AMMAN, 12. juli 2015: ”Vi må ikke afvise hinanden. Vi er brødre i humanismen. Lad os dele livet i fred”.
En melding til en areligiøs dansker, talt på arabisk gennem et langt gråhvidt skæg. Ovenover skægget er der rynkede kinder og et par milde, venlige, spillevende øjne.
Sådan er 61-årige imam Mostafa Abu Romman: En fredens mand, der advokerer for den ”rette muslimske lære”, som indebærer ”respekt og forståelse for hverandre”, ”tilgivelse”, ”retfærdighed”.
Den lære lytter mange i nabolaget til. Fra butikker, kontorer, boligblokke og villaer i Ammans Sweifiyeh-bydel flokkes folk til fredagsbønnen i tal helt op til 1.500, hver fredag.
”Vantro” regeringer
Men ikke alle er enige med den liberale og moderate imam, der har fremført sit fredsbudskab i over 25 år her ved ”Sixth Circle”, mens han har set Amman udvikle sig eksplosivt og oplevet hvordan Zahran Street, som moskéen ligger op ad, blev forandret fra en stille indfaldsvej fra oplandet til et brølende firesporet bilhelvede med flyovers og flyunders og evigt proppende trafik.
For nylig fik imamen en utvetydig melding fra højere sted om, at fred og fordragelighed var ok, men ikke med alle.
Han fik at vide, at det ville være en god ide at kalde et par regeringer i regionen for ”vantro”, det ultimative skældsord i en muslimsk sammenhæng.
Det gjaldt Syrien, som Jordan har haft et anstrengt forhold til, siden Kong Abdullah i november 2011 som den første arabiske leder appellerede til den syriske præsident Bashir al-Assad om at træde tilbage for at standse borgerkrigen i landet og ”skabe en ny fase” i Syriens politiske historie.
Men imamen nægtede, ville ikke ”politisere” eller ”prædike aggressioner mod nogen”, og så blev han frataget fredagsbønnen, som nu forestås af en yngre imam.
Kong Hussein var her
Men Abu Romman har fået lov at blive ved moskéen, som han med et ironisk glimt i øjet kalder ”fem-stjernet”, fordi ingen mindre end salig Kong Hussein engang var forbi og donerede en minaret og en tilbygning, der kunne give plads til flere end de oprindelige 500 bedende. 
Imamen leder stadig de daglige fem bønner og er med på en lytter under fredagsbønnen, hvor han kun har lovord til overs for sin unge imam-afløser.
Som statsansat beholder han også sin månedsløn på omkring 350 dinar (eller cirka 3300 danske kroner) og embedsboligen, der huser ham, en kone og ti børn. Hvor længe situationen varer, ved han ikke. Han gætter på nogle måneder.
Det kunne være gået værre, siger han. Han kunne have fået frataget embedet helt.
At det ikke skete, kan hænge sammen med, at Abu Romman er et kendt ansigt i Jordan. Han er ofte på TV, og under ramadanen kører han hver aften en times program på Radio Amman, hvor folk ringer ind og spørger om regler for fasten og andre religiøse emner, der ligger dem på sinde.
Hans svar til lytterne cirkulerer altid om det overordnede budskab: søg Allah igennem refleksion, samtale, dialog. Undgå vold. Ramadanen går ud på at føle med de fattige, være generøs, at forbinde sig med andre.
Ekstremister
Men han er urolig, bange, og det bliver han nødt til at være, for ellers kunne han ikke ”tage sine forholdsregler”, siger han.
”Islams store problem er de mange udlægninger, fortolkninger, der også findes i min moské. Her kommer alle mulige mennesker med vidt forskellige ideer, og nogle af dem er farlige. Det er ekstremisterne, fundamentalisterne”.
”Det er dem, der aldrig kan blive enige med andre, aldrig kan leve med andre, aldrig accepterer andre, de som altid bruger ordet ”vantro”.
De kaldes forskelligt, fra ”jihadister”, ”purister”, ”salafister”, men imamen samler dem under en betegnelse: ”syge sind”.
”Der er små flammer blandt tilhørerne”, forklarer han.
”Jeg forsøger at holde gnisten nede, maner til eftertænksomhed, men det er ikke let. Nogle mennesker bryder sig ikke om ræsonnement. De er voldført af fundamentalisterne og forstår ikke ”barmhjertighed”, som ordet beskrives i koranen. De tror, at ordet betyder at dræbe andre”.
”De forstår heller ikke ‘jihad’. Jihad er ikke hellig krig for at omvende andre. Jihad er en indvendig bestræbelse på at overkomme lystfølelser, en kamp for at udrydde uretfærdighed, undgå diktatorer, en kamp for at folk må have deres egne meninger og leve i fred sammen”.
Også den yderliggående bevægelse ISIL, der har besat halvdelen af Syrien og Irak, er til stede i Jordan, siger imamen. Han kender ikke til, at de kommer i hans moské, men han ved, at de er i landet, er organiserede under ”samme paraply” som nabolandenes, der vil skabe et fundamentalistisk kalifat. De er stadig få, men de er her, og kan hurtigt blive flere.
Interreligiøst
Han viser rundt i komplekset og i selve moskeen. Der er tæpper på gulvene, og i stukkaturen under loftet ses Allahs 99 navne. Han viser hvor tæt de bedende står, når bønnen afvikles: skulder ved skulder, hofte ved hofte.
Muezzinen (udråberen) dukker søvndrukkent ud fra sin lille tjenestebolig under minareten, gaber, ruster sig til næste kalden til bøn, hvor han skal konkurrere med Zahran Streets støj.
Det er svært, siger Abu Rammon, men muezzinen har en ”smuk stemme”.
Han fortæller om Iftar, ramadan-måltidet, der finder sted, når solen sænker sig over det urolige Mellemøsten nogle minutter i klokken 20. Det er et tilløbsstykke i moskeen og besøges af både muslimer og ikke-muslimer og er blot en af flere interreligiøse aktiviteter, som imamen har gang i.
En gang om året, i februar, afholder han sammen med kristne præster ”international dag” for alle trosretninger, og næste februar finder arrangementet sted her i moskeen.
Det internationale og det amerikaniserede ved Amman fornægter sig ikke i omgivelserne. Naboen til Abu Rommans moské hedder Kentucky Fried Chicken, KFC.
Happy hour og Buffalo Wings
Jordans befolkning angives i opslagsværker som udpræget muslimsk, med f.eks. 92 procent af befolkningen som sunni-muslimer og 1 procent shia. Antallet af kristne svinger mellem 6-8 %, men som det vil fremgå af næste artikel i denne mini-serie, er ikke alle enige i det tal.
Ramadanen håndhæves strengt. Det er forbudt at spise, drikke og ryge fra solopgang til solnedgang, lidt i fire morgen til lidt i 20 aften. Brud på forbudet i det offentlige rum kan give strenge bødestraffe. Restauranter er lukket i fastetiden, og alkohol-butikker (ejet af kristne) er lukket under hele ramadanen.
Der er undtagelser, f.eks. de amerikanske Buffalo Wings and Rings restauranter, som der er ni af i Jordan. De har åbent under ramadanen, og flere af dem serverer alkohol og har tilmed ”happy hour” i eftermiddags- og de tidlige aftentimer. De er særdeles velbesøgt, givetvis af andre end ”turister”, som undtagelsen var ment for.
Britiske The Guardian gennemgår i en let-læselig artikel den 17.6.2015 regler og traditioner omkring ramadanen. Læs artiklen her.
