Danmarks eneste årligt tilbagevendende støttekoncert for Afrika holdes 20. juli på Bornholm

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

D-A-D, Nik & Jay, Shu-bi-dua, Moussa Diallo & Sagoloba, Moonjam, Sylvester & Roots, Vesterbro Ungdomsgård og mange flere.

De kommer alle til Hammershus fredag den 20. juli, hvor der igen i år er støttekoncert for bæredygtige projekter i Afrika, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Den bornholmske udgave af Live8 er den eneste årligt tilbagevendende Afrika-støttekoncert i Danmark og led i Global Trades Fair Trade og verdensmusik-festival på øen i Østersøen med markeder og koncerter i hele juli.

Overskuddet fra billetsalget går igen i år ubeskåret til støtteformål i Afrika i samarbejde med afrikanske og danske NGOer og Fair Trade organisationer.

Det er en klar ledetråd i Trade and Aid–begrebet, at der ikke samles ind til nødhjælp, men dynamisk udvikling i Afrika. Det vil sige til initiativer og projekter, der støtter selvstændighed, værdighed, langsigtet bæredygtighed, mikrokreditter, erhvervsudvikling og kapacitetsopbygning.

Mens Live Aid normalt er forbundet med nødhjælp, er Trade and Aid således støtte til denne form for selvhjælp på modtagernes betingelser.

Enlige mødre, enker og jordløse bønder i Ghana, Børnefonden i Mali, et iværksætter-projekt i en slumforstad til Nairobi, Kenya, er blandt de grupper og formål, der støttes.

Samtidig har afrikansk kultur og musik en fremtrædende plads ved koncerten, repræsenteret på hovedscenen af bl.a. Moussa Diallo & Sagoloba og Sylvester & Roots, men også af afrikanske kunsthåndværkere og fair trade producenter.

20. juli sidste år spillede D-A-D og Dodo & the Dodos ligeledes på Hammershus og der blev ved den lejlighed samlet over en million kroner ind, som nu er fordelt på projekter og aktiviteter i Ghana.

I oktober 2006 arrangerede Global Trade besøg for D-A-D og Dodo & the Dodos på projekter, i landsbyer og hos personer i Ghana, der har modtaget støtte. På samme tur gav de koncert i hovedstaden Accra.

I oktober 2007 arrangeres et tilsvarende besøg og en uafhængigheds-koncert i hovedstaden Accra, dels i anledning af 50-året for Ghanas udfrielse fra det britiske kolonistyre, dels for at markere 200-året for forbudet mod slavehandel.

Denne gang deltager de danske bands Nik & Jay og Shu-bi-dua samt Vesterbro Ungdomsgårds sang- og musikgruppe, der har sammensat en forestilling om frihed, som de både opfører på Hammershus og i Ghana.

Billetter til Trade and Aid på Hammershus den 20. juli koster 250 kr. (stiger 1.7. til 300 kr.) og er i salg på www.billetlugen.dk og www.bornholmbilletten.dk

Børn til og med 12 år og i følgeskab med voksne kommer gratis ind.

Der er store lodtrækningspræmier på billetnumrene, bl.a. en rejse til Ghana og Burkina Faso samt PS2 og SingStar spil.

Yderligere oplysninger på www.global-trade.dk hvor der vil være løbende opdateringer om arrangementet eller hos Morten Ledskov, Global Trade, Fair Trade Importer, Strandvejen 80, 3770 Allinge, tlf. 24 24 31 31

Se også i rubrikken “Dansk kalender” under dato 20.07.07, i menuen til venstre