Danmark vært for internationalt møde om pirater

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Torsdag og fredag (03.-04.03.11) er Danmark vært for et stort internationalt møde i den juridiske arbejdsgruppe under den internationale kontaktgruppe om pirateri ud for Somalias kyst (CGPCS).

Det sker som optakt til den internationale kontaktgruppes møde den 21. marts i New York, oplyser udenrigsministeriet på sin hjemmeside onsdag.

Mødet, som er arbejdsgruppens syvende på 2 år, finder sted som led i et omfattende internationalt samarbejde iværksat på opfordring fra FN’s Sikkerhedsråd og med Danmark i en ledende rolle på det retlige område.

Repræsentanter fra flere end 55 lande og internationale organisationer, herunder African Union, EU, FN, IGAD, IMO, INTERPOL, NATO og Arab League vil være blandt deltagerne.

Landene omkring Afrikas Horn er repræsenteret af Kenya, Marshall-øerne, Mauritius, Oman, Seychellerne, Somalia TFG, Tanzania og Yemen, ligesom der er deltagelse af lovreform-eksperter fra Puntland og Somaliland (selvstyrende områder i den nordlige del af det gamle Somalia).

De 110 deltagere kommer hovedsageligt fra nationale udenrigs-, forsvars- og justitsministerier, herunder anklagemyndigheder.

Med afsæt i FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1851 blev den internationale kontaktgruppe nedsat i januar 2009 for at koordinere indsatsen mod pirater ud for Somalias kyst.

Danmark har formandskabet for den juridiske arbejdsgruppe, der bl.a. skal identificere praktiske løsninger på de juridiske udfordringer, som pirateribekæmpelse indebærer.

Arbejdsgruppens drøftelser har indtil videre resulteret i en række konkrete juridiske ”værktøjer”, bl.a. vedrørende nationale regelsæt, jurisdiktion, samarbejde med lande i regionen om overdragelse/retsforfølgning, beviskrav og kapacitetsopbygning.

Som formand for den internationale arbejdsgruppe arbejder Danmark herudover for at skabe et internationalt system, der sikrer, at pirater bliver retsforfulgt. På det kommende møde ventes således særligt spørgsmålet om de konkrete og retlige rammer for retsforfølgning af pirater samt afsoning at være i fokus.

Arbejdsgruppen er led i de mangesidede internationale bestræbelser på at komme pirateri ud for Østafrikas kyst til livs. Den eneste langsigtede holdbare løsning er at sikre et stabilt Somalia. Indtil dette mål er nået, er der imidlertid behov for en stærk international indsats mod pirateri i regionen.

Med sin centrale rolle i bestræbelserne på at styrke den internationale retsorden og som betydelig søfartsnation, spiller Danmark en væsentlig rolle i anti-pirateribestræbelserne, hedder det.