Efter to års forsinkelser kan slutspillet om en global strategi for biodiversitet endelig begynde. Det sker i den canadiske by Montreal, som har overtaget værtsskabet fra Kina, som oprindeligt skulle have været vært for begivenheden i 2020. Og det haster for verdens nationer, hvis det dramatiske tab af natur i hele verden skal bremses.
Det påpegede FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, ved åbningsceremonien tirsdag i de stærkeste vendinger. FN-spidsen understregede, at vi er afhængige af naturen til at dække alle vores behov, herunder føde, vand og energi. Alligevel fører menneskeheden ifølge generalsekretæren “en selvmorderisk krig mod naturen”, som vi bruger som “et toilet”. Men nu er det tid til at vende strømmen.
“Menneskeheden er blevet et masseødelæggelsesvåben. Denne konference er vores mulighed for at bremse dette orgie af ødelæggelse,” lød det fra Antonio Guterres.
Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, malede ligeledes med den store pensel ved åbningsceremonien.
“Hvis vi ikke kan blive enige om noget så fundamentalt som at beskytte naturen, er der intet andet, der betyder noget,” lød det fra den canadiske premierminister, der under sin tale blev afbrudt af en protestdemonstration af oprindelige folk.
Trudeau nævnte, at Canada har et mål om at beskytte 25 procent af dets land- og havareal i 2025, og 30 procent i 2030. Og som noget helt nyt fortalte premierministeren, at regeringen i det store nordamerikanske land vil støtte den globale indsats for biodiversitet med 350 millioner dollars.
Kina, der var repræsenteret ved miljøministeren, Huang Runqiu, havde til gengæld ikke nye tiltag med i posen. I stedet henviste den kinesiske minister til Kinas diplomatiske indsats i de seneste år.
Og der er et stort behov for diplomati i de kommende uger, hvor forhandlere og senere ministre skal forsøge at nå til enighed om en global aftale om biodiversitet. Den skal erstatte de naturmål, kendt som Aichi-målene, som landene ikke var i stand til at indfri til tiden i 2020. Det nuværende udkast til en aftale rummer 4 overordnede mål og mere end 20 delmål. Men der er stadig store uenigheder, viser teksten.
Hvordan finder vi milliarderne?
Der skal findes mange penge til naturindsatserne. Det gælder både i de rige lande, men ikke mindst i udviklingslandene, hvor størstedelen af klodens resterende biodiversitet kan findes, særligt i regnskovene i Amazonas, Centralafrika og Indonesien.
FN’s Miljøprogram har tidligere i år vurderet, at der skal 384 milliarder dollars på bordet årligt fra 2025, og 484 milliarder dollars fra 2030, hvilket er konservativt i forhold til andre beregninger. Udviklingslande kræver ligesom i klimaforhandlingerne penge fra de rige lande til indsatsen.
Det lykkedes ikke rige lande at indfri et gammelt løfte om at levere 100 milliarder dollars årligt til klimaindsatsen i 2020, men det samme beløb er i spil i diskussionerne om biodiversitet – som et minimum. Brasilien har foreslået en fond for biodiversitet til udviklingslande på mindst 100 milliarder dollars om året. Bolivia har sat fokus på en løsning, der handler om at få eftergivet gæld til gengæld for naturindsatser. Den metode er kendt som nature for debt swaps, og er noget, som flere udviklingslande har efterspurgt.
Læs også: Ecuador vil bytte gæld for fredning ved Galapagos
Der bliver ligeledes talt om en tredje løsning, der kan slå to fluer med et smæk. Den handler om at hente pengene i de subsidier, der bliver givet til sektorer, som har en skadelig virkning på natur og biodiversitet. Ifølge udkastet til en aftale bliver der globalt brugt 500 milliarder dollars til naturskadelig statsstøtte. Lande som Argentina, Brasilien og Indien er imidlertid enten skeptiske eller direkte modstander af, at der skal stærke formuleringer med om at “omdirigere” eller udfase disse subsidier.
30 procent af kloden under beskyttelse
Hvis pengene bliver fundet, er der udsigt til, at omfanget af beskyttet natur i verden bliver øget betragteligt. Der er nemlig stor og bred tilslutning til et mål om, at 30 procent af klodens land- og havarealer skal være under beskyttelse i 2030. 93 lande, herunder Danmark, samt EU har underskrevet en erklæring med en anbefaling af netop det mål.
Arealmæssigt store lande som Brasilien, Kina, Indien og Rusland har imidlertid endnu ikke tilsluttet sig koalitionen, som ellers rummer lande fra alle dele af verden. Rusland, Kina og Brasilien er sammen med Canada og USA verdens fem største lande, og disse lande rummer blandt andet verdens største kystlinje og verdens største skov, nævnte Justin Trudeau i sin tale tirsdag.
“Et stort ansvar ligger på de store lande,” sagde den canadiske premierminister.
Historikken viser imidlertid, at de områder, der bliver udpeget som beskyttede, ikke nødvendigvis er det i den virkelige verden. I Danmark er eksempelvis landbrug og trawlfiskeri tilladt i beskyttede områder.
Læs også: Danske ngo’er massivt til stede i Canada til afgørende FN-møde om biodiversitet
Derfor er der forslag om, at en vis del af områderne skal være under “streng beskyttelse”. Det er også en formulering, som EU-kommissionens bruger i et forslag til en strategi for biodiversitet i Europa. Hvis den formulering kommer med i en ny global aftale om biodiversitet, er der lagt op til yderligere diskussioner om, hvilke krav, der skal gælde i den kategori.
