Færdige med at holde kæft og være dydige – nu giver de seksualundervisning på Instagram

”Eib, kvinde!”

“På arabisk har vi en talemåde, som udtrykker, at folk nedbryder samfundets sammenhængskraft, hvis de taler højt om sådan noget som homoseksualitet eller kvinders sexlyst,” fortæller 27-årige Shaimaa El-Banna, der er aktivist for The Sex Talk.

Det er “eib” at tale om de her emner. Et ord, alle arabere kender. Og som mange arabere ikke er blege for at bruge, når de vil udtrykke deres afsky over andres (læs: især kvinders) adfærd og udtalelser, som de synes strider imod sociale normer. Det er for eksempel eib for kvinder at klæde sig (for) udfordrende, det er eib for kvinder at gå ud alene om aftenen, det er eib at være ugift eller ikke at have børn, det er eib at tale om sex, og det er selvfølgelig helt eib at dyrke sex før ægteskabet.

Eib, eib, eib. Pinligt, forbudt, fy, skam dig.

Især samtaler om sex og seksualitet er for mange kvinder i den arabiske verden stadigvæk indhyllet i skam og tabuer.

“En del af det bunder selvfølgelig i religiøse overbevisninger, men i min optik er kulturen den mest afgørende faktor. For ligesom der bor muslimer i Egypten, lever der også en betydelig andel kristne, og de er også med til at fastholde de her idéer. Heller ikke hos dem har kvinder en stemme,” siger egyptiske Shaimaa El-Banna.

Og selvom kvinder er væsentlig bedre stillet længere henne af Middelhavskysten, så formede kulturelle og sociale normer også forventningerne til tunesiske Assil Ben Brahim, Shaimaas “kollega” på The Sex Talk.

“Det blev forventet af mig, at jeg var respektfuld, høflig og fulgte traditionerne. Det var endda uacceptabelt at have venner af det modsatte køn. Heldigvis voksede jeg op i en familie, der var lidt mere åben sammenlignet med andre i min vennekreds,” fortæller 22-årige Assil, der blev en del af The Sex Talk-aktivistgruppen i 2020.

Men det skal være slut med eib-kulturen, mener aktivisterne bag den sociale medieplatform. Shaimaa er i hvert fald færdig med at have mundkurv på.

”Det er ret uacceptabelt at udfordre de her normer, især når det kommer fra kvinder. For vi er opdraget med at skulle sænke stemmen: ”tal ikke så højt, dæmp dig, sørg for ikke at lyde for aggressiv”. Så vokser man op og finder ud af, at lige gyldigt hvad jeg siger, så opfatter folk mig som aggressiv. Og så kan jeg jo lige så godt gøre, hvad jeg vil.”

Så det gør hun – og mange andre.

Feminister, menneskerettighedsforkæmpere, forskere, gynækologer, sygeplejersker, grafiske designere, illustratorer, og social media-managere er i dag en del af aktivistgruppen. Faktabokse, Q&A og illustrationer skrives af syriske kvinder, jordanske kvinder, kvinder fra Kuwait, Saudi-Arabien, Tunesien og Marokko. Kvinder i diasporaen, flygtninge og queerpersoner. The Sex Talk er ikke længere bare et egyptisk initiativ, men forbinder feminister på tværs af den arabiske verden med ét fælles formål: at bane vejen for en digital feministisk revolution, der når ud til kvinder i hele Mellemøsten og fortæller dem, at deres følelser og lyster ikke er forkerte.

The Sex Talk starter samtalen om sex, når ingen andre gør det

Og der er måske en lille revolution på vej. For The Sex Talk Arabic er et radikalt foretagende, mener Rana El-Zoheiry, der forsker i online seksualundervisning i den arabiske verden. Når hun sammenligner med andre arabiske online initiativer på området, ser hun The Sex Talk som mere eksplicit; det forsøger på ingen måde at filtrere eller censurere emnerne eller tilpasse deres indhold til den mere konservative kontekst. Det gør, at mange oplever det som kontroversielt.

Men kvindekroppen er ikke kontroversiel, og derfor skal den heller ikke gemmes væk, mener Sex Talk-aktivisterne.

