Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) kandiderer helt sikkert til førstepladsen i konkurrencen om at være hårdest ramt af den såkaldte ressourceforbandelse. Altså situationen, hvor et land er ekstremt rigt på naturressourcer, mens størstedelen af befolkningen lever i fattigdom.
Ressourceforbandelsen
Den Demokratiske Republik Congo er usædvanlig rigt på naturressourcer, som for eksempel kobolt, diamanter, guld og uran.
Gennem landets historie har indtægterne fra minerne kun kommet en lille elite til gavn – her er der til gengæld også personer, som er blevet meget velhavende.
Samtidig med at udnyttelse af rige naturressourcer ofte skaber lokal forurening, konflikter mm, som forringer levevilkårene og går folk fattige lokalt.
De rige ressourcer, som kunne have været en velsignelse og gjort landet rigt, som vi for eksempel kender det fra Norge, ender med at være en forbandelse. det skyldes, at magthaverne og de internationale virksomheder, som står for udnyttelsen af de værdifulde naturresurser, ikke har incitament til at skabe udvikling lokalt og i landet.
Det fænomen kaldes ’ressourceforbandelsen’, ressourcefælden eller overflodsparadokset
Landet fik i 2019 ny præsident, Félix Tshisekedi, som lovede at skabe udvikling i landet.
I juli 2022 meldte hans regering ud, at den vil bortauktionere 30 landområder til olie- og gasudvinding. Den udmelding skal ses i lyset af hans valgløfter – som et nationalt forsøg på at bekæmpe ressourceforbandelsen.
Præsidenten bryder løfte fra COP26
Beslutningen har bragt præsident Tshisekedi i en international shitstorm, som primært er drevet af internationale miljøorganisationer.
Kritikken går på, at præsidenten har brudt sit løfte fra 2021 om at beskytte sit lands natur. Til COP26 i Glasgow stod Tshisekedi sammen med den britiske premierminister, Boris Johnson, på den store scene og talte for at bekæmpe afskovning.
Han fulgte sine ord op med en underskrift – sammen med ledere fra mere end 100 andre lande – på Glasgow Leaders’ Declaration on Forests and Land Use.
En del af COP26-aftalen var det såkaldte Central African Forest Initiative (CAFI), som indebærer, at velstillede lande i det globale nord skulle afsætte 500 millioner amerikanske dollars. En portion af pengene var øremærket til bekæmpelse af afskovning i netop Congo og det centrale Afrika.
Congos højmoser holder på CO2
Den udmeldte auktion har fået både internationale forskere og miljøaktivister til at udsende et nødråb. De frygter, at olie og gasudvinding i de 30 områder kan få katastrofale – og globale – konsekvenser for både klimaet og biodiversiteten.
I DR Congo dækker højmoser og sumpskove et område tre gange større end Danmark, og de holder på enorme mængder af kulstof.
Congo-bassinets højmoser er endda usædvanligt dybe og relativt intakte, viser den seneste forskning ifølge Nature Geoscience.
Miljøorganisationen Greenpeace frygter derfor, at olie- og gasudnyttelse fra området vil resultere i, at højmoserne frigiver enorme mængder kulstof fra sine lagre.
I værste fald kan højmoserne frigive en mængde kulstof, der svarer til den globale udledning for tre år, skriver miljømediet Mongobay.
Og det vil selvsagt få vidtrækkende konsekvenser for temperaturstigninger og klimakrise.
Enestående biologisk mangfoldighed er truet
En anden krise, som udvindingen af olie og gas i DR Congo kan forværre, er biodiversitetskrisen. De 30 områder rummer nemlig områder med regnskov og andre naturlige økosystemer med stor biologisk mangfoldighed.
Der er usikkerhed om, hvorvidt beskyttede naturområder også er til salg under auktionen. Landets energiminister, Didier Budimbu, siger ifølge onlinemediet Zoom Eco, at olie- og gasudvindingen ikke vil påvirke landets fredede naturområder.
