Greenflation: Det er ikke kun krig og corona, der presser priserne op

Der bliver sprøjtet vand på marker i Holland i et tørt forår i maj.
Foto: Sjoerd van der Wal/Getty Images
Thomas Jazrawi

15. juni 2022

Det er blevet markant dyrere, når der skal købes brød, mælk og ost i supermarkedet. De stigende priser er ikke blot en hovedpine for danskerne, men mærkes over hele verden. Det kan føre til sult og oprør i udviklingslande, advarer FN.

Mange har peget på forstyrrelser af forsyningskæder som følge af Covid-19 samt Ruslands invasion af Ukraine som hovedårsager til de stigende priser. Men det er ikke hele historien, mener David Super, som er professor i jura og økonomi ved Georgetown University.

“Pandemien og krigen i Ukraine er helt sikkert en del af det, men jeg mener, at dette er et lærerigt øjeblik, der vil få folk til at se, hvor omfattende klimaforandringer påvirker den måde, vi lever på. Vi har set på klimaforandringer på en meget snæver måde – og det er aldrig en god idé med et komplekst socialt fænomen, der er så altomfattende som dette,” forklarer han i The Guardian.

I en kommentar i det amerikanske medie The Hill peger han på, at det er strengt nødvendigt at håndtere klimaforandringer for at få bugt med inflationen.

Greenflation og Climateflation

David Super er ikke den eneste, der mener, at klimaforandringer er med til at sætte fart på inflationen. Der bliver anvendt begreber som greenflation eller climateflation. Begreberne bliver brugt lidt forskelligt, men Isabel Schnabel, der sidder i bestyrelsen for den Europæiske Centralbank, beskrev i en tale tidligere i år, hvordan både klimaforandringer og omstillingen i sig selv skubber priserne op.

”Mens antallet af naturkatastrofer og alvorlige vejrhændelser stiger, stiger også konsekvenser for den økonomiske aktivitet og priserne. For eksempel har usædvanlige tørker i store dele af verden bidraget til de nylige voldsomme stigninger i priserne på fødevarer,” forklarede hun i marts.

Prisen på hvede er steget i raketfart i år. Det kobler mange direkte til Ruslands invasion af Ukraine, som er en af verdens største hvedeeksportør. Men prisen på afgrøden er faktisk steget betragteligt gennem flere år. Prisen på en af de mest populære amerikanske hvedevarianter er eksempelvis steget fra knap 1.000 kroner for et ton i 2016 til knap 2.700 kr. pr. ton i januar 2022.

En af de primære årsager er tørke i vigtige landbrugsområder i blandt andet Canada og USA. Hvede er ikke den eneste afgrøde, som bliver dyrere og dyrere. Prisen på kaffe, kakao, tømmer og andre dagligvarer bliver også presset af vejrmæssige forhold.

Usædvanligt vejr har presset energipriserne

Energi er grundlaget for stort set alle andre produkter, så en stigning i prisen på energi, gør også de fleste andre varer dyrere. Og energiprisernes himmelflugt startede et pænt stykke tid før den russiske præsident, Vladimir Putin, gav ordren til at invadere Ukraine.

Allerede i efteråret var der overskrifter om, at prisen på energi er “eksploderet”. En stor del af prischokket skyldtes usædvanligt vejr i 2021. Ekstreme kuldegrader i Europa og Nordamerika i begyndelsen af året tærede på lagrene af naturgas. Sommeren var varm, tør og uden den store vind, hvilket førte til behov for mere strøm til nedkøling og mindre energi fra vindmøller og vandkraft. Situationen var særligt slem i Brasilien, som får størstedelen af energiforsyningen fra vandkraft. En voldsom tørke i landet lagde så meget pres på elforsyningen, at den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, opfordrede borgerne til at slukke for lyset i deres hjem sidste september.  

Udover klimaforandringer, peger flere eksperter på, at den grønne omstilling i sig selv er med til at øge priserne. Det gælder i særlig høj grad for mange af de vigtige metaller og mineraler som eksempelvis litium, kobolt og kobber, der anvendes til elbiler og grønne teknologier.

David Super mener, at klimaforandringernes pres på priserne rammer meget bredt på tværs af sektorer. Udover fødevarer og energi nævner han blandt andet boliger, forsikring og transport. Disse prisstigninger kan let blive permanente, hvis der konstant er mange små prishop på råvarer.

“Hvis en bager bliver tvunget til kortvarige prisstigninger først som svar på dyrere hvede, så på grund af havre og dernæst fordi transportudgifterne stiger, så er det måske mere simpelt bare at hæve priserne på brød permanent,” forklarer han i kommentaren i The Hill.