”Hvad kalder man dem? Klimatosser,” lød det i talen fra Dansk Folkepartis grand old lady Pia Kjærsgaard efter valget til EU-parlamentet i 2019. Resultatet blev et valgnederlag for partiet, der igen et par uger senere blev ramt af massiv tilbagegang ved Folketingsvalget i juni samme år.
Folketingsvalget i 2019 blev et valg, hvor klimaforandringer spillede en større rolle end nogensinde før. Samtidigt var emnet afgørende for resultatet af valget, da den grønne dagsorden flyttede vælgere fra blå til rød blok. Det konkluderer de samfundsvidenskabelige forskere Kasper Møller Hansen og Johannes Andersen i deres analyse af valget, der blev publiceret under navnet ”Klimavalget”.
Om klimaforandringer bliver afgørende for folketingsvalget i 2022 skal forskerne have længere tid til at konkludere, men en ting er sikkert: Den grønne dagsorden har været et af de helt store emner i denne valgkamp, og mange partier har rykket sig meget siden 2019.
Slut med skepsis mod klimavidenskaben
Et par måneder efter valgnederlaget i 2019 præsenterede Dansk Folkeparti sit første klimaudspil. Det er slut med kontroversielle udtalelser om, at klimaforandringer måske ikke er menneskeskabte. Det gælder også partiformand, Morten Messerschmidt, der tidligere har udtrykt tvivl om klimavidenskabens konklusioner. Den tvivl har han ikke længere, kunne han fortælle i et interview på TV, hvor han samtidigt sagde, at partiet har ændret kurs på området.
Det samme er tilfældet i andre partier, som eksempelvis Liberal Alliance. Da den daværende klimaordfører, Villum Christensen, i 2018 udtalte, at klimavidenskab har mere tilfælles med religion end videnskab, blev han sat på plads af ledelsen i partiet. I denne valgkamp er den nuværende formand, Alex Vanopslagh, blevet yderst populær blandt unge, der har klima højt på dagsordenen.
Heller ikke i Nye Borgerlige har der under valgkampen været toneangivende stemmer, der tager afstand fra den etablerede klimavidenskab. Partiet har i stedet valgt at fokusere på atomkraft som løsning på klimakrisen.
Flere grønne stemmer i blå blok
Længere inde mod midten har Venstre også rykket sig en del mod de grønne stemmer. Til gengæld har De Konservative ikke markeret sig særligt tydeligt på en dagsordenen, som de ellers næsten har haft patent på i blå blok. Partiet, der tidligere var kendt som “den grønne stemme i blå blok”, har under Søren Pape Poulsens ledelse gang på gang fokuseret på andre mærkesager i en tid, hvor målinger viser, at det har været et af de vigtigste emner for vælgerne.
Allerede ved det forrige valg blev Søren Pape Poulsen kritiseret af den tidligere konservative klimaminister, Connie Hedegaard, for ikke at have fokus på klimaet op til valgkampen. Denne gang blev det en stor økonomisk plan om skattelettelser og nedskæringer i det offentlige, der kom til at præge De Konservatives valgkampagne. Der kom et grønt udspil fra partiet sent i valgkampen, men De Konservative er nu ikke de eneste, der forsøger at kapre grønne stemmer i blå blok.
Venstre og Jakob Ellemann-Jensen har nemlig gjort meget ud af at skærpe den grønne profil. Det har været noget af en lang rejse for det gamle bondeparti at komme dertil. Da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001 startede han med at skære markant i det såkaldte “miljøimperium”, som socialdemokraten Svend Auken havde opbygget som miljø- og energiminister gennem 1990’erne.
I slutningen af Anders Foghs regeringsperiode tog han dog en lille vending, da han i 2007 udpegede den konservative Connie Hedegaard som Danmarks første klimaminister, og fik det afgørende FN-topmøde COP15 til København.
