En ny ernæringspulje, oprydning i erhvervsstøtte-ordninger, en ny demokratifond, flere penge til Afghanistan og myggenet mod malaria og så et ordentligt hug i bistanden.
Det er nogle af forslagene omkring Danmarks udviklingsbistand, som en stribe af Folketingets betydende partier nu har lagt frem i deres oplæg til de tilstundende finanslovsforhandlinger for 2008 med VK-regeringen.
Vi gennemgår her forslagene med partiernes egne ord:
NY ALLIANCE skriver i sit finanslovsoplæg om udviklingsbistanden:
“Ny Alliance ønsker, at u-landshjælpen øges over en årrække, så Danmarks bidrag når op på 1 procent af BNI, som er REN bistand.
Specialpulje mod fejlernæring
Fejlernæring med mangel af vitaminer og mineraler er nok den mest oversete og bedste mulighed for at Danmark kan gøre en markant og konkret forskel i u-landsarbejdet. I 2030 vil mere end 3 millioner mennesker dø af fejlernæring og 800 millioner vil være underernærede. Vi ønsker, at der bliver afsat en pulje specielt målrettet indsatsen mod fejl- og underernæring”.
SOCIALDEMOKRATERNE skriver i deres oplæg med titlen “Holdbar fremgang” i kapitlet “Fattigdomsorienteret udviklingsbistand”:
“VK-regeringen har i løbet af de seneste 6 år reduceret den årlige ramme for
udviklingsbistand fra ca. 1 pct. af BNI til 0,8 pct. af BNI. Det svarer til en årlig
besparelse på ca. 3,5 mia. kr.
På dette års finanslovsforslag forsøger regeringen at indregne udgifter til klimatopmøde mv. til udviklingsbistanden med det formål at signalere en øget bistandsprocent. Men renses for disse udgifter fastholder blot den nye lavere målsætning på 0,8 procent af BNI.
I den seneste tid har der været livlig debat om effekten af udviklingsbistand. Det
har i den forbindelse været anført, at udviklingsbistand har ringe effekt på
udviklingslandenes økonomiske vækst – underforstået at dansk bistand nærmest har karakter af at smide pengene bort.
Det er en helt urimelig påstand, der bygger på en lang række studier af, at de lande, der modtager relativt meget udviklingsbistand, har lav økonomisk vækst. Sådanne studier er dobbeltsidede – og relativt værdiløst – isoleret set. De kan enten bruges til at sige, at udviklingsbistanden er virkningsløs – eller at udviklingsbistanden lige netop går til de lande, der har mest brug for den.
En sådan diskussion af udviklingsbistand er alt for snæver. Udviklingsbistand løser
ikke alle problemer – og andre politikker ville med stor effekt også kunne bidrage til
økonomisk udvikling – f.eks. øget markedsadgang for landbrugsvarer i den
industrialiserede del af verden. Men det ene udelukker bestemt ikke det andet.
Socialdemokraterne ønsker at øge dansk udviklingsbistand til 1 pct. af BNI over en
årrække – og vil sammen med et nyt u-landspolitisk flertal fremlægge en samlet plan for virkeliggørelsen af denne målsætning. Den øgede udviklingsbistand skal navnlig øge fokus på fattigdomsbekæmpelse og virkeliggørelse af 2015-målene for udvikling.
Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi giver bistanden, hvorfor Socialdemokraterne også har lagt op til en beskæring af den mere erhvervsrettede del af bistanden (afskaffelse af privatsektorprogrammet og blandede kreditter = 600 mo. kr., gældslettelse = 500 mio. kr., klimareserven = 500 mio. kr., red.)
Samlet foreslår Socialdemokraterne at øge den fattigdomsorienterede udviklingsbistand med 1,5 mia. kr. – og reducere den erhvervsrettede og finansielle bistand med 1,1 mia. kr.
