Sidste måned blev et bredt flertal i Folketinget enige om at sende danske militærrådgivere til EU’s mission i Somalia for at hjælpe landets føderale stat med træning og kapacitetsopbygning af hæren.
Det er den første EU-mission, Danmark skal bidrage direkte til, da det på grund af forsvarsforbeholdet ikke har været muligt, indtil forbeholdet blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2022.
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, kaldte i den forbindelse beslutningsforslaget for “centralt”, fordi det også giver mulighed for, at Danmark fremover bidrager til EU’s øvrige militære indsatser i Afrika.
Læs også: Bredt flertal for at sende danske militærrådgivere til Somalia
At det lige er Somalia, som bliver det danske startskud til at deltage i EU-missioner, skyldes ifølge seniorforsker Peter Albrecht fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at landet er et nærmest mytologisk billede på, hvad krig og konflikt kan gøre ved et land, og de problemer det kan afføde for os herhjemme.
“Vi ser i det hele taget Østafrika og Sahel-landene som en stor producent af jihadister, migranter og muligt trafficked goods gennem et ureguleret område. Og så er der selvfølgelig Det Røde Hav, som er vigtigt for en søfartsnation som Danmark, fordi så meget af den handel, vi har, går igennem området.”
Somalias føderale regering har ifølge Peter Albrecht en lille, men ikke ubetydelig demokratisk legitimitet, som gør det spiseligt for EU at samarbejde med den. Men om det danske bidrag ændrer det store, stiller han sig meget tvivlende overfor.
“Jeg tror, vi har brug for Europa mere, end vi nogensinde har haft. Så det er da et vigtigt signal at sende til Bruxelles, at vi er villige til at bidrage til de missioner, vi nu engang har indsat rundt omkring fra EU’s side. Men det har ingenting at gøre med, om Somalia bliver en succes.”
EU investerer milliarder i Somalia
Selvom Danmark først nu sender personel til EU-missionen, har vi gennem EU i mange år brugt store ressourcer på Somalia.
EU har i alt tre missioner, der kombinerer mere traditionel militær hjælp (EUTM Somalia) med bestræbelser på at bekæmpe pirateri (EUNAVFOR Atalanta) og styrkelse af retsstaten. Derudover har den fokuseret på civil kapacitetsopbygning for sikkerhedsstyrker, som er afgørende for stabiliseringsindsatsen, især i områder, der er genvundet fra al-Shabaab.
Hvor det danske bidrag skal indgå, er endnu uvist.
EU har i alt investeret knap 30 milliarder kroner i landets sikkerhedsstruktur siden 2007. Størstedelen af de penge er gået til de store fredsbevarende missioner ledet af den Afrikanske Union (AU) med tropper fra lande som Etiopien, Uganda og Kenya.
Så sent som i januar blev en ny AU-mission, AUSSOM, iværksat. Den forventes at have knap 12.000 tropper på somalisk jord. Og selvom missionen nu har ændret navn tre gange, er dens overordnede mål uændret. Det mener blandt andre Paul Williams, professor ved George Washington University, som ikke ser en militær løsning på sikkerhedssituationen, men kun en politisk.
For landet har meget lidt fred at bevare. I årtier har den militante islamistiske gruppe Al Shabaab gjort sikkerhedssituationen svær, og på det sidste har også Islamisk Stat vundet frem. Dertil kommer, at landet de facto er delt op og ledes lokalt af krigsherrer, klanledere og tidligere jihadister, fortæller Peter Albrecht.
Læs også: Derfor er klanerne så vigtige i Somalia
AU-missionen er langt fra fejlfri. Blandt andet er den blevet beskyldt for omfattende seksuelle krænkelser og henrettelser uden rettergang. Men de fleste er enige om, at Somalias regering langt fra er i stand til at stå i mod den trussel, som Al Shabaab til stadighed udgør.
Set i det lys er der et stort problem. AU-missionen står til at bryde sammen. Mens den geopolitiske situation har ændret sig, er villigheden blandt EU’s medlemslande til at betale dalende. Unionen vil gerne have, at FN overtager finansieringen af den, men det nægter USA.
Somalias fremgang er stagneret
Når EU alligevel italesætter Somalia som et land i bedring, skyldes det, at regeringen med hjælp fra AU-missionen i 2011 lykkedes med at tvinge Al Shabaab ud af hovedstaden, Mogadishu, og andre omkringliggende regioner.
Året efter etablerede man en permanent føderal regering med en gradvis anerkendelse af regionale stater. Og siden har landet udvidet sine sikkerhedsstyrker og etableret en reel sikkerhedsinfrastruktur, bemærker Rossella Marangio, senioranalytiker for EU’s Institut for sikkerhedsstudier, EUISS.
Men udviklingen i Somalia er de sidste mange år stagneret.
Ifølge Peter Albrecht har regeringen i Mogadishu stadig meget lidt rækkevidde ud i landet. Han betegner den som ekstremt svag. Og Al Shabaab er stadig landets altovervejende sikkerhedstrussel.
Man er også dybt afhængig af, hvordan det store naboland, Etiopien, opfører sig. Og senest har Etiopiens præsident Abiy Ahmed vist meget lidt forståelse for Somalia ved at diskutere en aftale om havneadgang med udbryderregionen Somaliland.
Afghanistan, Syrien og snart Somalia?
Er tilstedeværelse fra EU’s side succesfuld i et eller andet omfang i Somalia?
“Hvad er succes? Det er bedre at gøre noget, end slet ikke at gøre noget. Og sådan har vi jo virkelig handlet meget i verden. Men faktum er, at Somalia stadigvæk er ekstremt svagt på et centralt hold. At Etiopien stadig spiller en kæmpe rolle i landet.
“At situationen er blevet radikalt bedre af en international tilstedeværelse kan man dårligt sige. Men alternativet er, at vi fuldstændig forlader det. Og det er der jo også en vis tilbøjelighed til i det internationale samfund, især efter USAID har trukket sig ud.”
“Det scenarie, vi kan se ind i, hvis de (EU, red.) forlader området, det er, at så vil den føderale regering sandsynligvis blive tvunget til at have en eller anden form for diskussion med Al Shabaab. Men Al Shabaab gider ikke forhandle med nogen. Det eneste de vil snakke om, det er at tage magten.”
Han sammenligner med situationen i Afghanistan og Syrien, hvor islamistiske fundamentalistiske grupper på det seneste har overtaget magten.
I Afghanistan tog Taliban magten tilbage i 2021 efter 20 års tilstedeværelse af amerikanske, danske og britiske tropper. Og i Syrien væltede HTS, som både er på EU’s og USA’s terrorliste, det brutale Assad-regime sidste år. Nu står Somalia så ved sin egen korsvej med Al Shabaab på spring.
“De står alle sammen til at blive overtaget af de her grupper, som vi tidligere har set som terrorister. Vil vi acceptere det? Er det uundgåeligt nu? Det er jo de diskussioner, vi har. Det er jo nogle vilde diskussioner.”
