SRI LANKA: Flere og flere lande har siden 1970 været igennem en demokratisk overgangsfase med en økonomisk udvikling. En udvikling der vil fortsætte, viser den polske politiske sociolog Barbara Wejnerts forskning. Men overgangen til demokrati og et frit marked er ikke kun positivt. I u-lande har overgangsfasen en direkte negativ indvirkning på kvinderettigheder og ligestilling, hvilket påvirker samfundet i årtier.
Hun er professor i transnationale studier ved University at Buffalo og var en af hovedtalerne på den første ”Annual Conference on Women’s Studies” afholdt i Sri Lanka i marts. Her præsenterede hun sin forskning, der viser hvordan overgangen til demokratisering påvirker lande.
Hendes resultater bygger på undersøgelser af 146 lande i perioden 1960-2005. Her fandt hun at det kun var i veludviklede lande, at overgangen udelukkende havde en positiv effekt, i mellemøkonomier og specielt i u-lande havde overgangsfasen en negativ indvirkning på kvinderettigheder og ligestilling.
”Det modsiger den almene opfattelse, om at demokratisering altid har en positiv indflydelse på menneskerettigheder og samfund”, fortæller Wejnert.
De overraskende resultater fik hende til at undersøge fænomenet nærmere, ved at kigge detaljeret på seks udviklingslande i deres overgangsfase: Senegal, Mali, Kirgisistan, Polen, Ungarn og Ukraine.
Hun fandt de samme resultater i alle lande: færre piger blev sent i skole, barselsklinikker lukkede, kvinders levealder faldt betydeligt, helt op til 25 år, og traditionelle kvindeundertrykkende ritualer vente tilbage.
I Kirgisistan så man et stigende antal af børneægteskaber, andre eksempler er kidnapning af brude, og levende afbrænding af hustruen når manden går bort.
Det økonomiske og kulturelle problem
Ifølge Wejnert er der to aspekter der har indflydelse på menneskerettigheder og ligestilling, når et uland overgår til demokrati og et frit marked: Et økonomisk og et kulturelt.
Det økonomiske problem opstår i overgangsfasen, hvor landet skal omstrukturere alle offentlige organisationer og systemer, hvilket er omkostningskrævende. Ydermere øger overgangen til det frie marked konkurrencen på arbejdsmarkedet og mange familier mærker i første omgang et fald i indkomst.
Ifølge Wejnerts forskning er det kvinderne, der betaler den høje pris i overgangsperioden, eksempelvis med en statslig nedprioritering af barselsklinikker, og færre der sender deres piger i skole, på grund af den lavere indkomst blandt mange familier.
Det kulturelle problem opstår i mødet med et nyt system, der introducerer nye grænser, siger Wejnert og forklarer, at det er typisk, at man i de mindre udviklede områder, hvor der er mangel på information og uddannelse, tolker demokrati som frihed og lovløshed. Dét, blandet med det ustabile politiske retssystem i overgangsfasen, skaber et slags vakuum hvor traditionelle og forbudte ritualer genopstår.
Det frie marked resulterer også i at flere kvinder kommer i arbejde, hvilket er et stort kulturelt skift i de fleste udviklingslande.
”Kønsroller og ægteskab er meget definerende for den traditionelle kultur i udviklingslande, derfor skaber det store problemer når kvinder begynder at arbejde. Kønsrollerne bliver pludselig udfordret, manden er ikke længere familiens eneste indtægtskilde, og derfor føler han ofte, at han mister noget af sin magt og sin maskulinitet”, siger Wejnert.
Overgangen til demokrati har en positiv indvirkning på ligestilling og menneskerettigheder i det lange løb, påpeger hun, men det kan komme til at koste landet dyrt, hvis man ikke opprioritere kvinderettigheder i overgangsfasen:
”Hvis en generation af kvinder har en dårlig helbredstilstand og er uoplyste vil det påvirke deres børn, og det vil tage flere generationer før man får rettet op på det – det er ikke blot et problem for kvinderne, men for hele landets udvikling og økonomi.”
Styrke den fremtidige generation
Konferencen ”Annual Conference on Women’s Studies” var den første af sin slags. Deltagerne var forskere og studerende fra hele verden.
”Ideen er, at samle al viden indenfor kønsforskning og ligestilling og arbejde sammen omkring fremtidig forskning,” fortæller Wejnert, og uddyber at målet er at formidle forskning, der kan have en indflydelse på undervisningen på universiteter og på den førte politik.
Konferencen var første skridt mod at etablere et globalt arbejdsfællesskab for kvindestudier, med en årlig konference, der skifter location rundt omkring i verden, samt en virtuel platform, der består af en hjemmeside, en blog og debatforummer, hvor forskere kan dele deres viden og diskutere globale problemstillinger.
Næste konference er i 2016 og vil blive afholdt i New York med temaet ”Empowering Next Generation of Women and Girls”.