Verdens biologiske mangfoldighed er truet og miljøministre fra hele verden har derfor i FN aftalt 20 biodiversitetsmål, der skal være nået senest i 2020.
En analyse baseret på 196 landes egne opgørelser over udfordringer og indsatser på naturområdet viser dog, at vi kun er på vej mod at nå en tredjedel af de aftalte mål på det globale plan i 2020.
Flere plantageskove certificeres, så de lever op til kriterier for bæredygtig skovdrift. Flere fiskebestande forvaltes bæredygtigt.
Vores videnbase om naturen og de faktorer, der presser den, bliver bedre og bedre. Men der er ingen mærkbar fremdrift at spore for to tredjedele af de globale biodiversitetsmål.
Der er fortsat alt for høje niveauer af nærings- og giftstoffer i miljøet. Levesteder bliver stadig forringet, ændret og opsplittet. Rødlisten over truede arter er fortsat lang. Det samme billede tegner sig i Danmark.
Mange lande har vedtaget nationale biodiversitetsstrategier, men har ikke formået – eller har fravalgt – at omsætte de globale biodiversitetsmål til en national kontekst.
Erfaringen viser ellers, at klare og målbare mål fungerer som driver for en ønsket udvikling. Mål motiverer.
En gammel kanin kom op af hatten
Det havde verdens lande en mulighed for at ændre på, da de mødtes til den 13. partskonference i biodiversitetskonventionen i Cancun i december (COP13).
I stedet for at forpligte sig yderligere på konkrete indsatser og øget finansiering til naturformål, gav verdens ministre en politisk hensigtserklæring med Cancun-deklarationen, som anviser veje til at få større naturhensyn indarbejdet i landbrugs-, fiskeri- og turismesektorerne.
Fornuftigt nok at tage fat i de sektorer, der har størst negativ indvirkning på naturen. Men sektorintegration blev afprøvet allerede i 1990’erne uden en mærkbar positiv effekt på naturtilstanden.
Det kræver ændringer i incitamentsstrukturen – i love, støtteordninger, skatter og afgifter – at skabe mærkbare forandringer for naturen.
Tør vi vælge naturen til?
Naturbeskyttelse skal ses som en udviklingsstrategi for samfund, der vil en bæredygtig udvikling. Vi ved i dag, at en rig og robust natur gavner samfundet.
Natur skaber glæde og trivsel for mennesker i alle aldre. Modvirker stress og sygdom. Værner mod klimaforandringer. Bidrager til fødevaresikkerhed og meget mere.
Det er nødvendigt at skabe bedre balance mellem brug af naturressourcer og naturbeskyttelse.
Det kræver, at vi vælger at afsætte mere plads til natur både på land og i havet. At vi omstiller til en bæredygtig fødevareproduktion. At det bliver attraktivt for borgere og virksomheder at bidrage til naturgenopretning. Har vi politiske ledere, der ser værdien i at vælge naturen til?
I Danmark afventer vi nu, hvordan regeringen konkret vil gennemføre beslutningerne fra COP13, sådan at vi får de rammebetingelser, der på både kort og langt sigt gavner naturen i Danmark. Det er på høje tid.
Ann Berit Frostholm er naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening og 92-gruppens repræsentant på COP 13 om biodiversitet