Samlet øges de samlede bistandsmidler med 0,4 mia. kr. i 2008. Midlerne til den forstærkede udviklingsbistand findes ved at fjerne reserven til køb af klimakvoter. Det er Socialdemokraternes holdning at danske klimamål skal nås ved indenlandske initiativer”.
DET RADIKALE VENSTRE skriver i finanslovsoplægget “Klare værdier – stærke løsninger” i afsnittet om “Styrkelse af Danmarks internationale engagement”:
“I dag afsætter regeringen kun 0,8 pct. af BNI til u-landsbistand til verdens fattigste. I regeringens nye 2015-plan og kvalitetsreform er der penge til både lavere skat på arbejde, bedre velfærd samt nye skoler og plejehjem.
Radikale Venstre mener også, at Danmarks overskud skal komme verdens fattigste til gode. Radikale Venstre vil, at udviklingsbistanden igen skal udgøre 1 pct. af
Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). Derfor afsætter vi 650 mio. kroner til gradvist at øge Danmarks bistand til verdens fattigste lande.
I dag udhuler regeringen Danmarks fattigdomsbekæmpende indsats i verden. Det sker, fordi de bruger udviklingsbistanden til alle mulige andre ting end fattigdomsbekæmpelse. Det drejer sig om bl.a. modtagelse af flygtninge, gældseftergivelse til u-landene og indsats imod terror.
Ikke-fattigdomsbekæmpende tiltag finansieret via udviklingsbistanden udgør
omkring 3 mia. kr. Det vil Radikale Venstre gøre op med. Ikke- fattigdomsbekæmpende projekter skal ikke længere betales via bistanden. Sammen med hævelsen af dansk udviklingsbistand fra 0,8 til 1 pct. BNI giver det flere penge til verdens fattigste.
Ved siden af den fattigdomsbekæmpende udviklingsbistand vil Radikale Venstre
oprette en Global Ramme. Målet er, at der årligt skal være 0,5 pct. af BNI til rådighed inden for rammen. Radikale Venstre vil indfase den Globale Ramme med 500 mio. kroner årligt.
Pengene skal bidrage til at løse en række globale udfordringer, som ikke kun vedrører udviklingslandene. Det drejer sig bl.a. om global sundhed, det globale miljø samt fred, stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund.
Inden for den Globale Ramme vil Radikale Venstre oprette en Demokratifond for udviklingslande og lande, der er i færd med en emokratiseringsproces. Demokratifondens formål skal være at styrke udviklingen af demokratiske
bevægelser og partier i lande, der er i færd med en demokratiseringsproces.
Derudover skal den styrke disse aktørers internationale engagement og samarbejde med danske partier og politiske, sociale og faglige bevægelser. Radikale Venstre vil afsætte 20 mio. kroner til Demokratifonden i 2008 og efterfølgende lade bevillingen stige til 80 mio. kroner.
Radikale Venstre afsætter 250 mio. kr. af den Globale Ramme til klimainitiativer i 2008. Det er vigtigt, at verden handler nu, inden klimaproblemerne bliver så enorme, at vi ikke længere kan afhjælpe dem. Derfor mener Radikale Venstre, at Danmark skal indgå klima-partnerskaber med ét eller flere u-lande.
Her skal Danmark i dialog med udviklingslandet investere i projekter som bl.a. solceller, vindmøller og andre alternative energikilder. Der er ingen grund til, at udviklingslandene skal begå de samme fejltagelser som vi, før de begynder at anvende bæredygtige energikilder. Det skal vi hjælpe dem med – til glæde for verdens klima og dermed os alle sammen.
Terror er blevet et grundvilkår ved globaliseringen. I stedet for uigennemtænkte rygmarvsreaktioner vil Radikale Venstre have mere viden om terrortruslen, så svaret på truslen ikke undergraver retssikkerheden og giver falsk tryghed.
