Færre penge til det globale klima og de fattige i nyt finanslovsforslag

Jesper Heldgaard

23. marts 2023

Læsetid: 3 min

”Danmarks økonomi er bomstærk.” Det har Nicolai Wammen fastslået adskillige gange, både som finansminister i den tidligere S-regering og siden som finansminister i SVM-regeringen. At det går godt for dansk økonomi, blev bekræftet, da han sammen med ministerkollegerne Troels Lund Poulsen (V) og Jakob Engel-Schmidt (M) fremlagde SVM-regeringens bud på en finanslov for 2023, der erstatter det forslag S-regeringen fremlagde i august 2022.

Siden dengang er skønnet for den danske bruttonationalindkomst (BNI) i 2023 vokset fra svimlende 2.769 milliarder kroner til endnu mere svimlende 2.824 milliarder kroner. Og når nu regeringen har den politik, at den danske udviklingsbistand skal ligge på præcist 0,70 procent af BNI, så burde det alt andet lige føre til, at den danske bistand i 2023 skulle stige tilsvarende – hvilket svarer til næsten 400 millioner kroner.

Sådan går det bare ikke. Den budgetterede danske udviklingsbistand i 2023 falder i stedet med næsten 500 millioner kroner. Paradoksalt nok er regeringens begrundelse netop, at den danske økonomi har det så godt, at der er brug for at lægge en dæmper på for at undgå overophedning og inflation. Derfor skal også staten spare og dæmpe sit forbrug, og en væsentlig del af besparelsen hentes på udviklingsbistanden. Det gøres ved hjælp af budgetteknik og den såkaldte reguleringsmekanisme, som et stort flertal i Folketinget for et par år siden vedtog for at udligne svært forudsigelige svingninger, ikke bare i BNI, men også i udgifter til at modtage flygtninge.

I det forslag til finanslov for 2023, S-regeringen fremlagde sidste år, betød reguleringsmekanismen, at der blev lagt 1.274 millioner kroner oven i 2023-bistanden, fordi dansk økonomi kom langt bedre ud af 2021 end forudset, da finansloven for 2021 blev vedtaget. Derfor var den planlagte 2021-bistand under 0,7 pct. af Danmarks reelle BNI og for at indhente det, lagde S-regeringen 1.274 millioner kroner oven i 2023-bistanden.

Men nu er der altså brug for at stramme op, og derfor vil SVM-regeringen bruge tre år på at indhente efterslæbet fra 2021, så efterreguleringen i år nedskrives fra de 1.274 til 407 millioner kroner. Resten indhentes i 2024 og 2025. Regeringen kalder det en ’periodisering’ og understreger, at den ikke har ”betydning for overholdelse af 0,7 pct.-målsætningen i 2023, ligesom periodiseringen ikke medfører, at der bruges færre midler på udviklingsbistand samlet set.”

Tilbage står, at kombinationen af det øgede skøn for det danske BNI i 2023 og den ’periodiserede udviklingsmekanisme’ betyder, at den budgetterede danske udviklingsbistand i 2023 falder fra 20.657,4 millioner kroner i S-regeringens finanslovsforslag til 20.174,7 i det nye SVM-udspil. Et fald på næsten 500 millioner kroner.

Endnu mere til Ukraine

Danmarks 2023-bistand til klodens fattigste og det globale klima rammes ikke kun af faldet i den samlede udviklingsbistand. Siden S-regeringens finanslovsudspil fra august 2022 har et bredt flertal i folketinget besluttet en Ukraine-fond til en værdi af næsten 7 milliarder kroner. Heraf tages de 1,2 milliarder kroner af udviklingsbistanden og går til civil støtte i Ukraine og andre østlige nabolande. Det betyder, at Ukraine i 2023 bliver den største modtager af dansk udviklingsbistand, som det også var tilfældet i 2022.

Og til Ukraine-flygtninge i Danmark

Ja, det vil sige, at det faktisk – igen – er Danmark, der bliver den allerstørste modtager af dansk udviklingsbistand. I S-regeringens finanslovsudspil var beløbet afsat til modtagelse af flygtninge i Danmark allerede rekordhøjt med 3.046,9 millioner kroner. I SVM-udspillet bliver det sat en tand i vejret til 3.358,2 millioner kroner. Resultatet er, at der bliver 13.354,9 millioner kroner tilbage til egentlig, bilateral udviklingsbistand – det laveste beløb siden 2018.

’Grøn finanslov’ lidt mindre grøn

”Danmarks rolle som frontløber på global klimafinansiering og i kampen mod klimaforandringerne – til gavn for verdens fattigste og mest udsatte,” understreges i finanslovsforslaget, der – ligesom det var tilfældet i august 2022 – fastslår, at regeringen afsætter 30 pct. af den egentlige udviklingsbistand til det grønne område. Heraf 5 pct. til miljø og biodiversitet og 25 pct. til klimabistand.

Ikke desto mindre fjerner SVM-forslaget godt 300 millioner kroner på posten ”Naturressourcer, energi og klimaforandringer”. Også den danske indsats i Afrika beskæres. I 2023 næsten halveres de samlede tilsagn om bilateral bistand i Afrika fra de 970 millioner kroner i S-regeringens finanslovsudspil til nu 500 millioner kroner.

Kun 200 millioner kr. til forhandling

De tre ministre oplyste, at der blot er afsat 200 millioner kroner til at indfri ønsker til den samlede finanslov fra folketingets øvrige partier. Det er langt mindre end tidligere år, så udsigterne til, at nogle partier kan komme igennem med ønsker om ekstra penge til klima eller kvoteflygtninge, som det er sket tidligere år, må anses som begrænsede.

Udvikling i udviklingsbistanden 2022-23: