Duterte underskriver ny kontroversiel anti-terrorlov

Sådan definerer den nye lov terrorisme

Filippinernes nye terrorlov definerer terrorisme som intentionen at skade eller dræbe andre mennesker, at ødelægge eller gøre skade på offentlig såvel som privat ejendom eller at ødelægge eller på anden vis forstyrre vigtig infrastruktur.

Derudover ses al omgang med våben – fra produktion, ejerskab, transportering og brug – som terrorisme, ligesom ”udledning af farlige substanser” eller skyld i brande, oversvømmelser og eksplosioner, der har til formål at sprede frygt, at intimidere regeringen eller at ødelægge landets grundlæggende politiske, økonomiske eller sociale strukturer.

Kilde: Amnesty Internaitonal og Deutsche Welle.

Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, har fredag den 3. juli underskrevet en anti-terrorlov, der giver hans regering større råderum til at definere, hvad terrorisme er og flere beføjelser til at udøve magt på personer og grupper, som omfattes af administrationens terrordefinition. Det skriver det filippinske nyhedsmedie Rappler.

”Ved at underskrive den nye anti-terrorlov har Duterte skubbet det filippinske demokrati ned i afgrunden,” skriver Human Rights Watch Philippines på sin Facebookside.

“Anti-terrorloven vil give grønt lys til systematisk forfølgelse af politiske kritikere og modstandere, samt de helt normale filippinere, som tør ytre sig,” skriver organisationen videre.

”Et nyt våben”
Udover at loven giver den filippinske regering magt til at definere, hvad terrorisme er, giver den også myndighederne ret til at overvåge og arrestere civile uden retskendelse og sætte mistænkte i detention i op til 24 dage. Derudover mister mistænkte retten til kompensation, hvis de senere frikendes, skriver Nikkei Asian Review, og Deutsche Welle pointerer, at ordensmagten efter den nye lov ikke længere kan straffes for at have tilbageholdt uskyldige.

Kendes man derimod skyldig, lyder dommen på op til livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Loven giver også hjemmel til at straffe overtrædelser med op til 12 års fængsel – her er det for eksempel nok, hvis man truer med at begå, hvad regeringen definerer som, terrorisme, eller hvis man lokker andre til at begå denne ’terrorisme’, skriver Amnesty International.

Allerede i sidste måned anmodede menneskerettighedsorganisationen den filippinske regering om at stoppe forslaget om anti-terrorloven, da Amnesty International mente, at den nye lov ville underminere menneskerettighederne i landet.

Ved nyheden om, at loven nu er vedtaget, udtalte organisationens regionale Asien-direktør, Nicholas Bequelin:

”Under Dutertes styre kan selv den mildeste regeringskritik betegnes som terrorisme. Denne administration har skabt et nyt våben, den kan bruge til at brandemærke og jage enhver, der opfattes som en statsfjende. I et miljø, hvor straffefrihed allerede er udbredt, kan en lov med så vag en definition af ‘terrorisme’ ikke undgå at forværre angrebene mod menneskerettighedsforkæmpere.”

Mere udøvende magt
Den nye anti-terrorlov kommer i kølvandet på præsident Dutertes omstridte “krig mod narkotika” (war on drugs), hvor flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret regeringen og politiet for at slå civile ihjel uden rettergang.

Der har været beretninger om selvtægtsgrupper, der står bag civile henrettelser, der aldrig efterforskes af politiet. Der har tidligere været tale om, at politiet selv styrer grupperne.

Senest har en rapport fra World Organisation Against Torture konkluderet, at 122 børn i alderen 1-17 år blev slået ihjel under Dutertes “krig mod narkotika” i perioden fra 2016 og frem til 2019.

Filippinerne accepterer ikke stiltiende vedtagelsen af den nye anti-terrorlov, som der har været demonstrationer mod tidligere.

Allerede samme aften som Duterte underskrev loven, var de tre øverste hashtags på Filippinernes Twitter-trendliste helholdsvis #OUSTDUTERTENOW, #VetoTerrorBillNow og #JunkTerrorLaw, og dagen efter, lørdag den 4. juli, samledes demonstranter på gaden for at markere deres utilfredshed.