FN og NGO’er i skarp fordømmelse af mord på miljøaktivist i Honduras

berta_caceres_human_rights_activist_honduras_photo_unknown_680x453
Thomas Jazrawi

Torsdag blev Berta Cáceres dræbt i sit hjem i byen La Esparanza i Honduras.

Det fordømmes nu i skarpe vendinger af FN’s særlige udsending for oprindelige folks rettigheder og Climate Action Network, en sammenslutning af over 1000 miljøorganisationer. 

“Det er meget sandsynligt, at drabet har sammenhæng med hendes arbejde for at forsvare Lenca-folkets rettigheder”, lyder det fra Victoria Tauli-Corpuz. 

FN-rapportøren fremhæver, at Cáceres i 2015 modtog hæder i form af Goldman Envionmental Prize prisen for kampen mod en kontroversiel dæmning i Honduras. 

Prisen gives til miljøforkæmpere i hele verden. 

Læs mindeord om Berta Cáreces på Goldman Prize’s hjemmeside her: 

Klimasammensslutning fordømmer drabet

Climate Action Network (CAN) er ligeledes chokeret over drabet.

“Climate Action Network, en sammenslutning af over 1000 NGOer, der kæmper for at bekæmpe klimaforandringer, udtrykker sorg, beklagelse og fordømmelse af det brutale mord på Berta Cáreces, der fandt sted i hendes hjem d. 3. marts”, lyder det. 

Erklæringen fremgår af et åbent brev, som CAN har sendt til Alyala Alvarenga, minister for bl.a. jura og menneskerettigheder. 

Både FN-eksperten og NGOerne kræver, at de honduranske myndigheder gør deres ypperste for at bringe de skyldige til ansvar for forbrydelsen. 

Læs FN-udsendingens fordømmelse af mordet her

Læs Climate Action Networks åbne brev her