Fotoudstilling om workshop for marginaliserede kvinder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I sommers blev 15 kvinder uden uddannelse i Sierra Leone introduceret til digitalkameraer og fotografiets verden. Det har resulteret i en spændende fotoudstilling og et empowerment-projekt.

Kvinderne er en del af The Kono Business, et foretningskoncept, hvor de syer kaffehætter og computertasker, der sælges på Cafe Retro i København. Formålet med at give kvinderne et digitalkamera i hånden, var at give dem en anderledes oplevelse og vise dem, at de også kan tage billeder, selvom dette erhverv i høj grad er præget af mænd i Sierra Leone. – Vi ønsker at hjælpe disse kvinder til at få en indtjening og samtidig også uddanne dem, så de på længere sigt bliver i stand til at åbne deres egen forretning på lokale vilkår, forklarer projektleder Anni Lyngskær.

Selvom kvinder ikke lærer at drive forretning af at fotografere, er fotoprojektet vigtigt fordi, det har givet kvinderne en succesoplevelse. – Det var første gang kvinderne holdt et kamera i hånden, og de gav alle udtryk for, at det var meget spændende for dem at prøve, siger Anni Lyngskær.

25 udvalgte billeder taget af fem forskellige kvinder er blevet til en udstilling, som fra 6. oktober kan ses på Cafe Retro i København. Og det er kvinderne i Sierra Leone glade for.
– Jeg vil gerne vise andre, hvordan jeg lever, og hvordan jeg kæmper for at mine børn får en god opvækst, hvor der er mad nok, og de kan komme i skole. Jeg håber, at disse dårlige levevilkår bliver bedre i fremtiden, fortæller Esther Moiwa, der er 26 år og alenemor til 3 børn.