer i en verden i fred, vækst og fremgang med afsæt i den ambition for global bæredygtig udvikling, der ligger i verdensmålene frem mod 2030. Et udviklingssamarbejde, der skaber fremskridt i udviklingslandene og kommer det danske samfund til gode. 

 

[15] Afsnittet kan opstille strategiske pejlemærker for hvert af de følgende tematiske områder. I tilknytning hertil må slås fast, at fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder fortsat vil være omdrejningspunkt for det danske udviklingsengagement. Men med verdensmålene er bæredygtig udvikling rammesat som globalt offentligt gode, hvor også vækstøkonomier er en væsentlig brik i at levere fremskridt på verdensmålene. I disse lande vil det ikke være (finansiel) tyngde af vores engagement, men karakteren heraf, der vil være afgørende - erfaringer med samfundsløsninger, værdier, principper, kompetencer og finansiering, som vi kan bringe i spil. Her vil det være det bredere mål om bæredygtig udvikling, der driver indsatsen. 

 

[16] Der anslås ’metode’ til fortsat prioritering: - Interesser og værdier: Hvor har vi interesser og værdier på spil; - Indflydelse: Hvor kan vi gøre en forskel ved at sætte vores instrumenter strategisk ind; - partnerskaber: Hvor er vi nødt til at gå forrest for at skubbe dagsordenen, hvor kan vi søge partnerskaber og er der steder, hvor andre er bedre klædt på til at gøre en forskel. 

 

[17] Det handler om de fire kriterier for prioritetslande og prioriterede multilaterale organisationer, der skal sikre kobling mellem det vi vil og kan: fattigdom, sikkerhed/ skrøbelighed, migration, handels- og investeringspotentiale. Værdier og den menneske-rettighedsbaserede tilgang er et selvstændigt prioriteret område for udviklingssamarbejdet. Med kriterierne tydeliggøres, at vi vil styrke synergi mellem politikområder i de tilvalg, som vi laver. 

 

[18] Sammen med vores partnere, sætter vi os ambitiøse og relevante mål for udviklingssamarbejdet. Vi går målrettet efter at skabe væsentlige resultater, og vi vil løbende evaluere indsatsen for at sikre, at vi når vores mål. 

 

[Hvad] [Verdensmålene og danske mærkesager

 

[19] Med afsæt i danske prioriteter og styrkepositioner udvælger vi centrale verdensmål, hvor vi kan gøre en forskel. Verdensmålene som den ramme, vi måler resultater af vores udviklingssamarbejde op imod. Gennem en prioriteret indsats vil Danmark gå med forrest i indsatsen for at sikre, at verdensmålene reelt skaber en forandring og forbedrer livet, rettigheder og muligheder for verdens borgere. 

 

[20] Vi fastholder verdensmålenes universelle karakter og deres gensidige afhængighed. Vi vil bidrage til, at verdensmålene nås og skaber konkrete forbedringer for mennesker og kloden. Når vi laver et tilvalg/særligt fokus, fralægger vi os ikke ansvaret for eller mulighederne i de andre verdensmål, men slår fast, at vi har kompetencer, der gør, at netop vi kan gøre en forskel på udvalgte områder. En figur kan indsættes (se vedlagte bilag), der illustrerer de prioriterede mål og følge tilgangen med tre landekategorier og en kategori for globale offentlige goder, som vi vil prioritere højt i det diplomatiske arbejde på udviklingspolitikken. 

 

[21] Vi gør verdensmål 16 om fred, retfærdighed og institutioner og mål 17 om partnerskaber til en præmis for alt, hvad vi gør. 

 

[Verdens unge er vores alles fremtid og en dansk mærkesag

 

[22] Verdens unge er vores alles fremtid. De skal høres, inddrages og være med til at bestemme, hvordan fremtidens samfund skal formes. De er værdifulde forandringsagenter, som skal støttes gennem innovative partnerskaber. Et uformelt mål 18 for unge i den danske strategi. Skal sikre, at unge står centralt i vores udviklingsengagementer på tværs, ligesom vi vil bruge et uformelt mål 18 som løftestang til at få andre partnere med.  

 

[Hvor - Geografi

 

[23] Afsnit lægger op til den geografiske tilgang, hvor Danmark fremover vil engagere sig i lande/regioner, der kan opdeles i nedenstående tre kategorier eller interessesfærer. Det skal indfange den ændrede globale kontekst og interesser, principper og værdier for dansk udviklingssamarbejde. 

1. Fattige og skrøbelige lande 

2. Fattige, stabile lande 

3. Transitions- og vækstøkonomier 

 

[24] Vi vil have den finansielle tyngde af vores udviklingssamarbejde i de to første interesseområder og styrke fokus på skrøbelige stater og regioner og verdens fattigste lande. Vi vil her fastholde de særligt prioriterede lande, hvor vi vil være på det lange sigt med finansiel tyngde og tilstedeværelse, vurderet ud fra minimum to af fire kriterier, der skal sikre kobling mellem det vi vil og kan, og det der efterspørges: fattigdom, sikkerhed/ skrøbelighed, migration, handels- og investeringspotentiale. Med kriterierne tydeliggøres også, at vi vil styrke synergien mellem politikområder i de tilvalg, som vi laver. 