En anden kritik af den nuværende naturbeskyttelse verden over er, at der ikke er sammenhæng mellem områderne. Sammenhængende naturområder eller økologiske korridorer mellem dem kan gavne dyr, som kræver mere plads. Derfor er der forslag om tekst, der kan sikre dette i udkastet, som forhandlerne arbejder med i Montreal.
Udkastet rummer også mål om at bremse udryddelse af plante- og dyrearter. Der er i den nuværende tekst forskellige forslag om at stoppe udryddelse af arter enten i 2030 eller 2050. Derudover er der formuleringer om at undgå, reducere eller minimere konflikter mellem mennesker og dyr. Lokalbefolkninger mange steder må nemlig leve i nærheden af farlige rovdyr, og klimaændringer får mange steder dyrene til at komme tættere på mennesker.
Læs også: Klima øger konflikt mellem rovdyr og mennesker, men der findes løsninger
Natur skal gendannes
Udover at bevare og beskytte natur er der forslag om at genoprette ødelagte økosystemer i teksten. Den kinesiske miljøminister nævnte, at biodiversitet hænger samme med flere andre udviklingsspørgsmål, herunder fødevaresikkerhed. Det var et emne, som Antonio Guterres også var inde på tirsdag, da han talte om, at en stor del af verdens land er udpint.
“I dag er en tredjedel af alt land udpint, hvilket gør det vanskeligere at sørge for føde til en voksende befolkning,” lød det fra FN’s generalsekretær.
I det nuværende udkast er der i delmål 2 forslag om at enten 20 eller 30 procent eller 1 milliard hektar af udpint land skal genoprettes. EU kæmper imidlertid for et mål om, at 3 milliarder land- og havområder skal genoprettes.
Intensivt landbrug er en af de store syndere, når det gælder udpining af jord, og det er en sektor, som forhandlerne også skal tage stilling til i de kommende uger i Montreal. Der er blandt andet forslag om at halvere det globale fodaftryk fra vores kost samt halvere madspild. Der er ligeledes forslag om at sikre, at 25 procent af verdens landbrug skal være økologisk. Desuden rummer teksten forslag til et mål om, at brugen af pesticider skal halveres i 2030.
Retfærdig fordeling og rettigheder
Oprindelige folks områder dækker 20 procent af verden, men disse områder rummer 80 procent af verdens biodiversitet. Derfor er oprindelige folk vigtige i forhandlingerne om biodiversitet. Både Guterres og Trudeau lagde vægt på rettigheder til oprindelige folk og lokalbefolkninger i talerne tirsdag. Derudover sørgede den nordamerikanske værtsnation for at invitere Tadodaho Sid Hill fra Onondaga-folket, der oprindeligt levede i den del af Canada, hvor Montreal nu ligger, til begivenheden.
Organisationer som den internationale arbejdsgruppe for oprindelige folk, IWGIA, Amnesty International og Survival International har udtrykt bekymring for, at øget naturbeskyttelse kan føre til fordrivelser af oprindelige folk, hvis deres rettigheder ikke sikres i aftalen. I Tanzania er oprindelige folk eksempelvis blevet fordrevet under påskud af naturbeskyttelse, advarede IWGIA denne sommer.
Et af de tre hovedformål med konventionen om biodiversitet er at sørge for en retfærdig og ligelig fordeling af udbyttet af biodiversitet, så lokalbefolkninger får del i gevinsten af de ressourcer, der findes i deres områder. Til det formål er der vedtaget en tillægsprotokol under konventionen ved navn Nagoyaprotokollen. En aftale mellem Sydafrikas regering og oprindelige folk i et område tæt ved Cederberg Mountains er et eksempel på den type udbyttedeling. Området er det eneste sted, hvor rooibos-busken vokser, og aftalen sørger for, at en vis andel af prisen på roiboos-te skal gå til de oprindelige folk i området.
Læs også: Banebrydende aftale sikrer oprindelige folk indtægt på din rooibos te
Siden Nagoyaprotokollen blev vedtaget i 2010 er der imidlertid sket store fremskridt med de digitale værktøjer, og det er nu muligt at dele genetisk dna fra planter og dyr i digitaliseret form, hvilket er kendt som digital sekvensinformation (DSI). Det har ført til en ny udfordring for udbyttedeling, og udviklingslande kræver under forhandlingerne en aftale om en retfærdig deling af gevinster ved de digitaliserede naturressourcer.
Fra ord til handling
Det vigtigste spørgsmål, som forhandlerne skal forsøge at finde et svar på, er hvordan man får ordene på papiret til at munde ud i konkret handling, der bremser det globale tab af biodiversitet. Tidligere forsøg på at løse krisen har fejlet, særligt fordi det var uklart, hvad landene egentligt var forpligtede til at gøre.
I det nuværende udkast er der fire overordnede mål, der henviser til både 2030 og 2050, hvor nogle har luftige formuleringer, der kan være vanskelige at måle fremgang på.
“Målenes struktur bliver stadig diskuteret. Vil de blive en form for aspirerende vejledning til 2050, og dermed skubbe mere målbare resultater længere ud i fremtiden. Eller vil de rumme målbare resultater, så landene kan vurdere, hvor de står i 2030,” spurgte Guido Broekhoven fra WWF på et pressemøde tirsdag.
EU går til forhandlingerne med et ønske om at formulere tidsafgrænsede og målbare målsætninger med opfølgning for at sikre, at landene leverer en indsats. Der er således bindende mål om beskyttede områder og genoprettelse af natur i EU-kommissionens forslag til en ny biodiversitetsstrategi i Europa. Det var ikke tillfældet med den seneste europæiske biodiversitetsstrategi, der udløb i 2020 – sammen med Aichi-målene – uden at blive til virkelighed.