Derfor vil vi indenfor den Globale Ramme afsætte 30 mio. kroner til at oprette en Terrorkommission. Derudover vil vi gribe fat om terrorismens livsnerve ved at styrke indsatsen mod terror og terrornetværk i udviklingslande, som terroristerne i dag bruger som skjul.
En effektiv terrorbekæmpelse forudsætter, at vi anvender ressourcerne bedst muligt. Derfor ønsker Radikale Venstre, at budgettet til Politiets Efterretningstjeneste klart fremgår af finansloven, som det allerede i dag sker med Forsvarets Efterretningstjeneste.
En styrket indsats i Afghanistan
Indsatsen i Afghanistan er måske vores største udenrigspolitiske udfordring i disse år. Danmark sender soldater i farlige kamphandlinger for at udbrede demokratiet i Afghanistan. Men der findes ikke en militær løsning alene. Hvis Afghanistan skal lykkes, kræver det en massiv genopbygning og bistand til landet.
Regeringen lægger op til at bruge 40 mio. kroner i Helmandprovinsen. Det er alt for lidt. Hvis der skal være sammenhæng mellem mål og midler i udenrigspolitikken, må vi bidrage mere og stærkere til indsatsen i Afghanistan.
Radikale Venstre foreslår at der afsættes 200 mio. kr. til det danske engagement i Afghanistan ud over det militære bidrag. Som noget nyt foreslår Radikale Venstre at de 200 mio. kr. kan bruges til
1. Opbygning af afghansk hær og politi, inkl. eventuel aflønning. Aflønning fordi
loyalitet og koorruption vedbliver med at være et stort problem, fordi den afghanske hær og politistyrke ikke bliver betalt nok og ofte slet ikke.
2. Mikro-lån. Små lån til at starte egne virksomheder, hvilket også kan være et
bidrag til at mindske afhængigheden af produktionen af opium
3. Uddannelsesfond – evt. koblet til det såkaldte arabiske initiativ. En uddannelsesfond kunne give 1 – 5 årige legater for afghaneres uddannelser i Danmark, således at de kan vende hjem som demokrater og gode administratorer, lærere, ingeniører, eller hvad der nu måtte være brug for”.
DANSK FOLKEPARTI skriver i sit finansoplæg under kapitlet “Finansieirng”:
“Dansk Folkepartis krav til ekstra-udgifter i forbindelse med finansloven for 2008 beløber sig samlet til godt 3,2 mia. kr. Herunder fremgår, hvordan vi ønsker at finansiere disse krav:
Børnefamilieydelsen er med finanslovsforslaget fastsat til 14 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at ydelsen fremover alene gives til de yngste to børn i hver familie. Herunder kun til børn af statsborgere fra Danmark (Norden) samt øvrige EU-lande. Mindreudgift 3 mia. kr.
Udviklingsbistanden er med regeringens forslag fastsat til 0,81 procent af BNI eller 14,5 mia. kr. Dansk Folkeparti foreslår, at det fastsættes til 0,7 procent, hvilket vil give en mindreudgift på 2 mia. kr.
Grønland får næste år med regeringens forslag overført godt 3,2 mia. kr. I lyset af arbejdet i Selvstyrekommissionen foreslår Dansk Folkeparti, at der af bloktilskuddet konverteres 0,5 mia. kr. til lån, der inddrages til at finansiere Dansk Folkepartis forslag.
Satspuljen udmøntes. For næste år drejer det sig om 0,8 mia. kr.
Regeringen har afsat en reserve til mulige nye forpligtelser iht. Kyoto-aftalen. Da Danmark i forvejen har påtaget sig en meget stor andel af ansvaret indenfor EU-kredsen, bør andre lande bære en større andel af en samlet yderligere forpligtelse for EU. Reserven på 450 mio. kr. inddrages derfor til andre formål.
I alt foreslås mindreudgifter for knap 6,5 mia. kr.”