 

[25] Vi vil samtidig lade udviklingspolitikken afspejlede det komplekse globaliseringsbillede, hvor transitions- og vækstøkonomierne er af afgørende betydning for at nå i hus med verdensmålene. Vi vil tilgå denne kategori som en bredere skare af lande, hvor Danmark i forvejen er til stede, og anvende udviklingspolitikken fleksibelt og drevet af efterspørgsel om partnerskaber for bæredygtig vækst. Fattigdomsbekæmpelsen er en forventet afledt effekt af ansvarlige investeringer – ikke det direkte formål. 

 

3. Strategiske partnerskaber for Danmarks udviklingspolitiske engagement 

 

[Hvordan] [Vi leverer gennem innovative partnerskaber i verdensklasse] 

 

[26] Grundstammen i det bilaterale udviklingssamarbejde er gensidigt forpligtigende partnerskaber med myndigheder og organisationer i de prioriterede regioner og lande. 

 

[27] Men udviklingssamarbejde kan ikke bekæmpe fattigdom eller skabe bæredygtig global vækst alene. Væsentlige bidrag fra også den private sektor er afgørende for at nå verdensmålene. Derfor nødvendigt med en tæt kobling mellem offentlige og private aktører for at kunne levere fremskridt frem mod 2030 – et parløb der samtidig skaber nye muligheder for synergi ved sammenfald mellem udviklingsmål for udviklingssamarbejdet og vækstmål for erhvervslivet, herunder pensionskasser, mellem bæredygtig vækst, sikkerhed, migration, klima og energi mv. 

 

[Danske aktører i en helhedsorienteret tilgang til udviklingssamarbejdet

 

[28] Civilsamfund og virksomheder er positive forandringsagenter. Fremtidens velstand og løsninger kræver et nyt mind-set for forandring, entreprenørskab og innovative partnerskaber mellem myndigheder, virksomheder, civilsamfund, videninstitutioner, multilaterale organsiationer og lokale partnere.

 

Fokus på nytænkende og risikovillige partnerskaber, hvor Danmarks kompetencer bringes i spil, og hvor dansk bistand er katalysator for tiltrækning af andre ressourcer. Herunder finansiering, risikohåndtering, viden, forskning, produkter, netværk mv. med deltagelse af en bred, helhedsorienteret skare af aktører. Samarbejdet med danske myndigheder, vidensinstitutioner, og dansk erhvervsliv, private fonde, pensionskasser mv. vil blive uddybet under de følgende kapitler. 

 

[29] Civilsamfundet spiller en værdifuld rolle i Danmarks udviklingssamarbejde. Et stærkt, mangfoldigt og uafhængigt civilsamfund er afgørende for demokratisk udvikling. Der, hvor vi engagerer os, vil vi have fokus på civilsamfundets vilkår og deres deltagelse i demokratiske processer. 

 

[30] De danske civilsamfundsorganisationer omsætter et bredt dansk folkeligt engagement i international udvikling til meningsfulde resultater indenfor mange tematiske og geografiske områder og også i forhold til unge. De større danske civilsamfundsorganisationer indgår også i dag i globale netværk, der udgør en stærk mulighed såvel som et ansvar for at påvirke den globale udvikling. Begge dele vil vi fra dansk side støtte op om mens vi også vil skærpe fokus på resultater for at synliggøre den merværdi, organisationerne skaber.

 

Samtidig skal samarbejdet med især de danske civilsamfundsorganisationer, der har særlige aftaler med Udenrigsministeriet, gentænkes for at sikre mere effektive partnerskaber og tættere sammenfald med danske udviklingspolitiske prioriteter. Civilsamfundsorganisationerne skal udfylde deres særlige rolle i skrøbelige og mere stabile situationer, men skal ses som del af en samlet dansk indsats. Civilsamfundet har også en væsentlig rolle som partner for erhvervslivet og fremme af bæredygtige private investeringer. 

 

[31] Vi vil hvor relevant se på mulighederne for at lave én partnerskabsaftale med hver organisation, der indeholder både de humanitære og de udviklingsmæssige aspekter af vores samarbejde. Samtidig vil danske civilsamfundspartnere med viden og erfaring inden for specifikke områder fortsat spille en vigtig rolle i udviklingssamarbejdet.

 

Det kan her overvejes at sammenlægge støtten fra forskellige øvrige programmer og ordninger i Udenrigsministeriet til én samlet aftale. Endelig fastholdes en del af civilsamfundsstøtten som det instrument, der omsætter et bredt folkeligt engagement i international udvikling til meningsfulde mindre resultater inden for forskellige områder uden geografisk begrænsning. 