Det var imidlertid Foghs efterfølger, Lars Løkke Rasmussen, der måtte tage de tørre tæsk i Bella Centret i december 2009, da håbet om vedtagelsen af en ny global klimaaftale brast. Lars Løkke blev siden kendt for at tale varmt for klimaindsatser internationalt, men samtidigt skære ned på indsatsen hjemme, hvilket fik flere til at tale om en “ude-Lars” og en “hjemme-Lars”.
Lars Løkke Rasmussen foretog dog også en grøn vending, da han udskiftede den upopulære miljø- og landbrugsminister, Esben Lunde Larsen, med Jakob Ellemann-Jensen. Den nuværende partiformand startede dengang sin ministergerning med at slå fast, at han ville “være minister for miljø og landbrug – i den rækkefølge” – underforstået, at miljøet skulle prioriteres over landbruget.
Jakob Ellemann har som formand i sit første folketingsvalg flere gange nævnt, at klimaforandringer er den største udfordring, vi står med. Og partiet var ude tidligt i valgkampen med et klimaudspil, der vil finansiere den grønne omstilling med 60 milliarder kroner gennem salg af dele af Ørsted. Pengene skal gå til mere havvind og skov, grønt håndværkerfradrag og forskningsfradrag.
Flertal for bindende naturlov
Venstre har måske udvisket forskellen på den grønne front til De Konservative, men spørgsmålet er, om det er nok til at forhindre, at vælgere fra blå blok søger mere ambitiøs grøn handling i rød blok. En valgforsker nævnte i et interview på TV2, at der i modsætning til det seneste valg sandsynligvis har været for meget enighed om klimaindsatsen i denne valgkamp til, at det kan få en afgørende betydning for resultatet.
Socialdemokratiet har forsøgt at skabe lidt kant til blå blok ved at tale for en CO2-afgift på landbruget. Emnet var ellers sparket til hjørne, da et ekspertudvalg på Folketingets foranledning fremlægger anbefalinger om en sådan afgift efter valget. Både Venstre og Konservative har dog udtalt, at de er med på idéen. Alle partierne venter imidlertid med at sætte pris på afgiften til ekspertudvalget kommer med anbefalingerne.
Imens glæder flere grønne organisationer sig over, at der tegner sig et flertal for en bindende naturlov, som en lang række organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove og WWF har opfordret til i en kampagne.
Der er tilslutning fra Alternativet, De Konservative, Enhedslisten, Frie Grønne, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre til en naturlov med bindende mål i stil med den klimalov, der blev vedtaget af Folketinget i 2020.
Fire partier – Alternativet, Enhedslisten, SF og De Radikale – har derudover præsenteret en fælles plan, der kræver, at 30 procent af Danmarks land- og havareal skal være beskyttet natur. Det er det samme mål, der bliver arbejdet med globalt, og det bliver sandsynligvis vedtaget, at 30 procent af klodens hav- og landarealer skal være beskyttede i 2030 ved en FN-konference om biodiversitet i december.
S-regeringen har tidligere udtalt, at den bakker op om den globale målsætning, men at det ikke er realistisk at lade 30 procent af Danmarks areal være beskyttet. Her håber man, at det bliver et mål på EU-plan, således at unionen samlet binder sig til at beskytte 30 procent af medlemslandenes samlede areal.
Reduktionsmål hævet til 80 procent?
Meget kan imidlertid ske, når der skal dannes en ny regering.
Efter forrige valg indgik Socialdemokratiet en aftale i det såkaldte forståelsespapir med støttepartierne om, at Danmark skal reducere de klimaskadelige udledninger med 70 procent i 2030. Det er senere blevet til en bred aftale med størstedelen af Folketingets partier. I valgkampen har der været talt om, at Danmark kan hæve dette reduktionsmål til 80 procent – et forslag, der ikke er blevet afvist af hverken Socialdemokratiet, De Konservative eller Venstre.
Det ville være et fint signal at sende før det næste klimatopmøde i Egypten, som starter mandag. Det er i skrivende stund uvist om det kan ske så hurtigt – og om Danmark overhovedet på det tidspunkt har en statsminister, der kan deltage i FN-konferencen.
