Her er ordlyden af talen, som Timbuktu Fondens formand holdt, da han tirsdag overrakte fondens pris på 100.000 kr. for kritisk u-landsjournalistik 2009 til journalist Tom Heinemann:
Af Thomas Ravn-Pedersen
Journalist i DR
Tænk sig engang. At det var i år 2000 på Hotel d’Angleterre af alle steder, at du skulle få dit ”wake up call”, som global dokumentarist! Og så leveret af en statsminister.
Men det er ganske vist! Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen savnede den globale journalistik – og du var enig i betragtningen. Heldigvis, for ellers havde vi måske ikke stået her sammen med dig i dag!
Dejligt, at du lod din hjemlige indignation over social uretfærdighed krydse grænsen.
Først bare til svinebaronerne i Østeuropa, men siden også til tøjslaver fra Burma og ubeskyttede tekstilarbejdere i Indien.
Du har så fuldstændig ret i, at der er noget der er skrigende uretfærdigt. Det har ikke bare været jubel, at u-landene har oplevet økonomisk vækst og der er skabt nye jobs i takt med at arbejdspladser er flyttet fra vesten og især øst på.
Miljøet, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår lider desværre rigtig mange steder. Det er som ikke engang en nyhed længere.
Men det var en nyhed, at de store vestlige selskaber bag alle deres pæne hensigtserklæringer om social ansvarlighed og CSR-politikker alligevel bevidst eller ubevidst var med til at fastholde fattige i et urimeligt jerngreb og under slavelignende forhold.
Jeg husker, at du i arbejdet med ”Når tilbud dræber” fik en advarsel fra en kollega i Danmarks Radio, der skar u-landsjournalistikkens vilkår ud i pap:
Pkt. 1: lad være at lave noget om miljø i Den 3. Verden og
Pkt. 2: la’ vær at lave noget om fattige mennesker, det gider vi ikke se eller høre på.
Og ud fra analyserne af den danske udlands og u-lands dækning har din kyniske journalistkollega desværre som udgangspunkt ret!
Også fordi u-landsjournalistikken kan have en tendens til at være lidt indforstået og enten rettet mod Danida-støttede lande eller mod katastrofer, sult og nød.
Men du har med din lange produktion af dokumentar-udsendelser i radio og på TV bevist, at det er muligt at bryde fordommene og praksis. Og heldigvis vandt du over redaktørernes sædvanlige skepsis og modstand!
Når du selv forklarer hvorfor, lyder det ganske simpelt: ”forbrugerne bli’r taget i røven af danske virksomheder” – derfor skal det frem.
Det kom det så i din lille bitte film, ”Når tilbud dræber”, om hvordan de billige håndklæder, vi køber hos Jysk, Føtex eller hos Indiska var produceret.
Den film har skovlet priser ind – 8 eller 9 – senest fra intet mindre end Al Jazeera!
Dine dokumentarer om globaliseringens bagside har her i Skandinavien – og i mange andre lande – med andre ord ramt en åre.
Foruden håndklædeproducenterne har du for åben skærm fået 2 af verdens største teleselskaber, norske Telenor og svenske Ericsson, til at indrømme, at deres guldrandede løfter om Corporate Social Responsibility (CSR), etiske, sociale og miljømæssige værdier, ikke blev overholdt af deres hovedleverandører i Bangladesh.
Og i forhold til det mest politisk korrekte af alt, Max Havelaar og fairtrade bevægelsen, har du med ”En bitter smag af te” mindet om, at for at en hellig glorie skal stråle, kræver det ekstra påpasselighed – og ikke mindst åbenhed – ud i alle hjørner af organisationen.
Du har med dine mange produktioner vist, at u-landsjournalistik godt kan lade sig gøre – og endda for ganske små penge. Når bare man har dit engagement og den rigtige historie.
Du sagde engang til fagbladet Journalisten, at du vil gøre en forskel og at du altid vil kritisere magthaverne, ”det er mit drive som journalist og et stort privilegium”, sagde du.
Den freelance journalist, vi i dag hylder, rejste som spejder for ”Vakre Hjem” da han skulle optage ”Når tilbud dræber”. Lidt snyd og løgn er med andre ord tilladt, når det er i en større sags tjeneste!
Danske journalister kan lære meget af dig i dag. Ikke bare at du kaster dig over virkelig væsentlige globale problemstillinger, men også måden du gør det på.
For selvfølgelig samarbejder en global dokumentarist med lokale researchere og TV-hold når historien skal i kassen.
Dit ”Flip the Coin” projekt med Erling Borgen fortsætter med yderligere 5 udsendelser. Og det er Timbuktu Fonden en stor glæde og ære at være med til at give dig lidt af det økonomiske fundament, der er så afgørende ved store TV-satsninger.
Det er altid de første 100.000 kr., der er de sværeste. Vi glæder os til at se de næste 5 film om sammenhængen mellem vores rigdom og Den 3. Verdens fattigdom.
Du viser os, at vi som vestlige forbrugere er medskyldige. Og det på en måde, hvor vi ikke er ved at kløjs i dårlig samvittighed og løftede pegefingre.
Man mærker, at du ønsker at være de stemmeløses stemme. Ja du har ligefrem sagt, at du føler det som din pligt som journalist.
Indstillingsudvalget bag Timbuktu Prisen ønsker at tildele dig årets pris, som også er den første vi uddeler, for vel-researchede, informationsmættede og kritiske radio- og TV-dokumentarprogrammer, der har skabt mediedebat og interesse langt ud over det særligt u-landsinteresserede publikum.
Dit arbejde bygger på en ægte og traditionel form for journalistisk tænkning, der siger, at når historien er god nok, kan den også gøres til en journalistisk nyhed, uanset hvor langt den er fra den daglige hurtige vanetænknings journalistiske praksis.
Du fortæller derfor også en overordnet historie, som de store medier og deres chefer kan lære en masse af, hvis de tør!
Du var i hård konkurrence!
I alt var der indstillet 13 kandidater. 3 af de 13 blev nomineret til den afsluttende vurdering. Foruden dig var det fotografen og journalisten Jørn Stjerneklar samt organisationen DanWatch.
Tom, du får prisen, fordi du med stædighed, kontinuitet og konsekvens gennem mange år har arbejdet med at udvikle den traditionelle kritiske u-landsjournalistik på en måde, der uafviseligt har dokumenteret vigtige sammenhænge mellem rige og fattige lande.
Til sidst – inden du får prisen Tom – vil jeg gerne på Timbuktu Fondens vegne takke indstillingsudvalget for et rigtig godt stykke arbejde.
Tak til Didde Elnif fra Dansk Journalistforbund og Jan Kjær fra Nairobiklubben for jeres gode assistance og fine indsats sammen med vores egen Knud Vilby.
Timbuktu Prisen er en af fondens årlige uddelinger til støtte for global journalistik og u-landsoplysning. Som bekendt er vores navn inspireret af det gamle Timbuktu i Mali, der var et oplyst, åbent og videbegærligt samfund orienteret mod omverdenen.
Og da vi ved, at Timbuktu Prisen 2009 – eller prisen for kritisk u-landsjournalistik – som er den fulde titel – er lige i den glade givers ånd, nemlig Jørgen Harboe, har vi bedt Jørgen Harboe om at overrække prisen.
Og det vil nu ske.
Tom Heinemann, et stort tillykke fra Timbuktu Fonden – og held lykke fortsat som Danmarks globale dokumentarist!
Kilde: www.noedhjaelp.dk
