Margrethe Vestager, som er det danske medlem af EU-kommissionen, går nu målrettet efter at blive forperson for den Europæiske Investeringsbank, EIB. Her er hun oppe imod fire andre kandidater fra Italien, Sverige, Polen og Spanien. Det er bankens bestyrelse – finansministrene fra de 27 EU-lande – som skal vælge en efterfølger til tyske Werner Hoyer, hvis periode på posten snart udløber.
EIB er verdens største multinationale finansinstitution og jonglerer med enorme beløb i form af lån og investeringer indenfor især infrastruktur til energi, transport og det digitale område. I Danmark var EIB i 1990erne med til at finansiere Øresundsbroen, og DSB har lånt 3,7 milliarder kroner af EIB til at anskaffe elektriske tog, som efter planen skal begynde at køre i 2024.
Med sine 572 milliarder dollars i aktiver har EIB mere end halvanden gang så mange penge som Verdensbanken.
I 2022 blev det til 72,4 milliarder euro i udlån og investeringer fra EIB. Det svarer til 540 milliarder kroner. Langt de fleste midler går til projekter i EU’s medlemslande, men 10,8 milliarder euro gik sidste år til projekter i lande uden for EU. Ud af det beløb gik 1,8 milliarder til Ukraine.
Investeringsbanken spiller en stor rolle i EU’s internationale udviklingspolitik, for den står for mere end en fjerdedel af unionens udviklingsbistand, og i 2022 udgjorde lånene og investeringerne udenfor EU 14 procent af investeringsbankens forretning, skriver tænketanken Center for Global Development.
EIB er et af EU’s instrumenter til at påvirke omverdenen, og derfor arbejder den fortrinsvis i lande og regioner, hvor EU har geopolitiske interesser – landene omkring Middelhavet, Østeuropa, Balkan og i Afrika.
Illustration: EIB 2022 Activity Report
EIB er blevet kritiseret for at være for uvillig til at stille med risikovillig kapital til projekter udenfor EU og for at have for få ansatte i udviklingslande. Det sidste betyder for eksempel, at banken ikke har ret meget kapacitet til at tale med mulige ”kunder”.
Som svar på kritikken oprettede EIB i efteråret 2021 EIB Global, som nu står for långivningen uden for unionen. Indtil videre har EIB Global åbnet et kontor i Nairobi og har lovet at åbne i Elfenbenskysten, Serbien, Egypten, Ukraine og Sydafrika.
EIB Global virker dog fortsat til at være i en startfase, og pr. 1. august var der eksempelvis endnu ikke ansat en leder af kontoret.
Tre store udfordringer
Når Margrethe Vestager, eller hvem det nu bliver, sætter sig bag chef-skrivebordet i investeringsbankens hovedkvarter på Konrad Adenauerboulevarden i Luxembourg ligger der tre store udfordringer klar, skriver tænketanken Center for Global Development:
For det første forventes EIB at støtte den grønne omstilling og den fortsatte digitalisering inden for EU. I 2021 holdt investeringsbanken op med at støtte energiprojekter, som gør brug af fossile brændsler.
For det andet skal banken spille en central rolle i finansieringen af Ukraines genopbygning.
For det tredje – og måske vigtigst i et globalt perspektiv – er det enorme behov for finansiering, som findes i verdens fattigste lande. Forskellen mellem de beløb, der er brug for til at indfri Verdensmålene og de beløb, som er til rådighed, vokser og vokser. I 2020 – det første år med corona – voksede det med 50 procent, således at der det år manglede 3,9 milliarder dollars. Samtidig er mange af de fattigste lande tynget af stor og voksende gæld, og det forhindrer dem i at investere i infrastruktur og social udvikling.
Valget af EIB’s nye formand kan få store konsekvenser for EU. For med de enorme behov for finansiering både i og udenfor EU vil den kommende chefs evne til at stampe flere penge op og styre banken på de mere risikofyldte områder i verdens fattigste lande være afgørende, skriver Center for Global Development.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