 

[Aktiv dansk multilateralisme

 

[32] Aktiv dansk multilateralisme med EU, FN og udviklingsbankerne som afgørende platforme for Danmarks udviklingspolitiske engagement i en globaliseret verden. 

 

[33] EU og medlemslande er fortsat samlet set den største udviklingspolitiske aktør. Klar dansk interesse i et stærkt og handlekraftigt EU, der kan skabe endnu større gennemslagskraft for danske værdier og mærkesager. Danmark vil aktivt styrke anvendelse af EU i det danske udviklingssamarbejdet og vil arbejde for et mere effektivt og strategisk EU-udviklings-samarbejde. Fremme EU som forkæmper for demokratiske, sikre og stabile samfund, som partner i håndtering af migration og flygtninge samt arbejde for et EU som global kraft for sammenhængende politikker til gavn for bæredygtig vækst og udvikling. 

 

[34] Danmarks engagement i multilaterale og mellemstatslige organisationer skal udvikles og prioriteres skarpere og det multilaterale samarbejde stå tydeligere i vores indsatser i udviklingslandene. Vi skal være med til at gentænke international bistand, så den bliver mere 

effektiv og skaber bedre og synlige resultater i udviklingslandene.

 

Vi vil bruge en mere fleksibel tilgang. Gennem øget brug af kernebidrag, blød tematisering/regionalisering og hård øremærkning, multilaterale rådgivere/sekunderinger og multilaterale innovationsfaciliteter vil vi styrke indflydelsen på arbejdet i felten og synligheden af Danmarks indsats gennem organisationerne. Vi skal bruge indflydelse i organisationerne til at udvikle dem og sikre, de tilpasser sig nye muligheder og udfordringer. Substantielle kernebidrag målrettes organisationer, hvor vi kan flytte en global værdimæssig dagsorden og se resultater. 

 

[35] Videreudvikle engagementet i de multilaterale udviklingsbanker, herunder øget brug af innovativ finansiering med inddragelse af privatsektor, kriseresponsmekanismer (flygtninge), klimavenlig energi og ligestilling. Skrive frem, at vi vil udnytte udviklingsbankerne som platform for økonomisk diplomati – særligt i de udviklingslande, hvor bankerne i kraft af deres engagement har redskaber til at nedbryde barrierer og bringe erhvervslivets kompetencer i spil. 

[36] Sekunderinger, civil tilstedeværelse. Opridse vigtigheden af at have danskere i internationale organisationer i forhold til indflydelse og interessevaretagelse. Vi vil søge indflydelsen som en aktiv og konstruktiv deltager i multilaterale forhandlinger og styrke indsatsen for at få sekunderet og ansat danskere i centrale internationale organisationer. 

 

4. Vi vil styrke håndtering af skrøbelighed, stabilisering, humanitære kriser og fordrivelse 

 

[Styrket prioritering af skrøbelige lande og regioner, bekæmpelse af radikalisering

 

[37] Danmark vil prioritere forebyggelse og stabilisering af skrøbelige stater og situationer. Væsentlig investering i at håndtere vor tids massive flygtninge- og migrationskrise og en forudsætning for at skabe gunstig økonomisk og politisk udvikling. Migrationsindsatsen uddybes i kapitel 6. 

 

[38] Rammevilkår er komplekse og dybe krise- og konflikter i skrøbelige stater med mange fattige og mange afledte effekter: Fattigdom (en tredjedel af verdens fattigste aktuelt lever i skrøbelige stater eller konfliktramte områder), humanitære kriser og fordrivelse og flygtningekriser, migrantstrømme, organiseret kriminalitet, radikalisering, menneskesmugling og – handel og voldelig ekstremisme. Har omkostninger for såvel den lokale befolkning, den omgivende region og det internationale samfund.

 

Vor tids dybe krise og konfliktsituationer, vedvarende ustabilitet og skrøbelighed forhindrer fattigdomsbekæmpelse og hæmmer global bæredygtig vækst. Danmark har kæmpet for at få et verdensmål, der indfanger dette, og det lykkedes med verdensmål 16. Det er en dansk prioritet, hvor vi også har mange interesser i spil. 

 

[39] Vi vil arbejde for at stabilisere skrøbelige situationer, håndtere langsigtet skrøbelighed og styrke modstandsdygtighed. Vi vil sikre samspil mellem den humanitære indsats og det langsigtede udviklingssamarbejde og fastholde et langsigtet perspektiv. Vi vil søge at give samtænkte svar på komplekse problemer. 

 

[40] Fortsat støtte FN’s arbejde i skrøbelige stater og situationer, samtidig med at danske erfaringer med integrerede indsatser spilles ind i og udgør distinkte bidrag til reform og effektivisering af FN’s indsatser. Skubbe på, for at regionale organisationer træder stadigt mere i karakter til fremme af fred, sikkerhed og politisk transition herunder fx Den afrikanske Union. 

