Det begyndte i juli 2020. Her gik de første demonstranter i Thailand på gaden – især i hovedstaden Bangkok – og krævede demokratiske reformer, premierministerens afgang og et opgør med landets dominerende monarki. Demonstrationerne tog til, drevet frem af især unge, og trak hundredtusindvis af mennesker på gaden, som med den efterhånden velkendte trefingrede hilsen, som man også har set i andre sydøstasiatiske lande viste deres utilfredshed.
I de 14 måneder, der er gået, er demonstrationerne ikke gået væk, og siden juni har de igen for alvor taget til i styrke drevet frem af vrede over regeringens coronastrategi, der sommeren over har martret det asiatiske land. Denne gang er det ikke de unge, der er den primære drivkraft bag protesterne, men den store underklasse af fattige urbane borgere, der især har mærket coronakrisens konsekvenser på deres liv og levebrød, i takt med at arbejdsløsheden stiger.
Coronapandemien er løbet løbsk
Som en yndet turistdestination har Thailands økonomi lidt gevaldige tab som konsekvens af de tårnhøje smittetal, der for alvor løb løbsk i august.
Thailand, der har en befolkning på omkring 66 millioner, har i skrivende stund registreret 1.476.477 coronatilfælde – 607.000 af dem blev indrapporteret alene i august i år, viser tal fra Johns Hopkins University. Også antallet af dødsfald toppede i august, der blev registreret for 6.732 dødsfald. I alt er 15.363 mennesker i Thailand rapporteret døde med corona.
Læs også: Thailands regering vil ikke høre på magtkritisk rapmusik
I stedet for at håndtere pandemien har regeringen forsøgt at inddæmme skaderne ved at slå hårdt ned på medier og enkeltpersoner, hvis de kritiserer eller deler nyheder, der ”skaber frygt blandt offentligheden”, skriver The Guardian. Den nye lovgivning er reelt en kriminalisering af mediernes dækning af statens coronahåndtering og situationen i Thailand, hvilket har mødt kritik fra blandt andet pressefriheds- og menneskerettighedsorganisationer.
Trods smittefaren og truslen fra den nye lov oplevede Thailand i august og september årets største anti-regeringsdemonstrationer, hvor titusindvis af demonstranter samledes for at kræve premierminister Prayut Chan-ochas afgang.
Flere protesterer, der bliver mødt med mere rå magt
Prayut kom som hærchef til magten ved et militærkup i 2014 og blev siden genvalgt i 2019 til et valg, som oppositionen sagde var præget af svindel.
Siden er Prayut og hans regering gentagne gange blevet anklaget for dårlig ledelse, åbenlyse uregelmæssigheder og direkte forfatningsmæssige krænkelser, men ingen af anklagerne har for alvor bidt sig fast.
Premierministerens håndtering af pandemien og en fejlslagen vaccinestrategi, hvor blot 20 procent af befolkningen lige nu er færdigvaccinerede, har givet demonstranternes ønske om hans afgang yderligere vind i sejlene.
”Folk har længe vidst, hvor inkompetent denne regering er. Covid har blot været endnu et bevis på dette,” sagde Tanat Thanakitamnuay, der mistede synet på det ene øje efter at være blevet ramt af en genstand under en demonstration den 13. august, til The New York Times. Demonstrationerne mod regeringen er nu hverdag, skriver det amerikanske medie, mens statens modsvar bliver tiltagende mere aggressivt.
”Prayut-regeringen har ikke vist nogen interesse i at lytte på demonstranterne. Myndighederne synes opsat på at forhindre gadeprotester i at få fodfæste og sprede sig over hele landet, som det skete sidste år. Mens myndighederne hævder at følge internationale standarder for at kontrollere store menneskemængder, har politiet i praksis rutinemæssigt brugt overdreven magt mod demonstranter,” skrev Sunai Phasuk, seniorforsker hos menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch’ Asienafdeling, den 13. august.
Udover vold har politiet arresteret massevis af demonstranter og bruger i vid udstrækning landets strenge lov om majestætsfornærmelse, der kan straffes med mange, mange års fængsel.
I februar blev en kvinde for eksempel dømt til 87 års fængsel for at have fornærmet kongen; dommen blev dog siden halveret til ”blot” 43 år og seks måneder, skriver Bangkok Post.
