Mandag skete det igen: Danmark annoncerede en ny bevilling til klimaet på FN’s klimakonference, COP28, i Dubai: ”Danmark lancerer klimafinansiering for over ni milliarder kroner,” lød overskriften på en pressemeddelelse udsendt af Udenrigsministeriet med et foto af en stolt dansk klimaambassadør, Thomas Anker Christensen, flankeret af blandt andre USA’s særlige klimarepræsentant, John Kerry.
Som Globalnyt tidligere har fortalt handler det om, at Danmark bidrager med 100 millioner kroner til et tiltag, ”der skal sætte skub i de private investeringer til den grønne omstilling.” Bidraget skal gå til initiativet, som John Kerry står bag: Blended Finance for Energy Transition (BFET).
Mens minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, er begejstret for bevillingen, så lyder der lidt mere forbeholdende toner fra Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver ministeren, diskuterede bevillingen på sit møde den 26. oktober.
Faktisk var Rådet tæt på slet ikke at anbefale bevillingen. Det gjorde Rådet alligevel, dels fordi det var en hastesag (den skulle jo være klar til annoncering under COP28), og dels stillede Rådet en række betingelser.
Mange hår i suppen
Rådet havde ganske mange indvendinger imod bevillingen, fremgår det af det officielle mødereferat fra den 26. oktober. Nok er det at støtte blandet finansiering til energiomstilling et godt formål ud fra en klimavinkel, men ud fra en udviklingspolitisk vinkel havde rådet en række bekymringer, og de kommer så i en lind strøm:
For det første: BFET fokuserer primært på Asien, ikke på Afrika, som ellers er det kontinent, Danmarks udviklingspolitiske strategi helt overvejende fokuserer på.
For det andet: Programdokumentet nævner eksplicit, at programmet ikke fokuserer på at reducere fattigdom, som jo ellers er hovedformålet med den udviklingsbistand, det finansieres af. Den kritik blev også rejst af Udenrigsministeriets interne programkomité, da den drøftede bevillingen, men den kritik er der ikke taget højde for, og det kritiserede rådet.
For det tredje: Effekten af programmet er umulig at vurdere, fordi programdokumentet slet ikke indeholder beskrivelser af hvilke projekter, programmet konkret vil støtte, og så er det vanskeligt at vurdere, om målet om at geare samlede investeringer på omkring 9 milliarder kroner er realistisk.
Rådet savnede også en klar beskrivelse af den rolle, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) skal spille i forbindelse med BFET. Endelig fandt Rådet, at bevillingen med sit fokus på at støtte såkaldte vækstøkonomier underminerer EU’s overordnede position i de aktuelle klimaforhandlinger, som er, at det er de mest sårbare lande, der skal prioriteres først i klimafinansieringen.
Ministerium: De største reduktioner mulige i rige lande
Udenrigsministeriets repræsentanter på mødet med Udviklingspolitisk Råd svarede på kritikken ved blandt andet at minde om, at støtte til grøn omstilling og til at reducere udledningen af skadelige klimagasser også er et stærkt politisk og strategisk fokus for Danmark, og at de største reduktioner nu engang kan opnås i de lande med de største udledninger. Det er også i de lande, det er nemmest at lokke ekstra privat kapital til, lød argumenterne.
Repræsentanterne for Udenrigsministeriet anerkendte samtidig, at programdokumentet godt kunne have været mere detaljeret og lovede flere detaljer om bevillingen og svar på rådsmedlemmernes spørgsmål til rådets efterfølgende møde i november. På den betingelse godkendte Rådet bevillingen, og Globalnyt erfarer, at Rådet fik den ønskede orientering på sit møde den 22. november, hvorfra der endnu ikke foreligger noget referat. Men vejen for at annoncere initiativet på COP28 var banet.
Principiel uoverensstemmelse
Sagen er det seneste og måske klareste eksempel på en række sager, der afslører et fundamentalt forskelligt syn på brugen af udviklingsbistand til klimafinansiering: På den ene side står en række civilsamfundsorganisationer med flere med synspunktet om, at klimafinansiering skal være additionel – altså lægges oven i den udviklingsbistand, Danmark allerede yder. Og at klimafinansiering, hvis den skal tages af udviklingsbistanden, også skal reducere fattigdom og gå til klodens fattigste og mest sårbare lande.
Heroverfor står regeringen og en del andre, der – illustreret af bevillingen til BFET – altså mener, at det er helt i orden at bruge udviklingsbistand til at finansiere mellemindkomstlandes grønne omstilling.
Perlerække af danske COP28-klimabevillinger
30. november: Statsminister Mette Frederiksen annoncerer Danmarks bidrag på 175 millioner kroner til den nye fond, der netop er vedtaget på COP28 til at hjælpe de udviklingslande, der er ramt af klimarelaterede tab og skader. I alt annoncerer Danmark støtte til de mest klimasårbare lande på 350 millioner kroner.
2. december: Danmark annoncerer støtte til udrulning af vedvarende energi i Afrika med teknisk assistance og finansiering for i alt 128 millioner kroner. Pengene går til initiativet Accelerated Partnership for Renewables in Africa (APRA).
3. december: Danmark annoncerer et øget bidrag til global klimatilpasning på 100 millioner kroner til den Globale Fond for Klimatilpasning (Adaptation Fund).
4. december: Danmark annoncerer støtten til BFET.
