Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
Der er skabt en skrøbelig fred i det sydøstlige DRCongo. Men vold mod kvinder og voldtægt er så udbredt som nogensinde – og nu måske endnu sværere at bekæmpe.
Hvorfor? Fordi det nu ikke længere er soldater fra den nationale congolesiske hær og de væbnede oprørsgrupper, der voldtager en masse, men fordi voldtægtsmændene er lokale og endog familiemedlemmer. Og så enten tier man om voldtægten eller voldtægtsmanden betaler sig fra den.
Da en ung pige var blevet voldtaget, slap forbryderen for videre tiltale, da han gav hendes far en ged, fortæller Hanne Liveng, seniorkonsulent for KULU – Kvindernes U-landsudvalg.
Hanne Liveng har netop været i Bukavu, hovedbyen i Syd Kivu provinsen, hvor hun sammen med Jette Pedersen, også senior-konsulent for KULU, indledte 2. fase af projekt-samarbejdet med den congolesiske NGO Kvinder for Fred og Menneske-rettigheder, FPDH (Femmes pour la Paix et les Droits Humains) – et projekt, der skal forebygge seksuel vold mod kvinder.
De er ikke i tvivl om, at DRCongo formentligt i lang tid vil være et af de farligste steder at være kvinde, men har oplevet en styrke og vilje hos kvinderne, der giver håb for fremtiden.
Et af mange eksempler er kvinden, der gik i 2 dage for at deltage i et seminar i Bukavu om partnerskab, arrangeret af FPDH/KULU.
Et andet er, at det er lykkedes FPDH at få gennemført den første retssag mod voldtægtsforbrydere i Mwenga. Ni var anklaget og otte blev fundet skyldige.
FN-soldater på vejarbejde
Hanne Liveng og Jette Pedersen begrunder også en forsigtig optimisme med udviklingen i det sydøstlige DRCongo med en synlig ændring.
Bukavu med livlig økonomisk aktivitet har f.eks. fået sin første bank, civilsamfundsorganisationer skyder op, den FN-drevne radio Okapi sender daglige nyheder, og man er i gang med at genopbygge infrastrukturen i Syd Kivu.
Der bygges veje – og det er FN-soldater der bygger dem. Dog til befolkningens beherskede begejstring. ”Soldaterne tager ikke fat. Hvad de er 3 måneder om at bygge, ville kineserne have klaret på 3 uger”, lyder det ifølge konsulenterne.
De fredsbevarende FN-styrker er ikke populære. Men de er der i tusindtal og deres hvide køretøjer myldrer i Bukavus gader — og på overfladen er der fred.
Kvinders politiske deltagelse
”Vi havde mulighed for at tale med de fleste af de 30 kvinder, der er trænet som ressourcepersoner og fortalere for menneskerettigheder med fokus på kvinders rettigheder i projektets første fase og som bemander de 6 centre, der er etableret. Og de er om muligt endnu mere engageret i arbejdet end tidligere. De vil have mere træning i rettigheder og bevidstgørelse. De vi have mere politisk indflydelse, for de ved, hvilken udfordring de står over for i deres lokale samfund”, fortæller de to konsulenter.
Og udfordringen for kvinderne er stor. Der skal mod til at anmelde en voldtægt begået af enten skolelæreren eller onklen, og der skal mod til bistå ofrene.
På centrene arbejder de med risiko for egen sikkerhed, men de gør det.
I centrene får de voldtagne kvinder psykosocial og lægelig førstehjælp, og voldtægterne anmeldes til politiet.
Der registreres omkring 5-7 voldtægter om måneden på centrene, men kun et fåtal menes anmeldt. Det skyldes dels den stigmatisering voldtægtsofre udsættes for dels at kvinderne ofte ikke ved, at seksuel vold er forbudt. De kender ikke deres rettigheder og anmelder ikke voldtægterne.
Det søger centrene også at råde mod på med bevidstgørelseskampagner, og FPDH har gennemført en række dialogmøder med politi –og militærfolk, hvor man både gennemgår lovgivningen og myndighedernes ansvar for at håndhæve den.
”Et styrket samarbejde med myndighederne, så de forstår, at kvinder har samme juridiske rettigheder som mænd, er vigtigt og fortsat en del af projektets anden fase”, siger Hanne Liveng.
En rundbordskonference med lokale og regionale myndigheder om fremme af kvinders rettigheder og deltagelse i den politiske proces tænkes arrangeret i begyndelsen af 2014.
KULU tager små skridt
KULUs samarbejde med FPDH begyndte i 2011.
Det var den congolesiske organisation, der kontaktede KULU og bad om hjælp til at forebygge seksuel vold mod kvinder. Med 200.000 kr. fra Projektrådgivningen og KULUs ekspertise kom projektet i gang.
”KULU er helt bevidst gået langsomt frem. Vi ville se, om vi kunne gøre en forskel i DRCongo. Behovet for hjælp var der ikke tvivl om. Resultatet har overbevist os om, at samarbejdet med FPDH virkelig hjælper kvinderne, så nu er vi i gang med 2. fase, hvor der også skal ske en kapacitetsopbygning. CISU (tidligere Projektrådgivningen) har bidraget med små 600.000 kr.
De seks centre fungerer nu selvstændigt og gennem bidrag fra lokalsamfundet. KULU hjælper kvinderne til at hjælpe sig selv.
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/19-11-12/dr-congo-et-af-de-farligste-steder-v-re-kvinde
