Dansk nødhjælp har reddet tusinder af liv

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Dansk nødhjælp til det borgerkrigsramte afrikanske land Angola har reddet i tusindvis af liv. Bl.a. har den del af den danske støtte, der er givet FNs Verdensfødevareprogram, WFP, medvirket til at sørge for mad til 2 millioner angolanere. Generelt har de organisationer, Danida har støttet, et ry i Angola for at levere professionel og effektiv nødhjælp.

Det konkluderer en ny evaluering “Danish Assistance to Internally Displaced People in Angola 1999-2003”, fremgår det af en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet onsdag.

Fra 1999 til 2003 ydede Danida 155 mio. kr. i humanitær hjælp til Angolas fordrevne. Støtten blev givet gennem private nødhjælpsorganisationer som Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp.

Evalueringen er udarbejdet af John Cosgrave fra det belgiske firma Channel Research. I sommeren 2003 gennemrejste han de områder i Angola, hvor Danidas bevillinger blev brugt til skoler, vandforsyning, maduddeling, lægehjælp og en række andre formål. I alt har John Cosgrave interviewet og talt med flere end 200 personer; fra modtagere af hjælpen til udsendte eksperter, der har været involveret i de forskellige hjælpeprogrammer.

I 2002 var der ca. 25 millioner fordrevne i verden, og tallet er hastigt stigende. Men det internationale samfund står uden noget samlet og koordineret svar på katastrofen.

Den seneste tids flygtningestrøm i Sudan har desværre endnu en gang aktualiseret behovet for international humanitær støtte med bl.a. dansk bistand, hvor erfaringerne fra Angola kan medvirke til en effektiv indsats.

Evalueringen peger på det paradoks, at mennesker, der må flygte på grund af krige eller katastrofer og som krydser en landegrænse, får status af flygtninge. Dermed beskyttes de af den internationale folkeret og af FNs Højkommissær for Flygtninge, UNHCR. Mennesker, derimod, der må flygte, men som ikke krydser en landegrænse, befinder sig i et tomrum. De er “blot” såkaldt internt fordrevne.

Hvem skal tage ansvar for deres ve og vel? Deres hjemlands regering, der i værste fald selv har drevet dem på flugt og i bedste fald ikke har ressourcerne til at hjælpe? Eller donorerne og det internationale samfund, der risikerer at blande sig i en intern konflikt og befri regeringen for et ansvar, den burde påtage sig?

Dilemmaet var udtalt i Angola, hvor en opblussen af den langvarige borgerkrig i 1998 drev en tredjedel af landets 13 mio. indbyggere fra deres hjem. Kun lidt over 400.000 flygtede ud af landet. Mere end 4 millioner var internt fordrevne.

Evalueringen roser nødhjælpsorganisationerne for en professionel og kvalificeret indsats. Den har enkelte kritikpunkter og en række helt konkrete forslag til, hvordan en lignende indsats kan forbedres i fremtiden. Men først og fremmest peger den på, at den internationale indsats til internt fordrevne skal forberedes og koordineres langt bedre, så de humanitære organisationer er bedre rustede næste gang, der kommer en konflikt eller katastrofe, som driver millioner fra hus og hjem.

Det er også presserende at få vedtaget en international anerkendt definition af, hvad det vil sige at være “internt fordrevet”. En sådan definition eksisterer ikke nu, og det er med til at få millioner af internt fordrevne til at glide ud i glemsel.

Evalueringen konkluderer, at UNHCRs mandat bør udvides til ikke blot at tage sig af flygtninge, men også af internt fordrevne. For det første har UNHCR erfaring i at tage sig af de problemer, internt fordrevne står med. For det andet kan hurtig hjælp til internt fordrevne reducere antallet af flygtninge. Endelig er antallet af flygtninge på verdensplan faldende, så UNHCR burde have mulighed for at påtage sig opgaven.

Evalueringen er blot én af flere, som en række donorer har aftalt hver især at gennemføre af deres indsats for internt fordrevne i Angola. Målet er, at de tilsammen skal danne grundlag for en hurtigere, bedre koordineret og mere effektiv hjælpeindsats over for det stigende problem med internt fordrevne.

Evalueringsrapporten ” Danish Assistance to Internally Displaced People in Angola 1999-2003″ fås hos Danidas Evalueringskontor, tlf. 33 92 10 83 eller kan læses på www.evaluering.dk