Det kan man bestemt heller ikke beskylde dem for at gøre. Et opslag på profilen viser et billede af to personer, der sidder på en seng halvnøgne. Fyrens ansigt antyder, at han er nervøs og flov, mens kvinden ser irriteret ud. Manden har svært ved at få rejsning, forklarer billedteksten. Lidt længere nede på siden er der et billede af to hænder, der næsten rører hinanden, kun adskilt af en pakke kondomer. Og det slutter ikke her. Profilen er fyldt med opslag om alt fra intimpleje til skedeprutter, og der er mandlige og kvindelige kønsorganer på hele fladen og i alle tænkelige hudtoner. Guides til, hvordan du “som person med en vagina” kan tilfredsstille sig selv seksuelt, eller hvordan du giver samtykke til sex.

Tabu eksisterer ikke i Sex Talk Arabics digitale univers.

Det gør det til gengæld i det fysiske rum, og netop det er med til at forstærke vigtigheden af at oplysningsindsatsen foregår virtuelt, fremhæver Rana El-Zoheiry.

“Sociale medier spiller en afgørende rolle i at gøre seksualundervisning mere tilgængelig. Du behøver ikke deltage i en workshop for at lære om sex, og du kan stille spørgsmål og kommentere på opslag helt anonymt.”

Bien og blomsten

Mandag begyndte den uge på året, hvor akavede, bumseramte teenagere på de danske skoler tvangsindlægges til samtaler om alt fra sexsygdomme til samtykke, ligesom de, hvis klassikeren ellers består, skal lære at sætte et kondom på en pappenis. Det er Uge Sex.

Og selvom de unge mennesker måske nok synes, at det er pinligt at skulle tale om de her ting, så ville både Assil Ben Brahim og Shaimaa El-Banna ønske, at nogen havde taget samtalen med dem, da de var yngre.

“I Europa tager mange forældre den klassiske snak om bier og blomster med deres børn. I Egypten bliver den samtale sjældent taget før bryllupsnatten. Forestil dig, at indtil du er 25 år, hvor de fleste bliver gift, har du lært, at din krop er hellig. Ingen mand bør se den, ingen mand bør røre ved den. Den skal gemmes til din ægtemand. Du skal dække den til, beskytte den, den er vanvittig værdifuld, og enhver mand higer efter den. Og så får du denne ene peptalk kort før brylluppet, og næste dag forventes det, at du tager tøjet af og ikke er spor genert,” fortæller Shaimaa.

Den slags oplevelser er ikke bare grænseoverskridende; de er potentielt ødelæggende. Ifølge Sex Talk-aktivist og psykolog Assil Ben Brahim resulterer den udbredte mangel på viden i psykiske problemer for mange kvinder i den arabiske verden. En jomfru, der pludselig ligger ved siden af sin nye ægtemand på bryllupsnatten, kan, siger Assil, blive så overvældet af frygt og ubehag, at det manifesterer sig som lidelsen vaginisme. En tilstand hvor de vaginale muskler ufrivilligt trækker sig sammen under penetration og gør samlejet smertefuldt og i nogle tilfælde umuligt.

Nul seksualundervisning på pensum

Og det er ikke kun forældrene, der undgår at bringe emnet på banen over for deres børn.

En undersøgelse fra FN-organisationen UNFPA fra 2020 viser, at ikke ét eneste arabisk land tilbyder tilstrækkelig seksualundervisning i skolerne. Selv i Tunesien, som er et af de mest åbne arabiske lande, og hvor der blev indført en gratis app til seksualundervisning i 2019, trækker det ud med planerne om at indføre seksualundervisning i skolerne. I de egyptiske folkeskoler er seksualundervisning næsten lige så sjælden som en enhjørning. Og når det endelig finder sted, sker det primært i forbindelse med naturvidenskabelige fag, forklarer Rana El-Zoheiry, der siden 2011 har fulgt med i, hvordan aktivister, bloggere og organisationer bruger sociale medier til at sprede viden om sex og seksualitet på uformel vis.

“En af de helt store ulemper er, at seksualundervisning – når den eksisterer – primært lægger vægt på beskyttelse og faren ved sex. Og det skaber desværre ikke et rum, hvor unge mere frit kan få afløb for deres nysgerrighed eller stifte bekendtskab med den følelsesmæssige side af sex,” siger hun.  