 

[41] I lande, hvor vi har et solidt udviklingsengagement, udfolde argumentation om tilvalgte fokusområder i vores indsatser, der ofte vil ske gennem multilaterale organisationer: verdensmål kunne være mål 1 fattigdomsbekæmpelse, mål 2 stop sult, mål 5 ligestilling, mål 8 beskæftigelse samt 16 om fred og stærke institutioner. Skrive frem, hvad dansk merværdi er. 

 

[42] Vi skal prioritere få steder frem for mange, så vi kan være til stede med tyngde og fastholde det lange sigte, også når det bliver svært. Vi vil prioritere engagementer i et mindre antal af de skrøbelige lande og situationer/regioner, såvel som i regionale ankre for stabilitet, hvor danske sikkerheds- og migrationspolitiske interesser er i spil og vores engagementer kan skabe merværdi, som del af en samlet international indsats.

 

Vi følger EU’s tilgang med en krise og usikkerhedsbue rundt om Europa, der påvirker vores sikkerhed Prioriterede engagementer omfatter Syrien og nærområder, Afghanistan, Sahel-regionen, Afrikas Horn, Gaza/ Vestbredden. Refleksion ift. Naboskabsprogram og Det Arabiske Initiativ. 

 

[43] Fastslå strategisk tålmodighed – ofte over årtier, hvis vi skal levere resultater som vores fodaftryk. Øget korruptionsrisiko, vi skal stå distancen. 

 

[44] Afsnit fremhæver forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og radikalisering som et centralt og prioriteret område i vores engagementer i skrøbelige stater og konflikt-områder, herunder også i de berørte nabolande. Demokrati og respekt for menneskerettigheder, jobskabelse og uddannelse er nogle af de mest effektive og langsigtede midler til at imødegå radikalisering.

 

Disse indsatser suppleres med målrettede forebyggelsesindsatser bl.a. mere direkte fokus på grupper og personer, særligt unge, der er i særlig risiko for radikalisering samt lokale myndigheders kapacitet til at håndtere sådanne grupper og personer. 

 

[Humanitære indsatser og koblingen mellem humanitære indsatser og udviklingssamarbejdet] 

 

[45] Danmark vil understøtte, at de nødstedte under krige, væbnede konflikter og naturkatastrofer nås med livsnødvendig humanitær assistance. Danmarks humanitære indsatser følger de internationale humanitære principper og international humanitær folkeret. 

 

[46] Afsnit om Danmarks ambitioner ifht. opfyldelse af WHS målsætninger, herunder ’Grand Bargain’ målsætninger om mere effektiv humanitær bistand og mere fokus på at opbygge lokale organisationers og myndigheders kapacitet til at levere lokalt forankrede humanitære indsatser som svar på både akutte og langvarige humanitære kriser. 

 

[47] De humanitære indsatser og udviklingssamarbejdet skal, når relevant og muligt, ses som en koblet tilgang, der omfatter både kort- og langsigtede aktiviteter. De skal implementeres gennem fleksible partnerskaber med danske og internationale aktører. Indsatserne tænkes regionalt, til berørte lande og deres nærområder. 

 

[48] Danmark vil understøtte, at de nødstedte hurtigst muligt bliver selvforsørgende og bidrager til at styrke lokalsamfundenes og værtslandene infrastruktur og kapacitet [indenfor sundhed, uddannelse og arbejdsmarkedet – prioriteter skal drøftes] til gavn for både lokale og fordrevne. 

 

Vi vil lytte til værtslandene for store flygtningebefolkninger og bidrage til udvikling af den private sektor mhp. at skabe bæredygtig vækst og jobmuligheder, der kan skabe håb for en bedre fremtid – særligt for de mange unge. 

 

[49] Fastslå, at Danmark skal gå med forrest internationalt for at sikre en bedre sammenhæng mellem den humanitære indsats og udviklingssamarbejdet for at styrke sammenhængende bæredygtige og langsigtede løsninger for både nødstedte og værtsamfund. Vor tids komplekse kriser er ofte dybe udviklingskriser, der kræver både hurtige og langsigtede svar. 

 

[50] Afsnittet behandler, hvordan vi konkret skal sikre en kobling mellem udviklingsindsatser og humanitære indsatser, herunder i landeprogrammer og på det finansielle område. Vi vil nedbryde silotilgangen mellem humanitære og udviklingsindsatser ved at presse på for bedre, samordnede indsatser i FN, i Verdensbanken og i EU.

 

Vi vil fremme civilsamfunds-organi-sationers indsatser i skrøbelige stater og understøtte, at innovative, effektive danske løsninger på humanitære udfordringer bringes i spil til gavn for de udsatte befolkningsgrupper og for dansk erhvervsliv. Vi vil styrke koblingen mellem humanitære indsatser og udviklingsindsatser i vore egne landeprogrammer i skrøbelige stater. Samordning af udviklingssamarbejdet og humanitære indsatser vil fordre risikovillighed, fleksibilitet og dynamisk programstyring. 

