Stemningen var usædvanligt varm og positiv, da udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S), flankeret af repræsentanter for hele otte forligspartier, i juni sidste år fremlagde Danmarks nye udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om Verden”.
Læs også: Glæde og lettelse over ny udviklingspolitisk strategi
Men da regeringen blot to måneder senere fremlagde sit udspil til finanslov for 2022, havde flere af forligspartiernes udviklingsordførere meget svært ved at genkende strategien i den måde, regeringen lagde op til at bruge udviklingsbistanden på i 2022. Enhedslisten og Konservative kaldte i december ligefrem ministeren i samråd, blandt andet fordi de mente, at migrationsindsatser fyldte alt for meget i den måde, regeringen udmønter strategien på.
Den debat kan fortsætte nu, for den nye strategi forpligtede som noget nyt udviklingsministeren til at komme med en årlig redegørelse for, hvordan det går med at udmønte strategien, torsdag fremlagde ministeren redegørelsen, der den 11. maj skal drøftes i Folketinget.
Redegørelsen kan downloades her.
Verden er af lave
Selv om der er gået mindre end et år, siden ”Fælles om Verden” blev vedtaget, er der sket meget, der påvirker udviklingssamarbejdet, konstaterer redegørelsen: ”I flere af Danmarks partnerlande er udviklingen gået baglæns. Militærkup, autoritære regimer og konflikt udfordrer fremskridtene for befolkningerne i allerede skrøbelige lande og regioner, herunder Myanmar, Afghanistan, Mali, Burkina Faso og Etiopien. Det har flere gange det sidste år været nødvendigt at omlægge danske engagementer for at fastholde støtten til lokalbefolkningerne uden samtidig at understøtte militære regimer eller krigsøkonomier.”
Den udvikling har vist, hedder det også, ”at Danmarks udviklingssamarbejde skal være omstillingsdygtigt.” Og redegørelsen giver så udvalgte eksempler på, hvordan Danmark – eller rettere regeringen – har omstillet udviklingssamarbejdet.
Velkendte travere og et par udeladelser
Redegørelsen er på 22 sider og altså langtfra en genoplivning af Danidas langt mere omfattende årsberetning, der blev afskaffet for en halv snes år siden. Det er de velkendte temaer, der fremhæves: Migration, klima, miljø, skrøbelige stater og humanitær bistand. Redegørelsen fremhæver for eksempel, at Danmark er blevet en stormagt inden for humanitær bistand: ”I 2021 landede Danmarks humanitære bistand på 3,18 milliarder kr. Det gør Danmark til en solid humanitær donor på verdensplan. Danmark var eksempelvis i 2021 den sjette største donor til FN’s centrale nødhjælpsfond.”
Danmarks mange forskellige indsatser for at støtte håndtering af migration i nærområder rundt omkring i verden beskrives grundigt. Men lidt overraskende nævnes bestræbelserne på at etablere et samarbejde med Rwanda om at modtage asylansøgere slet ikke, selv om det endnu engang konstateres, at ”det nuværende asylsystem har spillet fallit.”
Redegørelsen fremhæver også bestræbelserne på at hjemsende afviste asylansøgere: ”Regeringen har i 2021 skærpet noget-for-noget tilgangen i dialogen med oprindelseslande om hjemtagelse. Fra udgangen af 2021 har fremskridt i samarbejdet med en række lande om hjemtagelse af egne statsborgere betydet, at der ikke længere er lande, som modtager dansk udviklingsbistand uden at samarbejde om hjemtagelsen af deres egne statsborgere.” Men der er ingen tal for hvor mange afviste asylansøgere, det er lykkedes at sende hjem.
En enkelt nyhed: Bangladesh ’overlever’
Redegørelsen byder også på i hvert fald én konkret nyhed: Bangladesh ser ud til at overleve som det, der tidligere hed prioritetsland, og som nu kaldes et partnerland med udvidet partnerskab. I hvert fald hedder det i redegørelsen, at der det kommende år skal udarbejdes ”nye strategiske rammer for Danmarks udvidede landepartnerskaber med Uganda, Niger og Bangladesh.” Det tyder på, at Bangladesh er opgraderet siden 2021, hvor det blev omtalt som et partnerland med et noget mere begrænset ’målrettet partnerskab.’
Krigen i Ukraine kan ændre alt
Redegørelsen fremhæver, at krigen i Ukraine har ændret – og vil ændre – rammerne for den danske udviklingsbistand: ”2022 står allerede i skyggen af Ruslands invasion af Ukraine og krig i Danmarks nærområde. Det vil også sætte sit præg på året, der kommer i udviklingssamarbejdet. Den ekstraordinære situation har stillet krav til ekstraordinære løsninger. Med en krig i eget nærområde påhviler der Danmark et særligt ansvar for at hjælpe ukrainske flygtninge, også på dansk jord. Det ansvar har Danmark allerede vist sig parat til at leve op til,” hedder det i redegørelsen, der også fortæller, hvordan Danmark allerede har taget to milliarder kroner fra den planlagte udviklingsbistand i år for at bruge dem til at modtage ukrainere i Danmark.
Debat allerede 5. maj
Formålet med redegørelsen er at skabe debat, understreger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen: ”For mig var det en utrolig vigtig del af aftalen bag ”Fælles om Verden”, at vi besluttede at få en årlig redegørelse og efterfølgende debat med i aftalen. Det er en måde at tage temperaturen på udviklingssamarbejdet og reflektere over, hvad der sker, når vores prioriteter rammer virkeligheden.”
I Folketinget kommer redegørelsen til debat den 11. maj, men allerede den 5. maj er der forskud på debatten på et offentligt møde arrangeret af IDA Global Udvikling og Globalt Fokus, der har inviteret udviklingsordførerne for de otte partier bag strategien ”Fælles om Verden”.
