Religiøse forskelle er ikke hovedårsagen til, at den islamistiske gruppe Boko Haram har vundet frem i Nigeria. Det handler derimod om landets ekstreme uligheder og om, hvem der har lov at sidde med ved bordet, siger norsk forsker.
Medierne, især de vestlige, fremstiller ofte Boko Haram som en gruppe, der især retter deres angreb mod kristne – og det giver indtryk af, at der er tale om en religiøs konflikt.
Men i realiteten har Boko Haram dræbt langt flere muslimer end kristne ved sine angreb.
Og selv om religion og etniske tilhørsforhold bruges til at rekruttere medlemmer, er der snarere tale om en konflikt der handler om, at andre grupper forsøger at dominere og høste fordele til sig selv.
Det siger den norske forsker Henrik Angerbrandt i et interview publiceret på Nordiska Afrikainstitutets hjemmeside.
”80 procent af ressourcerne går til én procent af befolkningen. Det fortæller os noget om uligheder,” siger Henrik Angerbrandt.
”I det nordlige Nigeria er infrastrukturen underudviklet, folk er fattige og få kan forsørge sig selv. De føler sig forbigået og er utilfredse med staten,” forklarer han.
Angreb har radikaliseret Boko Haram
Angerbrandt er i færd med at skrive en ph.d.-afhandling om Nigeria og fokuserer på konflikterne i delstaten Kaduna i den nordlige del af landet, hvor Boko Haram er meget aktive.
Han ser gerne, at fokus flytter sig over på det, konflikten virkelig handler om, nemlig ulighed, fattigdom og en stat der ikke fungerer.
”I stedet for at adressere de underliggende problemer, har staten forsøgt at knuse oprøret. Dens voldelige angreb har på mange måder radikaliseret Boko Haram yderligere igennem årene. Det er vigtigt at erkende,” siger Henrik Angerbrandt.