 

[51] Danmark vil være med til at gå forrest i udvikling af innovative indsatser, i samarbejde med private virksomheder, forskningsinstitutioner, tænketanke, FN og civilsamfundspartnere. Konkrete eksempler på innovative tiltag, som f.eks. kontantbaseret hjælp og kommercielt bæredygtige løsninger til humanitære indsatser. 

 

[Samtænkte svar] 

 

[52] Afsnit om fremme af stabilisering og samtænkning af indsatser. Alt efter den konkrete situation sammensætte fleksible og samtænke svar fra den brede palet af politiske, udviklings- og humanitære instrumenter, forsvaret og politiet. Involvering af andre myndigheder, civilsamfund, erhvervsliv. Danmark er allerede foregangsland for mekanismer for samtænkning som vi kan videreføre og bygge på. Styrke samtænkning i bredden på nye, presserende områder, nye aktører som kommuner. Dette afspejles i Freds- og Stabilitetsfondens virke og omfang. 

 

[53] Danmarks engagement vil ofte spille ind som delelement i en større international indsats. Vi skal have skarpt blik for, hvor og hvordan vi fra dansk side leverer merværdi og påvirker samtænkningen i den internationale indsats. En styrket indsats for at placere danske, civile udsendte kan indgå i denne sammenhæng. 

 

5. Vi vil fremme global bæredygtig vækst og fattigdomsbekæmpelse gennem styrkede partnerskaber 

 

[54] Afsnittet skal indfange vores indsatser i både fattige og stabile lande og i transitions- og vækstøkonomier. Det skal understrege bæredygtig vækst i kobling mellem på den ene side fattigdom og ulighed, på den anden skrøbelighed, ustabilitet og migration.

 

Det skal fremdrage, hvordan tilgængelighed og fokus på instrumenter til at katalysere og geare finansiering og investeringer gennem offentlige-private partnerskaber vil øges i takt med, at samarbejdslandes økonomier udvikler sig fra fattige, stabile lande med lavindkomstøkonomier til transitions- og vækstøkonomier med mellemindkomster. 

 

[Fra fattigdom til vækst

 

[55] Afsnit skal underbygge med tal som den massive efterspørgsel på økonomisk vækst og beskæftigelse. Vækst i verdens befolkning til 8,5 milliarder i 2030 – efterspørgsel på 600 millioner nye jobs de næste 10 år. Koncentration i byerne. Verdens største unge-generation og særligt i Afrika, men også i Mellemøsten og dele af Asien udgør et demografisk pres men er også en enorm mulighed for vækst og fattigdomsreduktion, hvis de unges ressourcer sættes i spil i samfundsudviklingen. 

 

[56] Fastslå at der også fortsat skal investeres i landområder, men at urbanisering forudses at blive et stadigt vigtigere indsatsområde, hvor vi skal have alle instrumenter i spil. 

 

[57] Danmarks udviklingspolitiske engagement i Afrika og Asien skal modsvare både de skrøbelighedsudfordringer, som er behandlet i det forudgående afsnit, og fange de nye muligheder for at skubbe på globale fællesgoder og bæredygtig udvikling i transitions- og vækstøkonomier. 

 

[58] Et strategisk valg vil blive taget i forhold til at se de fattige men stabile lande som lande i transition mod at udvikle sig til større og robuste transitionsøkonomier. Vi vil bruge vores erfaringer fra et udviklingssamarbejde i transition fra Vietnam og Ghana.

 

Vi vil i lande som Bangladesh, Kenya, burma, Tanzania og Uganda fastholde vores rolle som udviklingsaktør på et leje, hvor vi – med fuld respekt for landenes forskellighed - bringer indsatser og kompetencer i spil i fleksible, mindre landeprogrammer eller strategiske, gensidige partnerskaber med øget politisk og økonomisk samarbejde og målrettet rammevilkår som institutioner, regeringsførelse, mobilisering af nationale ressourcer og erhvervslivsudvikling. Det handler også om at skubbe på de lande, der har potentiale til at udvikle sig til regionale fyrtårne og trække en regionens udvikling med fremad. Vi vil udvise fleksibilitet og anvende forudgående kendskab til landene for at bistå i transitionen. 

 

[59] Fremdrage forudsætninger for at den private sektor kan levere afgørende bidrag til at løse globale udfordringer - godt erhvervsklima, herunder den private ejendomsret, økonomisk frihed, infrastruktur, erhvervsuddannelse, retssikkerhed, bekæmpelse af korruption. Frihandel som politisk mål. 

 

[60] Gennem risikovillige indsatser katalysere og skalere privat finansiering, viden og investeringer også fra danske aktører på centrale områder for markedsdrevet vækst, der kan understøtte udviklingslandenes strategier for at gøre fremskridt på verdensmålene. 

