De er fint, at den rige verden giver støtte til udbygning af sol og vedvarende energi på COP28. Men de mest klimaudsatte lande bliver glemt. Det er det budskab EU’s kommissær for udviklingspolitik og nødhjælp, sloveneren Janez Lenarcic, er rejst til Dubai med. De mest udsatte nationer må ikke blive efterladt på sidelinjen.
”Det er ikke tilfredsstillende, at vi primært fokuserer på mellemindkomstlandene og hjælper dem med udbygning af solenergiparker og vindmøller, når meget lidt samtidig går til de mest udsatte og svageste lande. Det er måske forståeligt, at man ikke vælger at placere investeringer i et land med krige eller konflikter, men vi skal gøre mere for de lande. Det er en af de måder, vi kan løfte dem ud af krisen på og give dem et nyt perspektiv. Det er min mission i Dubai, at sikre at de mest udsatte ikke bliver glemt.”
Det sagde Kommissær Lenarcic på et timelangt møde med pressen i Bruxelles før afrejsen til COP28, hvor han rundede de store udviklings og nødhjælpspolitiske temaer i klimaperspektiv.
”På det seneste ser vi i stadig større grad, hvordan effekten af klimaforandringerne sætter spor og i nogle tilfælde skaber de humanitære nødsituationer, oversvømmelser på for eksempel Afrikas horn. På COP28 bliver der nu for første gang en hel dag dedikeret til fokus på nødhjælp og fredskabelse. Ved at få kanaliseret hjælpen til de mest sårbare nationer og regioner skal vi bryde den onde cirkel af vedvarende og selvforstærkende kriser, der ofte også skyldes klimaet.”
Antallet af katastrofer fem-doblet
Lenarcic benyttede lejligheden til at gøre at gøre status på, hvor meget mere klimaforandringer også præger EUs eget katastrofeberedskab, hvor der har fundet en dramatisk udvikling sted siden 2019:
”Kommissionens Emergency Response Coordination Centre arbejder 24/7 året rundt med civil beskyttelse. I løbet af bare fire år står vi nu i et langt mere udfordrende miljø, både når det gælder de naturlige og de menneskeskabte katastrofer, fra tørke til oversvømmelser. Vi skal indstille os på at leve med at vejret er ude af kontrol, både regnmængden og varmen.
Før 2019 fik centret i gennemsnit 20 forespørgsler om hjælp om året. Efter 2019 har tallet hvert år været et godt stykke over 100. Antallet af de forskellige katastrofer er vokset med en faktor fem, og de fleste af dem skyldes klimaforandringer. Hvert år ser vi flere og voldsommere brande,” siger Lenaric, og nævner sommerens brand i det nordøstlige Grækenland hvor 100.00O hektar brændte.
Selvom der tales om ”nødhjælps-træthed” i krogene, fordi befolkningerne i stadig flere rige lande også har deres eget at slås med efter at stigende inflation, højere energipriser og leveomkostninger, så afviser Lenarcic, at billedet skulle være sort i sort.
”Den rige verden har også sine egne problemer med fattigdom og social udstødelse. Vi står over for en stadig større kløft mellem de finansielle behov og de ressourcer vi har. Men på trods af det, er der stadig en overvældende opbakning til humanitær hjælp blandt Europas borgere, så heldigvis er der ingen træthed i befolkningerne. Der er stadig over 90 procent, der bakker op om EU’s humanitære indsats og dens finansiering,” siger Lenarcic og peger på at Europa-Parlamentet og Ministerrådet med det han betegner som den største stigning til dato, vedtog at tilføre EU’s nødhjælpsbudget yderligere 250 millioner euro.
”Ser vi på de 100 milliarder dollars, som de klima-udsatte nationer allerede er blevet lovet årligt fra 2020, men som endnu ikke er leveret, så EU har ikke noget at skamme sig over. EU´s lande har leveret her, mens andre halter bagud. Opgaven nu er at motivere andre lande i G20 kredsen til at yde en større andel,” siger Lenarcic.
Hvad med Kina
Her har kommissæren en spids bemærkning til Kina, som han dog ikke nævner direkte, men hentydningen er klar:
”Det handler om de enkelte nationers evne til at kunne bidrage, ikke hvor lidt eller meget de engang har udledt. Her ser jeg nogle lande, der klynger sig til deres status som udviklingsland, som de fik for årtier siden, men som ikke længere er tidssvarende”.
Den danske Europa-parlamentariker Morten Helveg har for nylig sagt det endnu klarere: ”Kinesernes rolle er jo helt anderledes end for tyve år siden. De er i dag den største udleder, og det bør vi interessere os meget mere for. På COP27 i Sharm el-Sheikh sidste år var der stor frustration over det spil, som kineserne kørte. Meget snedigt og virtuost vil Kina være en del af det globale syd samtidig med, at man er den største udleder, der vil have en del af pengene. Man er et u-land, når det passer én, men andre gange er man et i-land. Men Kina kan ikke få begge dele! Fra europæisk side sagde mange, at det ikke er helt efter bogen. Jeg håber, at der kommer meget større bevågenhed om det spil.”
Jacob Langvad er journalist, EU-korrespondent i Bruxelles, lærebogsforfatter og blandt andet arrangør af EU-efteruddannelseskurser.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
