PORT VILA, VANUATU: Vanuatu fylder ikke meget på verdenskortet. En lille øgruppe i det sydlige Stillehav med et landareal på størrelse med Sjælland, Fyn og Lolland-Falster tilsammen.
Men landet lader sig ikke kue af sin beskedne størrelse på den internationale scene, og dets opråb på klimadagsordenen går sjældent ubemærket hen.
Vanuatu er nemlig blandt de lande i verden, som er mest sårbare over for klimaforandringer, og hvor konsekvenserne af global opvarmning er allertydeligst. Samtidig er det et af de lande, der udleder mindst CO2.
Derfor var Vanuatus klimaminister, Ralph Regenvanu, en af de første til at råbe vagt i gevær, da en lille håndfuld lande stod i vejen for, at landene ved COP28 i december kunne blive enige om en målsætning om at udfase fossile brændstoffer.
“Global opvarmning og klimaforandringer påvirker hele Vanuatus befolkning og alle dele af samfundet. Det påvirker landbruget, uddannelsessektoren, vores infrastruktur, befolkningens sundhed og fødevaresikkerhed,” fortæller Nelson Kalo, der arbejder for Vanuatus ministerium for klimaforandringer.
Sidste år var Vanuatu vært for et mindre klimatopmøde for lande i Stillehavet, der er særligt udsatte for konsekvenserne ved global opvarmning. Landet fik også efter en historisk FN-afstemning sat gang i en proces, hvor den Den Internationale Domstol skal vurdere om regeringer har ansvar for at bekæmpe klimakrisen.
“Hvis folk forstod, hvad det vil sige at blive ramt af den ene voldsomme cyklon efter den anden, ville de også forstå, hvorfor vores appel til resten af verden om at udfase fossile brændstoffer er så stærk,” siger Nelson Kalo.
Foto: Lukas Oliver Rastovic
Vanuatu består af 80 øer, der strækker sig fra nord til syd i det sydlige Stillehav. Et område, hvor havtemperaturerne er blandt de højeste på kloden. Og med høje havtemperaturer følger cykloner. Det betyder, at landet typisk rammes af tre til fire tropiske cykloner om året.
De seneste år er cyklonerne dog blevet betydeligt mere intense. Det fortæller William Worworkon fra Vanuatus departement for meteorologi og naturkatastrofer under ministeriet for klimaforandringer.
“De sidste fem cykloner, som har gjort betydelig skade i Vanuatu, var i 1987, 2015, 2020 og to i 2023. Vi kan se på vores målinger, at de cykloner, der rammer os, oftere er kraftigere og mere ødelæggende, og at de voldsomme cykloner rammer med kortere mellemrum,” forklarer han.
Foto: Lukas Oliver Rastovic.
Robson Tigona underviser i miljøvidenskab og klimaforandringer på National University of Vanuatu, og han ser også en tydelig udvikling i det ekstreme vejr, der rammer landet.
“Udover at cyklonerne er blevet voldsommere, ser vi mere kraftig nedbør, når vejrsystemet La Niña rammer os, og det medfører stort set altid jordskred. Vi ser lange tørkeperioder, når vi bliver ramt af El Niño, og det skader landbruget. Vi har flere marine hedebølger, hvor havet når op på over 30 grader, og det skader både biodiversiteten og øger risikoen for flere kraftige cykloner,” forklarer han.
Selvom alle pile peger i retning af, at det mere ekstreme vejr i høj grad skyldes global opvarmning og klimaforandringer, bidrager Vanuatus geografi også til at gøre situationen endnu sværere for den lille stillehavsnation.
Vanuatu består hovedsageligt af vulkanske øer og ligger på grænsen mellem to tektoniske plader ved den såkaldte ‘Ring of Fire’. Derfor er landet også i risikozonen for vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier. Og det slutter ikke der.
“Den tektoniske aktivitet under overfladen bidrager også til havniveaustigninger, som truer den store del af landets befolkning, der bor ved kysten,” forklarer Robson Tigona.
Foto: Lukas Oliver Rastovic.
