Danske virksomheder og biodiversitet
Under ti procent af de danske virksomheder har hensyn til biodiversitet med i deres strategier for bæredygtighed. De har imidlertid et stort aftryk på biodiversitet, både nationalt og globalt. Dansk landbrug medvirker til forurening med pesticider og gødning, omdannelse af økosystemer og global afskovning. Fiskeriet bidrager til ødelæggelse af havmiljøet, mens byggeriet er med til at omdanne og fragmentere økosystemer.
Virksomhederne nævner fire forhindringer for at satse mere på hensyn til biodiversitet:
- Tab af biodiversitet er et generelt problem for samfundet, men knap så presserende for den enkelte virksomhed.
- Kompleksitet: Virksomheders aftryk på biodiversitet er vanskeligt at måle i nutidens komplicerede globale værdikæder.
- Biodiversitet er i konkurrence med flere andre krav om bæredygtighed eksempelvis socialt ansvar, klima og menneskerettigheder. Det er vanskeligt at håndtere alle på samme tid.
- Der mangler standarder for værktøjer og metoder, der kan anvendes for at øge hensynet til biodiversitet.
Kilde: Danish Business & the biodiversity crisis af WWF og Bain & Company
Mange danske virksomheder har mål om at reducere deres klimabelastning, men de fleste mangler fokus på at bevare biodiversitet. Det viser en ny rapport af WWF og Bain & Company.
Rapportens konklusioner var baggrund for et arrangement af Dansk Industri (DI) i Industriens Hus i sidste uge, hvor der var fokus på danske virksomheders muligheder og udfordringer i kampen om at bevare naturens mangfoldighed.
Kronprinsesse Mary deltog, og hun talte blandt andet om, at koalabjørnen i hendes fødeland, Australien, netop er blevet kategoriseret som truet. Og at det blot er en af mange dyrearter, der er ved at forsvinde.
”Rapporten af WWF og Bain & Company, som vi er her for at diskutere i dag, viser klart, at dansk erhverv er opmærksom på den risiko, som biodiversitet udgør mod deres forretning. Alligevel har de fleste ikke en plan for at håndtere det. Det handler grundlæggende om at sikre bæredygtige erhverv, der kan bidrage til en morgendag, hvor vores natur er i balance og hvor befolkninger kan trives. Og det handler om en fremtid, hvor de kommende generationer kan opleve tigre, næsehorn og koalabjørne i deres naturlige levesteder,” sagde kronprinsessen.
Kun ti procent har strategier for biodiversitet
Rapporten viser, at blot ti procent af de danske virksomheder har hensynet til biodiversitet med i deres strategier for bæredygtighed. Det er til trods for, at verdens virksomheder er dybt afhængige af naturen. Over halvdelen af verdens bruttonationalprodukt er moderat eller meget afhængig af naturen og dens ressourcer, og det svarer til et beløb på astronomiske 44 billioner dollars, ifølge World Economic Forum.
”Biodiversitet er grundlaget for erhverv, og det kan være en mulighed for virksomheder, men uden biodiversitet vil der ikke være nogen forretning at drive,” fortalte Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør for Dansk Industri, ved åbningen af konferencen.
Arrangement i Industriens Hus blev afholdt et par uger før en afgørende FN-konference om biodiversitet i Montreal i Canada i december. Forventningen er, at der bliver vedtaget en ny global aftale om biodiversitet, der skal bremse det naturtab, som foregår alle steder på kloden.
Det er en aftale, der skal afløse de tidligere globale mål for biodiversitet, Aichi-målene. De 20 delmål, der blandt andet skal beskytte truede arter og stoppe ødelæggelsen af sårbar natur udløb i 2020 uden, at et eneste af dem blev indfriet.
Læs også: Verden rammer langt fra skiven med FN’s naturmål
Mangler opmærksomhed
En af årsagerne er sandsynligvis, at de færreste kender til Aichi-målene, og at biodiversitet ikke har fået særligt meget opmærksomhed. Der er dog kommet mere fokus på den svindende mangfoldighed i naturen i de seneste år, og det var DI’s arrangement også et eksempel på. Der skal imidlertid mere til, mener flere af talerne ved arrangementet.
Mads Nipper, der er administrerende direktør i Ørsted, nævnte at energigiganten får mange spørgsmål fra investorer om deres planer for ligestilling og klima. Til gengæld er der stort set ikke forespørgsler om virksomhedens hensyn til biodiversitet.
Administrerende direktør i Danica Pension, Søren Lockwood, gav også eksempler på den manglende interesse for biodiversitet. Pensionsselskabet har ladet et areal i Danmark stå til uberørt natur. Men det har ført til henvendelser fra naboer om, at virksomheden bør sørge for at slå græsset.
“Vi må lære at sætte pris på biodiversitet,” sagde han.
“Det er komplekst, men behøver ikke være kompliceret”
Opmærksomhed om udfordringen med biodiversitet er blandt de emner, som virksomhederne selv har sagt er en forhindring for at lave strategier med fokus på biodiversitet, ifølge den nye rapport. Naturens mangfoldighed er i skarp konkurrence med andre hensyn, som virksomhederne arbejder med. Det gælder eksempelvis klima, social bæredygtighed og menneskerettigheder.
En anden forhindring for virksomhederne er kompleksiteten. Det er relativt simpelt for virksomhederne at forholde sig til klimaforandringer. Der er grundlæggende et element, som erhvervet skal forholde sig til, og det er udledning af CO2. Med biodiversitet er det anderledes.
“Hvad skal vi måle, og hvordan skal vi måle vores aftryk,” spørger Lars Sandahl Sørensen.
Landbruget er en af de største trusler
I den globale klimaaftale, Paris-aftalen, er der ét overordnet mål, mens der i FN’s strategier for biodiversitet er 20. De handler om alt fra forurening til truede dyrearter og beskyttet natur til en retfærdig fordeling af de genetiske ressourcer.
“Det er komplekst, men behøver ikke være kompliceret,” siger Akanksha Khatri, der står i spidsen for World Economic Forums afdeling for natur og biodiversitet.
Ifølge den indiske ekspert skal vi blot huske, at det handler om ‘Species and Spaces’, altså arter og levesteder, nævner den indiske ekspert. Hun fortæller, at nogle af de 20 naturmål er vigtigere for virksomheder end andre. Det gælder eksempelvis mål nummer 10 om at sikre bæredygtigt landbrug. Landbruget er nemlig en af de største trusler mod biodiversitet.
Akanksha Khatri anbefaler, at virksomhederne sætter tidsafgrænsede mål for håndtering af aftrykket på naturen. Der er tilgængelige værktøjer, der kan være en støtte til dette arbejde, eksempelvis fra Science Based Targets Network.
Det er en model med fem trin, som starter med en vurdering af det enkelte firmas aftryk på biodiversitet. Dernæst kan virksomheden prioritere de specifikke områder, der er mest relevant for den. Virksomheden kan derefter måle aftrykket og forme nogle baselines, som fremgangen skal måles ud fra. Det sidste trin handler om overvågning og opfølgning på fremgangen.
“En kommende regering må signalere, at dette er vigtigt”
Hvad skal der så til for, at danske virksomheder for alvor kommer i gang med at tage hensyn til biodiversitet i deres strategier? Spørger man Lars Sandahl Sørensen skal der først og fremmest være mere fokus på udfordringen, og det gælder også på Christiansborg.
“En kommende regering må signalere, at det er vigtigt,” sagde han med henvisning til, at der for tiden er forhandlinger om dannelse af en ny regering efter valget i starten af november.
Derudover håber han, at der bliver fjernet barrierer i form af reguleringer, der kan hæmme naturindsatsen, og at der bliver skabt incitamenter for virksomhederne til at vælge en grønnere retning.
Nogle virksomheder er allerede i gang. Både kronprinsesse Mary og Bo Øknesbjerg, generalsekretær i WWF, fremhævede fra Industriens Hus den danske virksomhed Egetæpper, som har oprettet et område til biodiversitet og arbejder med en cirkulær model i produktionen. Søren Lockwood nævner også, at Danica Pension netop har valgt at fokusere på biodiversitet.
Internationalt har en række virksomheder fra hele verden underskrevet en erklæring om biodiversitet. Heri opfordres verdens nationer til at vedtage en ambitiøs plan for biodiversitet ved konferencen i Montreal i december, og virksomheder til at bidrage til at bevare biodiversitet. Af danske virksomheder er det blot Ørsted og PensionDanmark, som har underskrevet erklæringen indtil videre.
