Økonomien vokser i Rwanda. Og det samme gør de klimaskadelige udledninger.
Det østafrikanske land vil imidlertid reducere en andel af de forventede fremtidige udledninger, fremgår det af den seneste klimaplan, der er sendt ind til FN’s klimasekretariat.
Det er den første opdaterede klimaplan fra et afrikansk land i et år, hvor alle nationerne skal løfte bidragene i Paris-aftalen.
lyder det i bidraget.
skriver Climate Home. Denne gang er der et løfte om at reducere de fremtidige udledninger med 16 procent i forhold til et forventet scenarie uden en indsats, kaldet Business-as-usual.
Og der er mulighed for at skære de forventede udledninger med 22 procent, men det er betinget af international klimastøtte til landet, der bliver kategoriseret af FN som et lavindkomstland.
Paris-aftalens mål er at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader. Derudover lover parterne at stræbe efter ikke at overstige halvanden grad. Midlet er de frivillige klimaplaner, som nationerne binder sig på i pagten.
Sidstnævnte er det svage led, da beregninger fra FN’s Miljøprogram viser, at nationernes samlede indsats vil føre til en temperaturstigning på over 3 grader. Derfor er der en bestemmelse om, at alle lande skal opdatere klimaplanerne i 2020.
Indtil videre er det kun omkring to håndfulde lande, der har sendt nye ambitioner til FN. Schweiz, Norge, New Zealand, Japan og Singapore er de mest vægtige lande i den sammenhæng, som også inkluderer Marshalløerne, Surinam og Moldova.
Rwanda er det første land fra det afrikanske kontinent, som er ude med friske klimaplaner. Det bliver budt varmt velkommen af FN’s klimachef, Patricia Espinosa.
skriver den mexicanske FN-chef på Twitter.
”Da Covid-19 ikke har udskudt klimakrisen, ser jeg frem til at modtage flere opdaterede klimaplaner fra andre lande,” tilføjer hun.
Truet af klimaforandringer
Store spillere som Kina, EU, USA, golflandene, Canada og Australien har endnu ikke leveret en ny klimaplan til FN. Rwanda er dermed tidligere ude end mere velhavende og klimabelastende nationer.
Allerede i 2011 vedtog det østafrikanske land en klimaplan ved navn Green Growth and Climate Resilience Strategy. Den er også en del af regeringen i Kigalis 7-års plan.
Klimaændringerne er en stor trussel mod landet. Det gælder eksempelvis i forhold til vandforsyningen, fremgår det af udspillet:
”Rwanda er meget afhængig af landbrug baseret på regnvand, både for levevilkår i landområder og eksport af te og kaffe samtidigt med, at det er afhængigt af vandkraft for halvdelen af elektriciteten. Landets igangværende økonomiske vækst er derfor meget truet af klimaforandringer”.