Global fond har reddet 17 millioner liv siden 2002, men Danmark vil spare

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den Globale Fond har siden 2002 finansieret sundhedsprogrammer mod hiv, tuberkulose og malaria i verdens fattigste lande, hvor sygdomsbyrden er højest.

Det fremgår af en rapport torsdag, skriver Aids Fondet i en pressemeddelelse.

I alt anslås det, at programmer med penge fra den Globale Fond har betydet, at 17 millioner liv er reddet. Ved udgangen af 2016 vil 22 millioner liv være reddet fra de tre sygdomme med finansiering fra den Globale Fond.

Det er på denne positive bagrund, at fonden søger fornyede bidrag fra donorer.

Danmarks reducerede rolle

Danmark har de sidste 10 år støttet den Globale Fonds arbejde via udviklingsbistanden og i en årrække lå vi i top blandt donorerne til fonden.

Sådan er det snart ikke længere.

Med de seneste nedskæringer i udviklingsbistanden har Venstre-regeringen besluttet kun at udbetale en mindre del af de midler, som Danmark havde forpligtet sig til på den seneste donorkonference.

Allerede i år mister den Globale Fond en stor del af det danske bidrag, da kun 100 ud af de lovede 165 millioner kr. bliver udbetalt.

I 2016 vil regeringen udbetale 50 mio. kr. i stedet for de 165 millioner, som den forrige SR-regering forpligtede Danmark til på den seneste donorkonference.  

Altså en reduktion til under 1/3 af det lovede beløb.

Fondens virke

Millioner af børn er født uden af være blevet smittet med hiv. Det er i høj grad den Globale Fond der står bag udbredelsen af mor-til-barn-smitte behandlingen.

Rapporten hedder ”Investment Case for The Global Fund’s Replenishment 2017-2019 – The Right Side of the Tipping Point for AIDS, Tuberculosis and Malaria”.

Fonden finansierer forebyggelse og behandling af de tre fattigdomsrelaterede sygdomme via private donationer og udviklingsmidler fra donorlande som Danmark. Og den indleder torsdag sin femte genopfyldningsrunde på et møde for partnere i Tokyo.

Fonden anmoder det internationale samfund om 13 milliarder dollars (ca. 90 mia. kr.) til sit arbejde i perioden 2017-2019.

Med disse midler og de stigende nationale investeringer i sundhed i de berørte lande vil det være muligt at få de store hiv-, malaria- og tuberkulose-epidemier til at tippe i den rigtige retning frem mod 2020.

Derfor skal donorerne i løbet af det næste år bestemme sig for, om de vil være med til at rykke nu, investere mere – og bringe de store epidemier til stop.

Lande med den største sygdomsbyrde investerer mere

De nationale investeringer fra lande med høj sygdomsbyrde stiger dog støt, og dækker nu mere end halvdelen af investeringerne i kampen modhiv/aids, mere end tre-fjerdedele af investeringerne i tuberkulose og cirka en fjerdedel af indsatsen mod malaria.

Den Globale Fonds anses for en vigtig katalysator for at sikre et højere samlet investeringsniveau og bæredygtighed i indsatsen.

Aktuelt står den Globale Fond for en femtedel af den eksterne finansiering indenfor hiv/aids, tre-fjerdele af de eksterne midler til tuberkulose og halvdelen af den eksterne finansiering af malaria.

Sygdomsbekæmpelse er en god investering

Med bidrag på 13 milliarder dollars til den Globale Fond (2017-19) kan verdenssamfundet:

– Redde op mod otte millioner liv direkte med programmer støttet af fonden, og dens støtte vil samlet set lede til 30-32 millioner reddede liv.

– Forhindre op imod 300 millioner nye smittede med de tre sygdomme.

– Gøre det muligt for fonden at støtte opbygning af bæredygtige (robuste) sundhedssystemer.

– Støtte partnere, der selv investerer 41 milliarder dollars mod de tre sygdomme.

– Støtte en forstærket indsats til gavn for kvinder, piger, udsatte befolkningsgrupper og menneskerettigheder.

– Understøtte en samfundsøkonomisk gevinst over de kommende år og tiår på anslået 290 milliarder dollars.

Det er de nationale partnere, der har forudsagt den svimlende store samfundsøkonomiske effekt på de 290 milliarder.

Tallene omfatter bl.a. den økonomiske værdi af bedre sundhed, et mere produktivt samfund, husholdningernes lavere udgifter til medicin og sygepleje, og er baseret på brede estimater.

Patientforeninger: Norden skal sikre hiv-behandling til alle

”De nordiske lande skal vise solidaritet med verdens 37 mio. hiv-smittede og støtte den Globale Fond, så flere kan få adgang til hiv-medicin”.

Sådan siger de nordiske patientforeninger Hiv-Danmark, HivNorge og Hiv-Sverige forud for den 5. genopfyldningsrunde af den Globale Fond, som begynder torsdag.

”Mange tror, at vi har stoppet hiv-epidemien i verden, men vi står kun ved et vendepunkt. Kun hvis vi øger indsatsen nu, kan vi se frem mod en verden, hvor ingen dør af aids i 2030. Og Danmark kan og bør tage sit ansvar alvorligt”, siger Lars Thaysen, talsperson for Patientforeningen Hiv-Danmark i en presseudtalelse.

”Som hiv-organisation og en del af hiv/aids-miljøet repræsenterer vi mennesker, der lever med hiv i vores eget land. Vi har adgang til den livsvigtige medicin og kan leve et normalt liv”.

“Sådan er det stadig langtfra i alle lande. I dag opfordrer vi vores regeringer til at bidrage til, at alle, som lever med hiv, kan få behandling”, slutter Thaysen.

Patientforeningerne Hiv-Sverige og HivNorge støtter Hiv-Danmarks udtalelse til pressen.

Yderligere oplysninger hos:

Patientforeningen Hiv-Danmark
Udvalg for Internationalt Samarbejde, Lars Thaysen

mobil: 25 47 76 90 og e-mail: [email protected]

BAGGRUND

(Kilde: Patientforeningen)

For tre år siden viste de nordiske regeringsledere lederskab i kampen mod hiv og aids, da de sammen med præsident Barack Obama valgte at øge bidraget til den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria.

Den Globale Fond er den vigtigste mekanisme til at sikre mennesker, der lever med hiv, også får medicin. Nu skal Fondens arbejde finansieres for perioden 2017-2019.

Frem mod 2030 vil behovet for donorfinansiering falde. Men kun hvis der investeres mere nu.

I civilsamfundskredse er der alvorlig bekymring for, om donorlandene vil leve op til de løfter, som blev givet ved vedtagelsen af de nye bæredygtige udviklingsmål, som sigter mod en ende på de tre sygdomme i 2030, hedder det.

Fonden skriver på sit website torsdag:

As a partnership between governments, civil society, the private sector and people affected by the diseases, the Global Fund mobilizes and invests nearly four billion US dollar a year to support programs run by local experts in more than 100 countries.

The Global Fund plays a catalytic role in spurring greater domestic investment in health, and also provides external financing that remains essential to end the epidemics.

The Global Fund’s multilateral approach not only grows the resource pool, it allows innovation and value for money.