Falsk malariamedicin truer Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Falsk malariamedicin, der er fremstillet i Kina og har kostet mange livet de senere år, er nu også dukket op i Afrika. De falske piller kan få langt mere vidtrækkende konsekvenser i Afrika end i Asien, advarer Verdenssundhedsorganisationen WHO ifølge JP Online mandag.

Sygdommen malaria, der hvert år rammer op mod 300 millioner mennesker især i Afrika, spredes især af myg.

– Vi har set mange tilfælde, hvor folk tager denne medicin og er døde af det. Det er mord, siger WHOs regionale malariaekspert i Sydøstasien, Kevin Palmer.

Siden 2001 har WHO anbefalet malariamedicin, som indeholder ekstraktet artesunate fra et kinesisk krydderi. Men de senere år har medicin med falsk artesunate været udbredt i både Cambodja, Laos, Vietnam og Myanmar (Burma), hvor mange er døde af det.

Nu er den falske medicin dukket op i Afrika, hvor markedet er særdeles stort. 90 procent af de 1,3 til 3 millioner mennesker, som årligt dør af sygdommen, lever i Afrika.