Delegation fra Uganda taler vækst og handel med danske ministre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

En delgation fra Uganda mødes i dag med to danske ministre for at tale om vækstmuligheder i det afrikanske land. Det sker i forbindelse med Uganda Business Forum, der holdes i Bella centret på Amager.

Handels- og europaminister Nick Hækkerup og udviklingsminister Christian Friis Bach mødes i dag med en delegation fra Uganda for at tale om vækstmuligheder i det afrikanske land. Det sker i forbindelse med Uganda Business Forum i Bella Centret, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

11 ud af de 20 lande i verden med de højeste vækstrater ligger i Afrika. Uganda, som er en af kontinentets mindre vækstløver, følger efter med en årlig økonomisk vækst på fem procent.

Landets økonomiske udvikling skaber efterspørgsel på blandt andet teknologi og services inden for energi, vand og infrastruktur, hvor danske virksomheder har noget at byde på. Uganda er samtidig en af de største modtagere af dansk udviklingsbistand. Og mulighederne for at udnytte synergien mellem det udviklingspolitiske og det kommercielle har høj prioritet i den danske regering.

Handels- og europaministeren holder et indlæg på Uganda Business Forum, hvor han blandt andet tilskynder danske virksomheder til at investere på det hurtigt voksende marked og blive en del af den afrikanske vækst.

Christian Friis Bach mødes med Ugandas finansminister til drøftelser om arbejdet med centrale reformer og den fortsatte styrkelse af den ugandiske finansforvaltning.

Det er Ugandas ambassade i København sammen med DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer der er værter for Uganda Business Forum.

Handels- og europaminister Nick Hækkerup siger:

”Der er et historisk momentum for vækst i Afrika, herunder også i Uganda. Ikke alene er der mulighed for bedre levestandard for afrikanerne – der er også danske arbejdspladser i udviklingen. Derfor skal vi være helt i front med det, vi kan. Og jeg er selvfølgelig optaget af, at vores ambassader er med til at skabe vækst og arbejdspladser.”

Udviklingsminister Christian Friis Bach siger:

”Vi arbejder hele tiden på at styrke erhvervsklimaet i Uganda og i Danidas andre prioritetslande. Landenes økonomiske udvikling er afhængig af lokale og udenlandske investeringer. Vi har særligt fokus på grøn vækst, hvor danske virksomheder står stærkt. Det bliver en markant højere prioritet i Danmarks udviklingsarbejde i de kommende år.”

Se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/15-09-13/danske-virksomheder-skal-lokkes-til-uganda