 

[61] Målet er fælles værdiskabelse og partnerskaber med andre aktører. Dansk erhvervsliv, institutionelle investorer, videninstitutioner, civilsamfundsorganisationer, myndigheder, byer – alle har viden, teknologi og erfaring med bæredygtig samfundsudvikling. 

 

[62] Offentlige- private partnerskaber skal ske i et tæt og inkluderende samarbejde og med afsæt i danske styrkepositioner. Partnerskaber skal afbindes mere for at opnå skalering, effektivitet og udviklingsresultater. Fokus på områder og værdier centrale for dansk erhvervsliv og danske institutionelle investorer. Fri konkurrence, tillid, værdifællesskab vigtige markører.

 

Centrale kriterier for partnerskaber med den private sektor: udviklingsfokus, additionalitet, transparens, undgå markedsforvridning (alle virksomheder skal have lige muligheder for at engagere sig), potentiale for skalering, lokal forankring, og bæredygtighed i forretningen. Vi skal samtidig være risikovillige. Acceptere at noget vil virke, andet vil ikke. Det er markedsvilkårene. 

 

[63] Kort afsnit om nye donorer som Kina, der er aktive på vækstdagsordenen i Afrika, og at Danmark vil bruge hidtidige erfaringer fra sin støtte til trilaterale partnerskaber, syd-syd-samarbejder som en kanal for at sikre indflydelse på udviklingsdagsordenen i fælles interesse. 

 

[Tilvalgte prioriterede mål og mobilsering af udviklingslandenes egne ressourcer] 

 

[64] Afledt af ovenstående afsnit forholde sig til vores tilvalg af verdensmål. Det kunne for eksempel gælde mål 3 (sundhed og trivsel), mål 6 (rent vand og sanitet), mål 7 (bæredygtig energi), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), mål 12 (bæredygtig forbrug, produktion og herunder værdikæder), mål 13 (klima), og national ressourcemobilisering.

 

Realisering af demografisk dividende - støtte til investeringer [f.eks. sundhed og uddannelse], der kan forbedre de unge kvinders muligheder for selv at vælge, hvor mange børn, de vil have, og frigive ressourcer til investeringer i økonomisk udvikling. Fremme de særligt prioriterede verdensmål som forretningsmulighed på efterspørgselsbasis; bidrage til at udvikle bæredygtige globale værdikæder og adressere udfordringer i erhvervslivets omlægning til bæredygtig produktion og handel. 

 

[65] Delafsnit om styrket prioritering af støtte til at styrke udviklingslandes skattesystemer, lukke skattehuller og bekæmpe illegale kapitalstrømme mhp. at mobilisere nationale ressourcer. 

 

[Rammebetingelser for vækst

 

[66] Styrke samarbejde med lokale myndigheder om bedre rammebetingelser for erhvervsliv, bæredygtige investeringer og handel. Støtte forbedring af lov- og reguleringsmæssige forhold, styrke arbejdsmarkedsorganisationers fortalervirksomhed, udvikle og skabe adgang til værdikæder indenfor bl.a. landbrug og fødevareproduktion og øge adgangen til finansiering. 

 

[67] Gennem handelspolitikken skabe bedre rammebetingelser for øget vækst og velstand (SDG 17) i de mindst udviklede lande. Herunder WTO-resultater til fordel for denne gruppe af lande, opretholdelse af EU's tildeling af særligt gunstige markedsvilkår og fremme af udviklingslandenes muligheder for bedre at udnytte markedsadgang til EU. 

 

[68] Myndighedssamarbejde som svar på efterspørgslen fra mange udviklingslande efter dansk viden, erfaringer, teknologi til bæredygtige samfundsløsninger. Vi deler gerne viden med dem, der vil have det og har brug for det i lande, hvor vi i forvejen er til stede. Fastslå styrker i et efterspørgselsdrevet myndighedssamarbejdet og hvordan det kan videreføres både i forhold til lande og fagministerier og ved at inddrage regioner, kommuner og byer direkte i ordningen. 

 

[69] Reflektere udviklingsforskning og stipendieprogrammer gennem danske universiteter, knyttet til prioriteter for udviklingsarbejdet, myndighedssamarbejde og økonomisk diplomati. Flytte dagsordener og skabe nytænkning gennem samfundsrelevante forskningsresultater. 

Øge fokus på bæredygtige samfundsløsninger i lande, hvor vi har et samarbejde på områder med danske styrkepositioner og erhvervsinteresser, og hvor landene møder udfordringer fx klima, energi, sundhed, fødevarer og derved skabe synergi mellem udviklingspolitiske, forskningspolitiske og kommercielle dagsordener. 