SOCIALISTISK FOLKEPARTI skriver i sit oplæg med titlen “Stram økonomi og mere velfærd” om bistanden:
“U- landsbistanden op på 1 pct. igen
Regeringen har skamløst skåret ned i u-landsbistanden for at skabe plads til skattelettelser til nogle af verdens bedst stillede – nemlig de rigeste danskere.
Ved valget i 2001 sagde VK, at de ville skære 1 mia. kr. i bistanden, men alene i 2007 blev der skåret hele 3,5 mia. kr. svarende til forskellen på de 1,0 pct. af BNI, som var den forrige regerings målsætning for u-landsbistanden, og de 0,8 pct. af BNI, som i 2007 var den nuværende regerings målsætning.
Regeringen har efter valget lovet at øge u-landsbistanden ud over de 0,8 pct. I det nye finanslovsforslag (februar 2008) har man valgt den mindst tænkelige forhøjelse – til 0,81 pct. af BNI, hvilket betyder, at der i 2008 er ca. 3,4 mia. kr. mindre til rådighed til bistand end der ville have været med 1,0 pct. målsætningen.
Hertil kommer, at man agter at gå tilbage til 0,8 pct. i 2009-11 – hvis man skal tage finanslovsforslagets tal alvorligt.
En yderligere forskel er, at gældslettelse i dag i meget stort omfang medregnes som
u-landsbistand. Det gælder endda også lettelse af gæld fra eksportkreditordninger, som i sin tid blev indført til gavn for danske virksomheder og som samlet set har givet staten en gevinst.
SF vil igen have bistanden op på 1,0 pct. af BNI uden at medregne gældslettelse. I 2008 skal genopretningen af bistanden begynde med et løft på 1,5 mia. kr. SF foreslår, at pengene bruges på at skaffe imprægnerede malaria-myggenet til hele Afrika syd for Sahara.
Malaria er en af de sygdomme, der dræner Afrika for resurser, den er en af de
vigtigste dødsårsager for børn under 5 år, den forhindrer millioner i at arbejde på fuld kraft og den er forholdsvis billig at bekæmpe. Erfaringer fra et antal afrikanske lande]viser, at malariamyggenet sammen med vaccine har gjort en afgørende forskel. Antallet af malariatilfælde er styrtdykket.
Det er en skandale, at indsatsen ikke er udbredt til hele Afrika syd for Sahara. Det er en enkel foranstaltning, som gør en afgørende forskel. Når en stor del af indbyggerne i en landsby bruger net, beskytter de ikke alene sig selv, men de fjerner også eksistensgrundlaget for den lokale bestand af malariamyg.
Bjørn Lomborg har helt ret i, at bekæmpelse af malaria er et af de steder, hvor man får de største gevinster ud af mere bistand. Men som bekendt brugte regeringen kun Lomborg til at legitimere 6 spildte år på klimaindsatsen, mens hans betragtninger om gode investeringer i u-landene røg i papirkurven.
For regeringens nedskæringer i bistanden kan man løbende indkøbe malariamyggenet til alle dem, der har brug for det i Afrika syd for Sahara. Man kan også sikre distributionen i de fleste områder. Det kan enten ske ved at uddele net gratis, som man har gjort i Kenya med det resultat at dækningen på få år er steget fra næsten ingenting til over 50 procent.
Eller ved at nettene sælges til en beskeden pris. Hvad der er den bedste distributionsmetode afhænger af lokale forhold. Men i alle tilfælde er der brug for flere penge.
Udover myggenet foreslår SF, at der igen skal afsættes til et beløb – ca. 32 mio. kr. – til oplysningsarbejde om u-lande; et arbejde som regeringen er fundet så ubekvemt, at den har fjernet udgiften fra finansloven samt et beløb på 2 mio. kr. til den nye NGO, DANWATCH, der arbejder for, at danske virksomheder og kommuner, der køber eller investeringer i u-landene, bidrager til at sikre gode arbejds- og miljøforhold”.
Kilde: Partiernes websites, som findes under www.ft.dk
