Der gik med al sandsynlighed et lettelsens suk gennem oppositionen i Senegal mandag aften. Her kunne de høre deres præsident siden 2012, Macky Sall, fortælle i en tv-transmitteret tale, at han ikke har tænkt sig at genopstille til valget i 2024.
“Mine kære medborgere, min beslutning efter lang tids overvejelser er ikke at stille op som kandidat til valget 25. februar 2024,” sagde Macky Sall. “Min valgperiode i 2019 var min anden og sidste periode.”
At Macky Sall ville genopstille, selvom landets forfatning kun tillader to valgperioder, har der ellers været spekuleret kraftigt i den seneste tid. I hvert fald er vejen til en eventuel tredje periode blevet ryddet godt og grundig det seneste år. Flere politiske modstandere har modtaget domme, der forhindrer dem i at stille op til valget, herunder Salls største rival, Ousmane Sonko, hvis dom udløste store protester med mindst 16 dødsfald til følge. Uroligheder, der hele tiden har truet med at blusse yderligere op, hvis Sall skulle annoncere sit kandidatur til sin tredje embedsperiode.
“En tidsindstillet bombe er lige blevet deaktiveret,” siger Alioune Tine, en senegalesisk menneskerettighedsforkæmper til The New York Times og kalder Salls udmelding for en “stor lettelse” for ikke bare Senegal, men også for det afrikanske kontinent.
Senegal er mere end bare mig
I alt har tre modkandidater inden for de sidste år modtaget domme. Men antændelsen til de voldsomme protester skete 1. juni, da oppositionslederen, Ousmane Sonko, blev idømt to års fængsel for at ”korrumpere ungdommen” og har siddet i husarrest lige siden. En dom mange mener er politisk motiveret.
Læs også: #FreeSenegal: En kamp for fremtiden er brudt ud i Vestafrikas demokratiske bastion
På opfordring fra Sonko selv protesterede hans støtter i særligt hovedstaden, Dakar, hvor det ledte til sammenstød med sikkerhedsstyrker. Det officielle dødstal lyder på 16, men Amnesty International hævder, at mindst 23 har mistet livet. Ifølge Røde Kors er omkring 360 mennesker blevet såret under protesterne.
Senegal er mere end bare mig, det er fuld af mennesker, der er i stand til at tage Senegal til det næste niveau.
Macky Sall, Senegals præsident
Alt imens startede kampen om det digitale offentlige rum. Regeringen lukkede for sociale medier i et forsøg på at kvæle, hvad den kalder hadefulde og subversive beskeder, mens demonstranter og internetaktivister samlede sig under hashtagget #FreeSenegal.
Og nu har Macky Sall altså til manges overraskelse meldt ud, at han ikke vil genopstille, selvom han mener, at han er i sin gode ret til det. Sall ændrede i 2019 forfatningen, så landets præsident fremover kun kan sidde i fem år per valgperiode. En ændring, han selv mener, bør nulstille regnskabet og dermed give ham ret til at genopstille igen i 2024.
“Selv hvis jeg har retten på min side, har jeg følt, at det er min pligt ikke at bidrage til at ødelægge, hvad jeg har bygget for dette land,” sagde han. “Jeg ved, at min beslutning vil komme som en overraskelse for alle dem, som kender mig. Senegal er mere end bare mig, det er fuld af mennesker, der er i stand til at tage Senegal til det næste niveau.”
En ideel case
For Stig Jensen fra Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet er Macky Salls udmelding ikke den store overraskelse, men ikke desto mindre en glædelig nyhed for Senegal og for resten af Afrika.
“Demokratiet i Senegal har jo i en afrikansk kontekst været set som et af de mere stabile, forbilledligt ligefrem. Jeg tror, at det her på den korte bane kan ses som særdeles positivt for den demokratiske udvikling, at de nu har en leder, der har siddet i to perioder, der godt nok siger, at han kunne have gået efter en tredje, men som nu tager sit gode tøj og åbner op for at andre kan komme til,” siger Stig Jensen.
Læs også: I Senegal kan vold og optøjer godt være et tegn på demokrati
“Jeg tror faktisk, man ser det som noget nær en ideel case for en demokratisk transition i et hvilket som helst samfund. Også fordi han har meldt det ud i så lang tid før valget i februar.”
Salls beslutning om ikke at stille op er usædvanlig for Vest- og Centralafrika, hvor ledere i de senere år har modsat sig deres landes forfatninger og stillet op til en tredje valgperiode.
I 2021 blev præsident Alassane Ouattara fra Elfenbenskysten valgt for en tredje periode på trods af en forfatning, der begrænser præsidenten til to. Og i Den Centralafrikanske Republik søger præsident Faustin-Archange Touadéra også en tredje periode gennem en folkeafstemning, der er planlagt denne måned.
Vi har ikke set det sidste til Macky Sall
Lige netop Alassane Ouattara fra Elfenbenskysten er også et eksempel på, at man godt kan sige en ting, og så vende på en tallerken, når valget står for døren. Det påpeger Afrika-korrespondent Gerd Kieffer-Døssing, der bor i Dakar.
“Jeg tror ikke nødvendigvis, vi har set det sidste til Macky Sall.”
Ouattara havde på samme måde lovet befolkningen i det vestafrikanske land, at han ville undlade at stille op, men da hans umiddelbare efterfølger, premierminister Amadou Gon Coulibal, pludselig døde, ændrede han mening.
Hvorfor skulle de 16 mennesker dø for en måned siden, hvis han alligevel aldrig havde tænkt sig at stille op?
Gerd Kieffer-Døssing, Afrika-korrespondent
Macky Salls udmelding har da heller ikke fået folk til at glemme den nære fortid. Ifølge Gerd Kieffer-Døssing er Dakar stadig i højeste alarmberedskab, mens Salls modstandere slikker sårene.
“Der er også stor vrede. Hvorfor skulle de 16 mennesker dø for en måned siden, hvis han alligevel aldrig havde tænkt sig at stille op? For det var lige så meget det, folk var sure over, som det var dommen mod Sonko.”
I stilling til en international toppost
På Center for Afrikastudier vælger Stig Jensen dog at tage Macky Salls ord for pålydende af to grunde.
“Jeg tror sgu også, at han tænker, ‘hvis jeg nu træder tilbage, så bliver jeg set som en stor afrikansk leder’.”
Stig Jensen, Center for Afrikastudier, KU
For det første har al den uro, der særligt siden 2021 har været i Senegal, slidt på 62-årige Macky Sall. Stigende spændinger mellem land og by. Enorm arbejdsløshed blandt særligt unge i storbyerne. Og så selvfølgelig protester mod hans stigende autokratiske tendenser.
For det andet har han gjort sig meget på den internationale scene de seneste år og kunne meget vel lægge billet ind på en international toppost. Det så vi senest, da han sammen med en prominent delegation af afrikanske ledere besøgte først Ukraine og derefter Rusland for at mægle mellem de to parter.
“Jeg tror sgu også, at han tænker, ‘hvis jeg nu træder tilbage, så bliver jeg set som en stor afrikansk leder’.”
Under alle omstændigheder, påpeger Stig Jensen, vil det være et endnu mere splittet Senegal, som Macky Sall eventuelt vil fortsætte i spidsen for i 2024. Et Senegal, som aldrig har oplevet et kup, siden det blev uafhængigt af Frankrig i 1960, og som til stadighed betragter sig selv som en model for demokrati i Afrika.
Mange frygtede, at Sall ville ændre det. Men en tidsindstillet bombe kan jo også aktiveres igen. Alt det kræver er endnu en tv-transmitteret tale fra Macky Sall.