Men den køber Greenpeace ikke. Ifølge Mongobay har organisationen kortlagt, at 12 af de 30 områder strækker sig ind i naturreservater.
Et af de berørte områder er den verdensberømte Virunga Nationalpark, som har status af UNESCO World Heritage Site. Virunga er hjemsted for bjerggorillaer og en række andre unikke arter – de såkaldte Albertine rift endemics, som kun findes i grænselandet mellem DR Congo, Rwanda og Uganda. Forskere har dokumenteret, at det er et af de vigtigste naturområder i Afrika.
Forskernes kritik er for vestlig og verdensfjern
Blandt forskere med kendskab til Congo-bassinet er der dyb bekymring for de konsekvenser, som olie- og gasboringerne vil få i de 30 auktionerede områder.
Foto: Stig Jensen
Kritikken går primært på, at myndighederne i DR Congo ikke har iværksat analyser af konsekvenserne af olie- og gasudvindingen i de 30 områder – og derfor ikke har nogen reel idé om, hvilke risici det kan medføre for miljø og klima.
Forskernes bekymring er forståelig. Men den viser samtidig, at især naturvidenskabelige forskere har et grundlæggende problem med at forstå samfundsforholdene i det globale syd, for de tager udgangspunkt i den måde beslutningsprocesserne foregår i politiske-administrative systemer i det globale nord. Det gør de, fordi de mangler fundamental indsigt i den måde, det fungerer i afrikanske lande.
Samme model som vi selv har brugt
Når præsident Tshisekedi primære motiv er at bryde med ressourceforbandelsen, så giver det mening at udnytte nationens naturgrundlag. Det var samme udviklingsmodel, der skabte økonomisk udvikling og dermed grundlaget for vores nuværende velstand i Vesten.
At DR Congo – ligesom en række andre stater – har et enormt udviklingsbehov, er ikke nyt for nogen. Men der har været utilstrækkeligt fokus, både nationalt og internationalt, på at løse landets grundlæggende problemer og sætte skub i udviklingen. I stedet er situationen nu, at præsident Tshisekedis forsøg på at bekæmpe en national ressourceforbandelse meget vel kan ende i en global klima- og biodiversitetsforbandelse.
Ikke-bindende miljøaftaler er spild af papir
At regeringen i DR Congo underskrev en international aftale om beskyttelse af skovområder bare ét år før de bortauktionerer selvsamme, udstiller på pinlig vis udfordringerne i det internationale klima-samarbejde.
Min vurdering er, at Vesten driver miljørelaterede internationale aftaler, som mange nationer i Afrika ikke føler noget ejerskab for. Derfor har de begrænset interesser i for alvor at følge op på dem.
Så længe der er flere penge i udnyttelse af olie og gas, end i beskyttelse af skove, vil internationale aftaler mod afskovning ikke være det papir værd, de er skrevet på.
En ny begyndelse for DR Congo eller et skridt tættere på klimakatastrofen
DR Congo satte i sommeren 2022 30 landområder til olie- og gasudvinding på auktion. En skelsættende beslutning, som kan få vidtgående konsekvenser – ikke bare for landet selv, men for hele verden. I denne serie på tre dele belyser Stig Jensen, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, nogle af de mange paradokser, der knytter sig til beslutningen.
Første artikel tager afsæt i DR Congos kamp mod ressourceforbandelse, som landets regering vil bekæmpe ved at udvinde olie og gas. Men det kan bidrage til den globale miljøforbandelser, og det får forskere og miljøaktivister til at sætte alarmklokkerne i svingninger.
Anden artikel handler om paradokserne i forhold til udnyttelse af naturressourcer og nationale økonomiske udviklingsmuligheder, herunder bekæmpelse af fattigdom. For det er regeringens hovedargument.
Tredje artikel ser på det paradoks, at DR Congo og andre afrikanske lande sælger ud for at få mere kontrol. Ser blandt andet på samarbejdet mellem afrikanske myndigheder og ikke-statslige aktører om forvaltning af naturressourcer.
