Frost på linjen mellem EU og Afrika om straffedomstol

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Forholdet mellem EU og Afrika er kølet stærkt ned på grund af en strid om Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag i Holland. Den 13. oktober holder de afrikanke lande et ekstraordinært topmøde for at drøfte en mulig kollektiv udmeldelse af domstolen, skriver Berlingske tirsdag.

Anledningen er domstolens indledende retssager mod Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, og hans vicepræsident, William Ruto. De er tiltalt for at have anstiftet organiseret vold under og ikke mindst efter valget i 2007, hvor mindst 1.100 blev dræbt og omkring 600.000 kenyanere drevet fra hus og hjem.

ICCs anklage har fået Kenyas parlament til at beslutte, at det vigtige østafrikanske land skal trække sin tilslutning til straffedomstolen tilbage – med andre ord melde sig ud.

“Det er en alvorlig og dybt bekymrende sag. Hvis Kenya trækker sig fra ICC, står vi med en alvorlig udfordring for bistandssamarbejdet”, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til Berlingske.

Venstres udviklings-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, er enig i, at Danmark og EU kan blive nødt til at skære i bistanden:

“Hvis et land ikke længere vil være bundet af ICC, skal det have konsekvenser for bistanden”, anfører han overfor avisen.

Flere afrikanske politikere anklager domstolen for racisme.

Folkeretsekspert ved Syddansk Universitet, Martin Mennecke, mener derimod, at straffedomstolen kun i to af otte afrikanske lande med aktuelle sager selv har taget initiativ til efterforskningen og anklagerne – nemlig Elfenbenskysten og Kenya.

Og i Kenya fik myndighederne først halvandet år til selv at retsforfølge forbrydelserne.