Af Vibeke Quaade, freelance journalist
Der er penge i at skabe udvikling i fattige afrikanske landdistrikter. For lokalbefolkningen og for danske forretningsfolk. Siger en dansker, der sælger æggerugerier i Uganda.
Jeg sælger ikke luft. Jeg hjælper med at skabe tiltrængt forretning i et fattigt afrikansk landdistrikt,” forsikrer Henrik Anker-Ladefoged efter at have holdt en formfuldendt salgstale til en forsamling af fattige kaffebønder i det Østlige Uganda.
Henrik Anker-Ladefoged har lavet forretning på det afrikanske kontinent i 30 år. For et par år siden slog det ham at udviklingen nærmest havde stået stille i landdistrikterne.
Strøm var der ikke noget af, kun få sporadiske elmaster stak op i landskabet. Kvinderne lavede ligesom i 1980’erne stadig mad på åben ild. De dyrkede også fortsat markerne med håndkraft og brugte det meste af udbyttet til at brødføde familierne.
”Det stod klart for mig, at de her mennesker var fattige, fordi de ikke havde noget at sælge, og de derfor heller ikke havde noget at købe for. Der måtte være forretning i at lave et koncept, som kan skabe forretning i Afrikas fattige landdistrikter,” forklarer Henrik Anker-Ladefoged.
Det fik ham til at udvikle et nyt forretningskoncept i form at et æggeruge-anlæg drevet på solenergi og i tænkt ind i en værdi-kæde, som gør det forretningsmæssigt bæredygtigt for bønderne såvel som for ham selv.
Læs hele artiklen på:
http://www.foodculture.dk/Marked/Internationalt/2014/Dansk_forretningsmand_saelger_rugerier_i_Afrika.aspx#%2EVESsDMETGLV%2Elinkedin
Artiklen er oprindeligt bragt på www.foodculture.dk, som udgives af Landbrug & Fødevarer og bringes her med direkte link til hele teksten efter indhentet tilladelse hos bladets redaktion og forfatteren.