Når sex ikke er noget, du lærer om af din omgangskreds. Og når det ikke er noget, der er integreret i skolens pensum, ja, så ender du et eller andet sted på internettet, konkluderer hun. Og der hvor du ender, kan være en god kilde til læring. Og det kan også være en rigtig skidt kilde til læring.

For mange unge mænd er det i sidste ende porno, der bliver introduktionen til sex og sætter barren for deres viden. Samtidigt betyder samfundets berøringsangst over for især kvinders seksualitet, at rigtig mange, både mænd og kvinder, mangler helt basal viden om kvindekroppen. Så uanset dit køn, vokser du op med et forvrænget billede af, hvad sex bør være, fastslår Rana El-Zoheiry.

Et helle for kvinder

Det var ellers ikke fordi, Shaimaa ikke prøvede at få noget at vide om kroppen, da hun var yngre. Men hver gang hun forsøgte at spørge forældre eller lærere ind til sex, svarede de blot med endnu et spørgsmål: “Hvorfor vil du lære om de her ting så tidligt?” efterfulgt af “du må vente til du bliver gift, så finder du ud af det hele.”

For kvindens seksualitet eksisterer kun i tilknytning til hendes forhold til en mand. Det lærte Shaimaa lang tid før, hun lærte sin egen krop at kende. Den var i mange år som en adskilt del af hende, som hun siger. Hun kendte ikke navnene på de forskellige kropsdele og havde ikke engang ordforrådet på arabisk til at kunne udtrykke tanker og følelser om sin egen krop.

Som 22-årig besluttede Shaimaa sig for at spørge sin storesøster til råds om alt det hemmelige og forbudte.

“Vi havde en samtale om prævention, og i det øjeblik indså jeg, at jeg absolut intet vidste om min egen krop, sex eller seksuelle rettigheder. Jeg troede bogstaveligt talt, at folk kunne blive gravide bare ved at sove nøgne ved siden af hinanden,” fortæller Shaimaa om en samtale, hun havde med sin søster i 2018.

Samme år får søsteren hende ind i en Facebookgruppe, oprettet af aktivist og feminist Fatma Ibrahim, ved navn The Sex Talk بالعربي. Og som navnet antyder, har platformen netop det formål at være den samtale om sex på arabisk, som forældre ikke får taget med deres børn.

Det var på det tidspunkt en lukket gruppe, hvor hun og andre kvinder fortroligt kunne ”mødes” og tale om kroppen, lyst, seksuelle præferencer, krænkende oplevelser og ikke mindst stille spørgsmål – alt sammen uden at føle skam.

“Facebookgruppen var et trygt rum for os kvinder, hvor vi kunne tale sammen uden at blive dømt af andre – noget vi virkelig savner i den kultur, vi vokser op i, hvor piger og kvinder ikke rigtigt har et privatliv. Du bliver konstant overvåget, fordi du er et billede på familiens ære. Det føles som om, du bærer hele familiens dyd mellem dine ben. For mig betød det, at det altid blev bemærket, hvad jeg lavede, og hvem jeg talte med. I Sex Talk-gruppen var vi fri for overvågningen,” siger Shaimaa.

Her får hun plads til at stille spørgsmål som “er det normalt, at jeg har min menstruation i syv dage og ikke tre?” eller “gør det ondt at have sex første gang?”. Og mens hun lærer mere og mere om sin egen krop, afslører dette online netværk af kvinder også for Shaimaa, at hun langt fra er alene om at mærke konsekvenserne af at være kvinde i et patriarkalsk samfund.

I Egypten, hvor Shaimaa voksde op, har 86 procent af kvinder og piger mellem 15 og 49 år været udsat for kvindelig omskæring, viser en undersøgelse fra FN-organisationen UNFPA. Landet er også berygtet for en ekstrem forekomst af seksuel chikane. I 2013 svarede 99,3 procent “ja” til at have oplevet dét fænomen (nogle kvinder joker med, at de sidste 0,7 procent havde deres telefoner på lydløs, da folkene bag undersøgelsen ringede dem op). For at det ikke skal være løgn er problemet så udtalt, at det har fået sin egen Wikipediaside.

I den her sammenhæng er det revolutionerende for kvinder at gøre det, Sex Talk Arabic opfordrer til: udråbe et ejerskab over deres egen krop og seksualitet.

