Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé
Undtagelsestilstand. Trussel om generalstrejke. Voldelige protester. Etnisk uro. Sig navnet: Nigeria.
At dømme efter de første tre dage af 2012, bliver det ikke året, hvor Goodluck Jonathan kan læne sig tilbage i præsidentstolen i hovedstaden Abuja, lægge sin berømte hat på bordet og tage sig en slapper.
Præsidentens første embeds-gerning i det nye år var søndag at erklære undtagelsestilstand i flere delstater i den nordlige del af landet og sende flere tropper nordpå for at ”knuse” den islamiske terror-gruppe Boko Haram.
Gruppen gjorde med sine bombeangreb og væbnede overfald 2011 til et frygtens år for de 160 millioner nigerianere.
Senest bombedræbte gruppen juledag 43 mennesker, der var på vej ud fra en kirke i en forstad til Abuja.
Angrebet knyttede sig til en lang række terrorhandlinger, hvoraf de mest spektakulære – der også rystede det internationale samfund – var angreb i hovedstaden først på Nigerias centrale politistation i juni og så på FNs hovedkvarter i august. I alt 450 er slået ihjel af Boko Haram i løbet af 2011.
Boko Haram, der oversættes fra hausa-sproget til ”vestlig uddannelse er en synd”, kæmper for at oprette en islamisk stat baseret på sharia-lov i det nordlige muslimske Nigeria.
Gruppen kvitterede tirsdag for Jonathans undtagelsestilstand ved at kaste sprængstof ind i en politistation i staten Jigawa. En ung pige på besøg på stationen blev dræbt og en politibetjent såret.
Ultimatum
Gruppen gav dermed et varsel om, at dets ultimatum søndag skal tages alvorligt.
I en erklæring fra talsmanden Abul Qaqa fik alle kristne tre dage til at flygte fra den nordlige del af landet. Samtidig opfordrede Qaqa alle muslimer i syd til at flytte nordpå. Den sydlige del af landet er overvejende kristent.
Talsmanden sagde ifølge den nigerianske avis This Day bl.a: ”Vi opfordrer vore muslimske fæller til at komme tilbage til nord, fordi vi har beviser på, at de vil blive angrebet (i syd, red.). Vi giver et tre-dages ultimatum til folk fra syd, der bor i nord, til at forflytte sig”.
Jonathan har onsdag indkaldt sit kabinet til hastemøde for at drøfte udfordringen fra Boko Haram og et andet presserende problem, nemlig de nigerianske fagforeningers trussel om generalstrejke over hele landet.
En overordnet paraplyorganisation for fagforeningerne holder også møde onsdag, men de har på forhånd truet med, at strejken vil involverede millionvis af arbejdere.
Benzinprisen fordobles
Strejketruslen skyldes, at regeringen ved årsskiftet fjernede statsstøtten, der holder olie- og benzinpriserne nede i et niveau, som befolkningen kan betale.
Fra den ene dag til den anden blev prisen for en liter benzin fordoblet.
Det har i et par dage ført til voldsomme protester og demonstrationer i de større byer.
I den kommercielle hovedstad Lagos blokerede vrede demonstranter tirsdag benzinstationer og hovedindfaldsveje med brændende bildæk.
De råbte slogans som: ”Fjern korruptionen, ikke statsstøtten”, mens andre demonstrerende kaprede busser, der på grund af prisstigningerne også havde fordoblet tarifferne.
Politiet brugte tåregas for at sprede demonstrationerne.
Demonstranter og fagforeninger hævder, at de forhøjede priser havner i de forkerte lommer, nemlig i de rige nigerianske benzinimportørers. Selv om Nigeria er Afrikas største olieproducent, har landet kun ringe kapacitet til selv at raffinere olien og må i stedet importere.
Jonathan på sin side forsvarer sin reform med, at pris-subsidierne skal fjernes som en del af en overordnet finanspolitik, der også støttes af Den Internationale Valutafond (IMF).
De sparede statspenge, der for 2012 vil løbe op i 41 milliarder kroner, skal bl.a. bruges til at forbedre sundheds- og undervisningssystemerne og til at få den skrantende energi-sektor til at fungere.
Ikke mindst strømforsyningen – eller mangel på samme – er genstand for evig klagesang fra nigerianerne.
Hastværk
Ashley Elliot, der er Afrika-analytiker ved det britiske Control Risks, siger til flere nyhedsmedier, at Jonathans reform ”er rigtig”, men at den kommer ”på det forkerte tidspunkt og på den forkerte måde”.
I stedet for pludseligt at fjerne statsstøtten skulle den være ”fadet” langsomt ud, mens man kunne forberede befolkningen.
– Billig benzin anses af mange nigerianere for det eneste mærkbare gode, de har fra olieproduktionen – derfor den udbredte vrede, vurderer analytikeren.
Jonathans kabinetsmøde onsdag kan sagtens tænkes at trække ud, for der skal også tages stilling til, hvordan man stopper etniske voldelige sammenstød i det store lands sydøstlige del.
I staten Ebonyi har to folk, Ezza og Ezilo-folket, i årevis kæmpet om rettighederne til jorden, og dagen før nytårsaften eskalerede uoverens-stemmelser endnu engang op i voldelige sammenstød. 50 omkom.
—————-
Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
