Alle kender Rwanda – men sjældent for noget smukt: Det var dér, det afskyelige folkemord fandt sted i 1994, hvor omkring 800.000 mennesker blev myrdet på 100 dage.
Den korte fortælling er, at ekstremister fra befolkningsflertallet af hutuer slagtede mindretalsgruppen af tutsier, hvorefter en oprørshær af tutsier jog folkemorderne på flugt, standsede drabene og tog magten over landet.
Siden har Rwanda befundet sig i et grænseland mellem moral og retfærdighed. Moralsk accepterer resten af verden, at tutsierne har haft magten lige siden, selv om de udgør et lille mindretal af befolkningen. Det er ikke demokratisk og næppe heller ikke særligt retfærdigt.
Til gengæld forekommer tutsi-styret økonomisk og administrativt effektivt. Det bryster sig af at mindske fattigdommen i landet – også for hutuer. Så skidt med, at landet ligner et diktatur, for det er en bastion af ro og stabilitet ved siden af kaotiske, voldelige og underudviklede naboer – synes tænkningen at være i både Afrika, Vesten og Kina.
Samtidig fortsætter retsopgøret med folkemorderne. Det er ikke mere end nogle måneder siden, Danmark udleverede en flygtet hutu til Rwanda til retsforfølgelse dér. Kan man nu være sikker på, at han bliver retfærdigt behandlet?
Ond eller god?
Det er lige dér, i krydsfeltet mellem moral og retfærdighed, politik og penge, at Black Earth Rising, som kan ses på Netflix, fortæller sin historie. Den erfarne jurist Eve Ashby (Harriet Walter) melder sig til at være anklager ved den Internationale Straffedomstol i Haag. Hun vil have retfærdighed. Den anklagede er en tutsi-general, der bidrog til at standse folkedrabet i Rwanda, men siden stod bag dødelige overfald på flygtede hutuer i nabolandet DRC. Dem er han sigtet for.
Hvad skal veje tungest? Generalens onde eller gode gerninger? Eves datter Kate (Michaela Cole) er ikke et sekund i tvivl: Hun vælger det sidste – hun overlevede folkemordet, der udslettede resten af hendes familie, fordi generalen fik sat en stopper for det. For hende er resten ligegyldigt. Serien har skruet et genialt plot sammen til at udfolde en fortælling, hvor seerne kan forholde sig til det vanskelige spørgsmål om essensen af retfærdighed:
Anklageren, Eve, arbejdede under og efter folkemordet i Rwanda og adopterede den forældreløse pige, som derpå voksede op i London med sit nye navn, Kate, og selv blev en dygtig jurist.
Konflikten mellem mor og datter sætter på en nålespids hele seriens indledende spørgsmål: Er det hvide mennesker i Europa, der skal afgøre, hvad der er retfærdigt i Afrika? Skal afrikanske hensyn til her-og-nu politik bestemme, hvilke af fortidens synder, der må glemmes?
Kate spilles fremragende af den sorte, britiske skuespiller Michaela Cole. Filmens udvikling hvirvler hende ind i centrum af begivenhederne, og Cole forstår med sitrende intensitet at skabe udtryk for adoptivbarnets psykiske vanskeligheder ved ikke engang at kende sit eget navn og samtidig at give krop til den skarpe, voksne professionelle efterforskers actionhelt.
Se filmens trailer her (fra BBC, der producerede serien).
Serien er effektivt drevet frem af både spænding og overraskelse tilsat dygtige skuespillers indlevelse i både personlige og politiske dramaer. Især er den store, bamsede John Goodman et fremragende valg som den førende anklager, der tager over efter Eve Ashby. Vi kender især Goodman som The Dudes kynisk-ironiske kammerat i The Big Lebowski. Som selvironisk ældre hvid mand er han den perfekte side-kick til den ungdommelige sorte Kate, hvis handlinger driver serien frem.
Seriens skabere har klogt undladt udpensling af folkemordets grusomme handlinger for i stedet at fokusere på konsekvenserne for de overlevende. Det sker dels gennem plottet, dels gennem drømmeagtige, sort-hvide animationer af nogle af karakterernes barndomserindringer, der som blafrende skyggespil antyder den dybe rædsel, de overlevende fortsat bærer på. Det er fremragende lavet.
Hovedparten af handlingen er forlagt til Europa, men denne anmelder nød især den store opmærksomhed, som filmens skabere har haft for at gøre det afrikanske autentisk – fra byernes gadeliv til statisternes beklædning: Det ligner, det lyder, det emmer af Centralafrika!
Serien er produceret for Netflix af BBC Studies, og man mærker BBC-kulturens dybe respekt for virkeligheden, ikke bare den synlige overflade, men også de reelle, politiske spændinger, der stadig præger Rwanda. Det hele er med, så seeren efter serien er opdateret på både fortidens drama og nutidens dilemmaer.
Se den!
