Af Ane Nordentoft, U-landsnyt.dk
Flere vestafrikanske ledere holder godt øje med begivenhederne i Burkina Faso, hvor præsidenten er afsat efter forsøg på at klamre sig til magten. I andre lande er der gjort tilsvarende forsøg gennem de sidste par årtier, og andre håber stadig at kunne gøre det.
Demonstrationerne, der nu har bragt Burkina Fasos præsident til fald, udsprang af en folkelig utilfredshed med, at Blaise Compaore ville forlænge sin embedsperiode ud over de 27 år, han allerede har siddet på magten.
Eks-præsident Compaores forsøg på at forlænge sin embedsperiode kan udefra se ud til blot at være endnu en afrikansk leder, der klamrer sig til taburetten.
Men problemet rækker ud over det, påpeger Johnny Carson, der er seniorrådgiver for United States Institute of Peace, i en analyse på websitet African Arguments.
Hvis Compaore havde fået lov at ændre sit lands forfatning efter forgodtbefindende, er der masser af andre afrikanske ledere, der vil forsøge at gøre ham kunsten efter, skriver Johnny Carson.
Rundt om i nabolandene i Vestafrika har flere præsidenter derfor skævet til Burkina Faso.
Nogle analytikere tolker udviklingen her som en klar advarsel til dem, der kunne få gode ideer om at forlænge deres eget mandat ud over de to embedsperioder, en præsident normalt har ret til at sidde.
Håb for bevægelser andre steder
Iagttagere venter nu på at se, om udviklingen i Burkina Faso kan være begyndelsen på noget større.
”I Burkina Faso ser det lige nu ud til, at borgerne gør håndfast krav på, at de demokratiske regler respekteres,” skriver Pierre Englebert, professor i amerikansk politik og udvikling ved Pomona College i en e-mail til Washington Post.
”Det ville være en usædvanlig grad af politisk ejerskab. Og det kan give håb for bevægelser andre steder, først og fremmest i DR Congo, hvor tingene også er på kogepunktet,” tilføjer Englebert.
I flere måneder har oppositionen forsøgt at tale Compaore fra at ændre forfatningen, så han kunne blive ved magten, men Compaore og hans partifæller var fast besluttet på at få afstemningen igennem parlamentet.
Compaore endte med at blive skubbet fra magten af voldelige demonstrationer og en opposition, der vejrede morgenluft og ikke ville acceptere andre løsninger end præsidentens afgang.
”Det er åbenlyst, at det, der er sket, giver ekko i andre lande,” siger Afrika-ekspert Philippe Hugon til Miami Herald.
Flere andre vil blive siddende
Siden 1990 har lederne i 11 af landene syd for Sahara forsøgt at omskrive deres respektive landes forfatninger, så de kunne blive siddende ved magten, skriver Ken Opalo, ph.d. ved Stanford University, i Washington Post.
For syv af disse ledere er det lykkedes.
I et enkelt af tilfældene førte det til et kup, da Nigers præsident Mamadou Tanja i 2010 ville forlænge den periode, han kunne blive siddende i embedet.
Flere andre præsidenter har ønsker om at ændre reglerne og blive ved magten, herunder i Angola, Burundi, DR Congo, Rwanda og flere andre lande, skriver Opalo.
Solidaritet fra DR Congo
Selv om Compaore ikke er en leder, der har fyldt meget internationalt, har han spillet en vis rolle regionalt som bl.a. mægler i konflikterne i Mali og Elfenbenskysten, påpeger Adam Taylor i sin blog hos Washington Post.
FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, har tidligere anerkendt og rost Compaore for den rolle, han spillede i Malis konflikt.
Desuden har han været en vigtig allieret for USA, der har en militærbase i Ouagadougou. Herfra styrer amerikanerne blandt andet jagten på al-Qaeda i Maghreb.
Nu venter iagttagere på at se, om hans afgang fører til en bølge af ustabilitet i landet, samt om det vil inspirere andre oppositionsbevægelser rundt om i Afrika.
Lederen af Union pour la Nation Congolaise i DR Congo, Vital Kamerha, tweetede torsdag en besked om, at hans bevægelse er solidarisk med Burkina Fasos folk “i kampen for demokratiets triumf”.