Siden 2018 er den lille gruppe på Facebook vokset til at blive en global platform med over 380.000 følgere på alle sociale mediekanaler, der deler informationer på arabisk om alt fra vold mod kvinder, til LGBTQ+ rettigheder og mangfoldigheden i kvinders kroppe og kønsdele.

Det er ikke omkostningsfrit at være Sex Talk-aktivist

Selvom Sex Talk Arabic og lignende initiativer vinder terræn i Mellemøsten, bliver de stadig mødt af modstand. Især konservative og religiøse kræfter beskylder aktivisterne for at være en kopi af hvid feminisme og fordærve befolkningen, ikke mindst ved at tale om forskellige seksualiteter. Og så mener de, at kvinderne bag platformen opfordrer til sex før ægteskabet og dermed styrker udbredelsen af vestlig usømmelighed i muslimske lande. Værst er det, når sex-aktivisterne vover sig udenfor heteronormativiteten og taler om sex, som ikke foregår mellem en kvinde og en mand.

“Det sker nogle gange for mig, hvis jeg for eksempel har delt et opslag i Instagram Stories, at jeg modtager beskeder, som siger “Nå, du støtter LGBTQ. Jeg er meget skuffet over dig”. Så er der ikke nogen anden løsning for mig, end at blokere dem, for jeg vil ikke lade mig intimidere,” fortæller Assil.

Kvinder har kæmpet for seksuelle rettigheder i årtier

Trods modstand er både Assil og Shaimaa begejstrede for den rækkevidde, som sociale medier har givet aktivister, som dem selv, der kæmper for seksuel frigørelse i regionen.

Årtier efter, at den nu afdøde feministiske tænker Nawal El Saadawi for første gang knyttede kvindelig omskæring til forsøget på at kontrollere kvinders seksualitet i sin bog Women and Sex – som var forbudt i Egypten i næsten to årtier før den fik lov til at udkomme i 1972 – er aktivister og foreninger fortsat med at kæmpe for kvinders seksuelle rettigheder i Mellemøsten.

Men deres indflydelse har været begrænset på en måde, som de digitale og sociale medier nu laver om på, mener Assil, der mærker, at den offentlige samtale lige nu bevæger sig i en positiv retning.

For gennem YouTube-videoer, blogs, Facebook-grupper, podcasts og Instagram-profiler aftabuiserer arabiske kvinder dag efter dag kvinders seksualitet. For eksempel er Instagram- og TikTok-kontoen Mother Being, som egyptiske Nour Emam står bag, blevet et enormt populært sted at finde oplysning om kvinders seksuelle sundhed. Med næsten tre millioner følgere har også denne konto spillet en afgørende rolle i at bryde med den skam og tavshed, der omgærder kvindekroppen.

Andre SoMe-konti omfatter sexolog Yasmine Madkours The Somatic Therapist med over 100.000 følgere, og den lukkede Facebook-gruppe Confessions of Married Women, hvor kvinder kan udveksle erfaringer og bakke hinanden op. Eller Mauj – et panarabisk projekt drevet af kvinder i flere lande, som publicerer oplysende indhold om seksuel og reproduktiv sundhed og sælger postordre-vibratorer, som ellers er forbudt i mange arabiske lande.

“Profilerne gør helt klart samtalen om sex og seksualitet mere tilgængelig for alle – også mænd. Selv har jeg ikke kun forsket i dette indhold, men også lært af det. Det har altid sat tanker i gang hos mig. Hvad end det var et opslag, der faldt i min smag eller irriterede mig, så endte jeg altid med at sende det til en ven og sætte gang i en livlig diskussion,” siger Rana El-Zoheiry.

Diskussionen raser videre – både online og blandt venner i hele den arabiske verden. Og hvem ved, måske kan The Sex Talk med tiden være med til endeligt at lægge ”eib” i graven.

Dette er anden artikel i serien Det Digitale Forår, hvor vi taler med digitale aktivister, kvinderettighedsorganisationer og helt almindelige mennesker for at blive klogere på, hvordan unge i Egypten og Tunesien i dag bruger onlineaktivisme til at udfordre normer og autoriteter.

Vi håber, du vil læse med! Hvis du ikke vil gå glip af dét, så meld dig til vores nyhedsbrev her.

Serien er støttet af Kommunikationsfonden for Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, DAPP.