Kære Cathrine Norup, Dalia Kababo og Josef Riel Mahmud
Tak for jeres svar på mit provokerende blogindlæg tidligere på måneden, hvor jeg skrev, at jeg var blevet træt af at gå i demonstrationstog.
Hvis I læser mit debatindlæg, kan I se, at jeg ikke håner demonstrationskulturen. Tværtimod! Det er både godt og rigtigt, at mennesker reagerer – og reagerer voldsomt mod – uretfærdighed og undertrykkelse, og det ville være unaturligt og usundt, hvis vi ikke gjorde.
Mit debatindlæg er ikke vendt mod vrede protester, men skal læses som en tilskyndelse til at slutte op om Affirmative Action: altså positive handlinger, der bidrager til en bedre verden til gavn for de mennesker, der er ofre for undertrykkelse og uretfærdighed.
Netop nu er der faktisk et initiativ undervejs, der sigter mod at skabe større samhandel mellem Danmark og Palæstina, så palæstinenserne kan frigøre sig fra den usunde, nedværdigende og ødelæggende afhængighed af den israelske besættelsesmagt. Det forsøg har jeg sluttet mig til, for hvis det lykkes, kan vi i Danmark hver især bidrage lidt til en uafhængig palæstinensisk økonomi og dermed til et frit Palæstina. Jeg håber, at aktionen bliver bredt ud, så vi danskere køber flere varer fra Palæstina.
Der er faktisk også israelere, der gerne vil forsones med deres palæstinensiske naboer og leve fredeligt sammen med dem. De israelere vil jeg gerne række hånden frem til, så de en dag kan samarbejde med Palæstina og handle med dem på lige fod. Mit håb gælder også Gaza, når det igen bliver muligt at tænke i de baner.
Demonstrationer og Affirmative Action er ikke modsætninger. Affirmative Action er demonstration med et positivt budskab om håb.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected].