 

[Instrumenter til katalysering af finansiering og investering] 

 

[70] Uden at gentage ovenstående konkrete strategiske overvejelser om, hvilke instrumenter, der er i spil for at mobilisere investeringer i bæredygtig vækst, og hvordan de kan styrkes gennem innovative tilgang, herunder videreudvikle partnerskaber med danske pensionskasser og afsøge muligheder i forhold til filantropiske fonde. 

 

[71] Fremhæve Danida Business Finance og projektudvikling. 

 

[72] Styrke IFU som den centrale danske udviklingsfinansieringsinstitution. Også fokus på at mobilisere viden og kompetencer fra små- og mellemstore virksomheder. 

 

6. Vi vil håndtere migration 

 

[73] Indsatsen for at stabilisere skrøbelige lande og situationer og skabe en gunstig økonomisk og politisk udvikling – forudgående to kapitler – hænger tæt sammen med håndtering af fremtidige migrationsstrømme. 

 

[74] Afsættet er, at alle skal have lov til at skabe en fremtid for sig selv og deres familier, der hvor de har hjemme. Demografisk pres og forebyggelse af ureguleret, illegal økonomisk migration mod Europa, facilitering af positive aspekter af migration, forebyggelse af sekundære flygtningestrømme og hjælp til fordrevne med det sigte, at de hjælpes bedst ved at styrke vores indsats i nærområder til krise og konflikt. 

 

[Styrket indsats om migration

 

[75] Danmark vil have fokus på migrationsindsatser gennem både en bredspektret international migrationsindsats og fremme nye tilgange i EU, FN, udviklingsbankerne og hos regionale aktører samt som et integreret element i det bilaterale udviklingssamarbejde. 

 

[76] Skitsere hvordan vi fra dansk side – med afsæt i analyser af migrationsproblemstillingen – vil indtænke migration på tværs i relevante strategier og landeindsatser og styrke migrationshensynet i skrøbelighed, vækst og beskæftigelsesindsatser. 

 

[77] Migrationsindsatser indeholder mange elementer - styrket politisk dialog og et forbedret samarbejde om flygtninge og migration, styrket international koordination, rådgivning langs transitruter, og fremme af bæredygtig reintegration af tilbagevendte flygtninge og internt fordrevne. Særlig fokus på unge, der i dag udgør op til 40 pct. af verdens arbejdsløse. Investeringer i udvikling i migranternes hjemlande og skabelse af anstændige jobs bl.a. gennem innovative partnerskaber og imødegåelse af de grundlæggende årsager til migration.

 

Afrikanske lande som Etiopien og Nigeria oplever massiv vækst i deres arbejdsstyrker, der stiller store krav til økonomisk vækst og udvikling, hvis det skal undgås, at millioner af unge mennesker søger mod andre lande for en bedre tilværelse. Når vi støtter regionale ankre for stabilitet, er det samtidig ofte også en investering i regionale vækstlokomotiver, der kan trække den regionale økonomiske udvikling. Forudsætning for at skabe lokalt alternativ til migration og forebygge sekundære befolkningsstrømme fra nærområderne. 

 

[78] Migrationsdagsordenen skal i høj grad drives gennem EU og Danmark vil arbejde for at styrke EU’s udviklingsplatform med fokus på migration herunder investeringsplatforme, der kan øge iværksætteri, vækst og beskæftigelse i migranternes hjemlande. 

 

[79] Tilgang til styrket tilbagesendelsespolitik gennem et bredspektret samarbejde med gensidige forpligtelser. Dansk respons skal bedre sammentænke udvikling, handel, udenrigspolitik mv. 

 

7. Vi vil fremme værdier - menneskerettigheder, ligestilling og demokrati 

 

[80] Afsnittet betoner, hvorledes Danmark fortsat vil være en markant global aktør, der styrker menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse og retsstatsforhold, som en forudsætning for at opnå verdensmålene.

 

Vi vil have et stærkt og selvstændigt fokus på at fremme pigers og kvinders rettigheder og ligestilling. Kun ved at indhøste pigerne og kvindernes potentiale og sikre deres rettigheder kan verdensmålene nås, og det er samtidig et område, hvor Danmark i kraft af sin egen viden og erfaring med samfundsløsninger kan skabe merværdi. Fokus er særligt rettet mod verdensmål 16 om institutioner og mål 5 om ligestilling. 

 

[Menneskerettigheder på tværs og i konkrete indsatser

 

[81] Danmark vil bidrage til at opbygge bæredygtige samfund baseret på retsstatsprincipper og menneskerettigheder, hvor folk kan skabe en fremtid for dem selv, deres familie og samfund. Vi vil bidrage til at sikre, at rammebetingelserne såsom f.eks. anti-korruption, stabile retssystemer og privat ejendomsret er på plads ift. at udvikle den private sektor. 

 

[82] Det danske udviklingssamarbejde vil fortsat være baseret på principperne om ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, åbenhed og ansvarlighed samt sondringen mellem rettighedshavere og ansvarshavere. 

