FN-nødråb om verdens menneskeaber

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Klokken er ét minut i midnat for verdens 4 store arter menneskeaber, siger FN, som nu lancerer en appel om 25 mio. dollars. Det anses for absolut minimum, hvis man skal undgå, at de store aber er en saga blot om få årtier, rapporterer BBC Online onsdag.

Alle menneskeaberne – gorillaer, champanser, bonoboer (dværgchimpanser) og orangutaner – er i yderste fare for udryddelse indenfor de næste 50 år, måske langt tidligere, anfører FN. Verdensorganisationen håber at etablere områder rundt om i verden, hvor bestandene kan stabilisere sig og endda stige i antal, hvis der kommer penge nok på bordet.

Appellen blev lanceret onsdag på et møde i Paris af FNs Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, UNESCO, og FNs Miljøprogram, UNEP. De 2 organisationer koordinerer Grasp, som står for “Great Apes Survival Project” og havde inviteret delegater fra 23 afrikanske og sydøstasiatiske lande, hvor aberne lever og fra mulige donorlande.

UNPS eksekutivdirektør, tyskeren Klaus Töpfer, sagde, at “de 25 millioner dollars er det absolutte minimum, der er behov for, og svarer til at give en døende mand brød og vand”. – De store aber deler over 96 procent af deres DNA (gener) med mennesket. Hvis vi mister bare en eneste af disse aber, vil vi ødelægge broen til vore egne rødder og med den en betydelig del af vor egen menneskelighed, sagde Töpfer.

Ifølge UNESCO ser det ud til, at den vestafrikanske chimpanse allerede er forsvundet fra Benin, Togo og Gambia og snart også kan forsvinde fra Senegal. I dette land er der kun 2-400 chimpanser tilbage, lidt flere i Ghana og færre end 200 i Guinea-Bissau.

Den største trussel mod alle menneskeaber er menneskeskabte: krige, krybskytteri og handelen med levende dyr. Samtidig trænger menneskene stadig dybere ind i skovene og åbenlys skovødelæggelse giver aberne ingen steder at skjule sig og søge føde.

Hvis vejbyggeri, opførelse af minelejre og anden udvikling fortsætter i samme tempo som nu, vil mindre end 10 procent af skovene, hvor de store aber lever, fortsat være relativt uforstyrrede i 2030, vurderer UNEP.

Til den tid vil der stort set ingen naturlige levesteder være tilbage for Orangutanen i Sydøstasien, hvad der rejser stor tvivl om denne abearts overleven.

Da mange menneskeaber lever i fjerne og utilgængelige områder samarbejder UNESCO med Det europæiske Rumagentur om at bruge satellitter og andet udstyr til at overvåge tempoet i levestedernes forsvinden.

Projektet kortlægger i første omgang bjerggorillaernes habitat. Der er kun 600 af dem tilbage i Uganda, Rwanda og DR Congo (tidl. Zaire). Man vil bl.a. sammenligne satellitbillederne med luftkort-arkivfotos for at fastlægge ændringerne i gorillaernes levesteder siden 1992 i Virunga National Parken i DR Congo og Bwindi Impenetrable National Forest i Uganda.

UNESCO samarbejder med lokale vildtrangers om at forbedre lovhåndhævelsen og overvågningen i alle 5 naturbeskyttelsesområder i DR Congo, som er sat på Verdensarv-listen over klodens mest bevaringsværdige områder. Alle 5 områder huser flere arter menneskeaber.

Samy Mankoto fra UNESCO uddyber: – Håndhævelse af fredningslove er vigtig, men kun et enkelt led i naturbeskyttelsen. Vi kan jo ikke bare sætte hegn op for at søge at adskille aberne fra menneskene.

– Vi skal ud og fortælle lokalbefolkningen, hvor vigtige aberne er – også for dem selv. Aberne spiller en nøglerolle i at bevare sundheden og mangfoldigheden i de tropiske skove, som mange mennesker er afhængige af.

– De spreder f.eks. frø rundt om i skovene og skaber lysninger i bladhænget, som tillader frø og små planter at gro og tanke økosystemet op, siger Mankoto, ifølge BBC.