Historien om, hvordan krigen i Ukraine påvirker det globale fødevaremarked er skrevet mange gange. Men det er ikke kun de faste fødevarer, der bliver en mangel, også de flydende.
Læs også: Krig får fødevarepriser til at eksplodere – fattige lande rammes hårdest
Ukraine er en storproducent af solsikkeolie, og det har sat verdens madoliemarked på den anden ende. Over weekenden tog krisen et nøk opad, da Indonesien – der eksporterer en tredjedel af det globale madolieforbrug og 60 procent af al palmeolie – besluttede at stoppe for al olieeksport indtil videre.
Beslutningen blev truffet fredag, da studerende gik på gaden for at protestere mod en 40 procent prisstigning på madolie. Det indonesiske eksportstop kommer til at få voldsomme konsekvenser, da palmeolie er den mest populære af verdens madolier og står for 40 procent af al madolieforbrug.
”Ingen kan kompensere for tabet af indonesisk palmeolie. Alle lande kommer til at lide,” sagde Rasheed JanMohd, formand for Pakistan Edible Oil Refiners Association, til nyhedsbureauet Reuters mandag.
Mindre olie globalt
Faktisk er hele verden allerede ramt af stigende priser og mangel på madolie.
I Tyskland har restauranter taget pommes frites af menuen, fordi de ikke kan få olie. I Storbritannien har store supermarkedskæder midlertidigt rationeret olien. I Sydafrika er prisen på solsikkeolie steget op mod 50 procent, og i Indien er gadesælgere gået væk fra at sælge stegte snacks til dampede snacks. En af dem er 48-årige Raju Sahoo, der allerede for en måned siden havde halveret sit daglige forbrug af palmeolie til 15 kilo ved at ændre sit vareudbud i sin lille gadebutik i den østlige stat Odisha:
”Lige nu laver jeg 3-400 stegte dumplings per dag – før lavede jeg 1.000. Jeg er begyndt at lave idlis og upma (dampede morgenmadsretter, red.) for at give mine kunder flere valgmuligheder,” fortalte han til Bloomberg.
Med Indonesiens eksportstop for palmeolie kommer fremtiden til at se endnu mere dyster ud for Raju Sahoo. Indien er nemlig verdens største importør af palmeolie, der er billigere end solsikkeolie og rapsolie, efterfulgt af lande som Kina, Pakistan og Bangladesh.
Det er ikke kun krigen i Ukraine, der har skabt kaos på madoliemarkedet. Tørke har betydet, at sydamerikanske bønder har høstet færre sojabønner til sojaolie, mens det i Canada har ført til en mindre produktion af rapsolie. Også Covid-19-pandemien har haft indflydelse på produktionen for eksempel i Malaysia, hvor migranter, der normalt arbejder i plantagerne, ikke kunne rejse ind i landet.
Dårlig forbindelse mellem producenter og fabrikker
Som en kæmpe olie-producent producerer Indonesien normalt mere end nok olie til sin egen befolkning. Inden regeringens beslutning om at stoppe eksport af madolie, eksporterede landet 80 procent, mens de resterende 20 procent var reserveret til lokalt forbrug.
Alligevel har det også i Indonesien været stadig sværere at finde olie for indbyggerne.
Det skyldes, at regeringen, da den internationale pris på madolie steg med mere end 50 procent, satte et loft over priserne på hjemmemarkedet og lavede en begrænsning på to liter olie per indkøb.
Resultatet var, at sælgere, frem for at sælge den fastlåste lave pris, valgte at ophobe olien i stedet.
”Der er massevis af olie i hele landet, men vi ved ikke hvor,” vurderer Posman Sibuea, underviser i madteknologi på Santo Thomas Catholic University i Medan, til Al-Jazeera.
Mediet beskriver også, at udfordringen for den indonesiske palmeolieindustri er ejerforholdet. 60 procent af landets råpalmeolie blev i 2020 produceret af private virksomheder, 34 procent af private farmere, mens statsejede virksomheder stod for de sidste seks procent.
“Producenterne kan sælge palmeolien til den pris, de vil, og i takt med at palmeoliepriserne steg globalt, blev det sværere for madoliefabrikkerne at købe den rå olie. Denne forbindelse mellem palmeolieplantagerne og madoliefabrikkerne er et af de centrale problemer,” siger Sibuea.