 

[83] Støtte lokale civilsamfundsorganisationer og deres rammebetingelser i danske samarbejdslande. Et aktivt, uafhængigt civilsamfund, der deltager i en inddragende og åben debat, er afgørende for et lands bæredygtige, demokratiske udvikling. 

 

[84] Vi vil styrke samarbejdet mellem relevante danske myndigheder og aktører inden for menneskerettigheder, ligestilling, demokrati (herunder partisamarbejde) og lokale samarbejdspartnere i danske samarbejdslande. Gennem dialogen med regeringer, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og andre vil vi italesætte udfordringer knyttet til menneskerettigheder, ligestilling og demokrati. Danmark besidder vigtige kompetencer indenfor koblingen mellem menneskerettigheder og bæredygtig vækst, og vi vil agere brobygger ift. at fremme disse værdier i vores samarbejde med den private sektor. 

 

[85] Danmark vil fremme implementering af den humanitære folkeret, international flygtningeret, beskyttelsen af civile og de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. 

 

[Ligestilling og kvinders rettigheder

 

[86] Afsnittet skal lægge op til en klar prioritering af ligestilling og kvinders og pigers rettigheder. Danmark vil kæmpe for en verden, hvor det enkelte individ kan leve i frihed fra at blive diskrimineret pga. ens køn. Hovedparten af verdens fattige er kvinder. Samtidig er økonomisk vækst og bæredygtig udvikling afhængig af, at de ressourcer, kvinder, piger og unge kan tilføre samfundsudviklingen, bliver bragt i spil. Inddragelse af mænd og drenge er helt centralt i denne indsats. 

 

[87] Kvinder og piger vil være fokus i vores indsats for at bekæmpe fattigdom, fremme sundhed og uddannelse. Særligt opridse vores tilgang til at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR). Selvom disse rettigheder globalt er under pres, vil Danmark ikke give efter for kvinder og pigers ret til selv at bestemme over egen krop, hvor mange børn de vil have, hvornår og med hvem. 

 

[88] Afsnit om, hvordan vi vil bidrage til at bekæmpe vold, herunder seksuel vold, mod kvinder og piger i konflikt og fremme deres deltagelse i konfliktløsning, fredsopbygning og genop-bygning af samfund i tråd med Sikkerhedsrådsresolution 1325 ’Kvinder, Fred og Sikkerhed’. 

 

[Et lille land med en fast stemme

 

[89] Afsnittet om, at Danmark søger indflydelse og medlemskab af internationale fora – in casu FN’s Menneskerettighedsråd. 

 

8. Afsluttende afsnit: Fra policy til resultater og kommunikation 

 

[90] Kort udstikke kobling til national udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. 

 

[91] Lægge op til, at Loven om internationalt udviklingssamarbejde skal afspejle de nye verdensmål og 2030-dagsordenen, der udgør verdenssamfundets fælles ambition for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig vækst og udvikling.

 

Ved lovændring skal der samtidig sikres sammenfald mellem den eksterne sparring om strategisk policy-udvikling, der pt. er forankret i Udviklingspolitisk Råd, og om det konkrete bevillingsfaglige input til regeringen, der pt. er forankret i Den Eksterne Bevillingskomite. Det skal drive en stærkere kobling til dels den bredere danske interessentkreds i hele cyklus fra ide til indsats, dels til den strategiske vision, mål og interesser. 

 

[92] Skitserer ambitionerne for, hvordan vi rapporterer på de opnåede resultater. 

 

[93] Håndtering korruption, så resultater ikke udhules: Fastslå at risikovillig i partnerskaber ikke er det samme som naivitet. At vi ikke accepterer korruption og arbejder aktivt på at bekæmpe det. Hvis de ansvarlige ikke tager affære, får det konsekvenser. Sikre gennemsigtighed om det danske udviklingssamarbejde. 

 

[94] Skitsere sikkerhedsovervejelser for danske engagement. 

 

Overvejelser om kommunikation

 

[95] Kommunikationsindsatsen – og den institutionelle struktur herfor - gentænkes. Formålet er, at sikre en ny, styrket fortælling om, hvad Danmark kan og vil med sit udviklingssamarbejde samt være relevant og nærværende for den enkelte dansker.

 

Vi skal kommunikere, hvad vi gør – ikke kun resultater. Koble til udviklingssamarbejdet som del af Danmarks brand; som blød magt, der skal vedligeholdes og kommunikeres. 

 

[96] Kommunikationsindsatsen er afgørende for den folkelige opbakning og det folkelige engagement. Forudsætningen er, at vi får vist, hvordan udviklingssamarbejdet, hvordan danske investeringer i global bæredygtig udvikling, vækst og sikkerhed er grundsat i et bredt engagement i hele Danmark.

 

Have stake-holdere i spil – privat sektor, civilsamfund, myndigheder, internationale organisationer, FN-byen, mv. 

 

Udenrigsministeriet, København, 19. maj 2016