Det lyder måske ikke af så meget, men ifølge en pressemeddelelse fra brødrene Jacob og Casper Sabirs firma, Upström, er de de første, der kan gøre det – altså bruge 100 procent genbrugsplast i elektronikprodukter.
Da plastaffald er et gigantisk problem i naturen og udleder CO2, hvis det bliver brændt, så er interessen for Upströms produkter stor og voksende.
Så der bliver drømt store globale drømme – både om bæredygtighed og vækst. Efter at være ved at knække nakken på Upström, som blev oprettet i 20919 lige inden coronapandemien ramte, ja så er der nu aftaler med store forhandlere i Skandinavien. Geografisk bliver forretningen nu i første omgang bredt ud i Europa. Økonomisk stiger forventningerne til omsætningen fra millioner til mindst en milliard kroner i løbet af 10 år.