Den danske udviklingsbistand blev kort før jul endnu engang ramt af krigen i Ukraine, der har sendt millioner på flugt. Selvom relativt få af dem søger til Danmark, eksploderer de danske udgifter til at modtage flygtninge, og pengene hertil ryger fra udviklingsbistanden.
Det mente den tidligere socialdemokratiske regering, der i marts 2022 fik et stort flertal i Folketinget til at bakke op om at tage omkring to milliarder kroner fra den planlagte bistand i 2022 og i stedet bruge dem på at modtage Ukraine-flygtninge.
Læs også: Ny SVM-regering: ”Klar styrkelse af udenrigstjenesten”
Den linje føres videre af den nye SVM-regering. Kort før jul bad den nye minister for udvikling og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), Folketingets finansudvalg om at sløjfe planlagte bevillinger på yderligere 774,4 millioner kroner af 2022-bistanden til samme formål.
Det nikkede et stort flertal i finansudvalget ja til den 22. december. Kun SF, Enhedslisten og Alternativet stemte imod.
34.000 flygtninge til Danmark fra Ukraine i 2022
Oprindeligt var der på finansloven for 2022 afsat 276,3 millioner kroner til at modtage flygtninge i Danmark, det laveste beløb i mange år. Men Ruslands invasion af Ukraine betyder nu, at mere end tre milliarder af den danske udviklingsbistand i 2022 forbliver i Danmark. Det er det største beløb nogensinde. I de store flygtningeår 2015 og 2016 beløb udgiften sig til omkring 2,6 milliarder kroner.
Ved udgangen af november havde Udlændinge- og Integrationsministeriet registreret 31.434 ukrainere, der var tildelt opholdstilladelse i Danmark efter den særlov, Folketinget vedtog i marts 2022. Regeringen skønnede i december, at tallet ville nærme sig 34.000 inden årets udgang, altså et pænt stykke over de 20.000, som skønnet lød på i marts 2022.
Dan Jørgensen til klimamøde sidste år.
Foto: Ian Forsyth/Getty Images
Til sammenligning var der ved udgangen af november givet opholdstilladelse til 1.244 asylansøgere fra andre lande end Ukraine.
Også i 2023 kommer flygtningene fra Ukraine til at lægge beslag på en stor del af den danske udviklingsbistand. En væsentlig del af udgifterne til at modtage flygtninge kan i overensstemmelse med kriterierne fra OECD’s Udviklingskomité, DAC, finansieres af udviklingsbistanden det første år efter, at flygtningene er ankommet. Den mulighed udnytter Danmark fuldt ud.
I finanslovsforslaget for 2023, S-regeringen fremlagde i august, var der afsat 3.047 millioner kroner til flygtningemodtagelse, altså næsten det samme beløb, som blev brugt til formålet i 2022.
Klima- og miljøbistanden må holde for
Mens klima- og miljøbistanden slap forholdsvis billigt, da der i marts skulle findes to milliarder kroner ekstra til Ukraineflygtninge, var billedet et helt andet i december. I marts røg der bevillinger på 100 millioner fra den samlede klima- og miljøbistand, men i december blev hele 270 millioner kroner sløjfet, hvilket er mere end en tredjedel af det afsatte budget.
Heraf blev 150 millioner kroner taget fra Den Globale Miljøfacilitet (GEF), der dermed måtte vinke helt farvel til bidrag fra Danmark i 2022. Derudover blev der hentet 120 millioner kroner på posten Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer.
Med reduktionerne i marts og i december faldt Danmarks samlede tilsagn til klima- og miljøbistand i 2022 fra godt og vel to milliarder på finansloven for 2022 til knapt 1,7 milliarder kroner. Det er næsten 300 millioner kroner mindre end i 2021.
Ordentligt hug til Mali, menneskerettighedsarbejde og forskning
Den danske bistand til konfliktramte Mali stod også for skud igen. Oprindelig var de samlede tilsagn sat til 175 millioner kroner i 2022, men 70 millioner af dem blev skåret i marts, og endnu 80 millioner røg i december, så den danske bevilling til Mali i 2022 bliver nu på 25 millioner kroner.
Også Freds- og Stabiliseringsfonden blev ramt for anden gang. I marts røg 100 af de 230 millioner kroner afsat i 2022. I december omdirigerede den nye SVM-regering yderligere 80 millioner. Det betyder, at der slet ingen penge blev tilbage i 2022 til den højprofilerede udgiftspost, ’fremtidens flygtningerespons’. Den blev i marts skåret med 150 af de budgetterede 200 millioner kroner. De sidste 50 millioner røg med december-reguleringen.
Også forskningssamarbejdet gik reguleringen hårdt ud over. Det mistede 191,4 af de 220 millioner kroner, der blev budgetteret med i 2022. Tilbage står 28,6 millioner kroner, det laveste danske bidrag til forskningssamarbejde i årevis.
De øvrige danske bidrag, der måtte holde for, var tilsagnet til internationale sundhedskriser, der gik fra 170 til 95 millioner kroner, og til FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, der blev næsten halveret fra 60 til 32 millioner kroner.