Koster indbyggere deres levebrød
Landbrug er en af de største indtægtskilder for Vanuatus befolkning. Her bliver der dyrket kakao, bananer, kokosnødder, peberplanten kava, knoldplanten taro og en lang række andre frugter og grøntsager.
Omkring 80 procent af Vanuatus befolkning bor på landet langs kysten og lever af landbrug. Og det er især dem, der står for skud, når ekstremt vejr rammer landet.
”Folks afgrøder blæser væk, når en cyklon rammer, og de tørrer ud, når vi er påvirket af El Niño, så folk mister deres indtægtskilde. Og når de bliver ramt af ekstrem nedbør, begynder kysten at erodere, og folk mister deres land og kan blive tvunget til at flytte væk,” forklarer Robson Tigona.
Hos landets departement for meteorologi og naturkatastrofer forsøger man at gøre sit bedste for at forberede befolkningen, når en cyklon eller ekstrem nedbør er på vej.
“Vi sender varsler ud, så snart vi kan se, at en cyklon eller andet ekstremt vejr er på vej, så folk kan søge ly. Skoler, hospitaler og kirker bliver brugt som safehouses, og folk kan selv vurdere, om deres hjem er robust nok til at klare en cyklon,” fortæller William Worworkon.
Og hvis folk er bange for at miste deres afgrøder i en storm, er der ting, de kan gøre for at tilpasse sig.
“Man kan for eksempel skære bladene af deres bananplanter. På den måde risikerer folk ikke, at de rykkes op med roden og blæser væk,” forklarer han.
Foto: Lukas Oliver Rastovic.
Genopretning efter ekstremt vejr og naturkatastrofer koster ifølge Verdensbanken Vanuatu omkring seks procent af dets bruttonationalprodukt hvert år. Penge, der bliver brugt på blandt andet genopbygning af huse og kritisk infrastruktur.
Men spørger man Richard Patterson, der arbejder for Oxfam og er forperson for den lokale NGO Vanuatu Climate Action Network, bør der også afsættes penge til at håndtere den følelsesmæssige byrde, som det mere ekstreme vejr efterlader hos befolkningen.
“Konsekvenserne af global opvarmning er kommet så tæt på, at det påvirker folks mentale helbred, og vi mener, at regeringen bør begynde at forholde sig til den stress og angst, det medfører,” lyder det fra Richard Patterson.
Vanuatu Climate Action Network hjælper indbyggere i lokalområder med at tilpasse sig de mere ekstreme vejrforhold og udvikler metoder til at beskytte deres hjem og afgrøder fra cykloner, ekstrem nedbør, oversvømmelser og lange tørkeperioder.
“Når vi er ude og hjælpe folk, der har mistet alle deres afgrøder eller har fået beskadiget deres huse efter en cyklon eller en oversvømmelse, oplever vi ofte, at folk er gået så meget i panik, at de ikke er i stand til at fortælle os og vores partnere, hvad de har brug for hjælp til,” fortæller han.
Foto: Lukas Oliver Rastovic.
En af de mest ødelæggende cykloner, der har ramt Vanuatu, er cyklonen Pam i 2015. Kategori 5-cyklonen kostede 11 mennesker livet, beskadigede 17.000 bygninger og tvang 65.000 mennesker til at forlade deres hjem.
Alene sidste år blev Vanuatu ramt af tre kraftige cykloner i. To af dem, begge i kategori 4, ramte med to dages mellemrum i marts. Den tredje, cyklonen Lola, ramte landet i oktober og var den første kategori 5-cyklon, der ramte landet så tidligt på cyklonsæsonen, som normalt strækker sig fra november til april.
Og hvis temperaturstigningerne fortsætter, forudser Robson Tigona fra National University of Vanuatu, at der venter landet endnu flere katastrofer.
“Vanuatu kommer til at være i konstant genopretning på grund af effekterne af klimaforandringer. Vi kommer til at se en situation, hvor én ødelæggende cyklon rammer landet, hvorefter regeringen og civilsamfundet bruger deres ressourcer på genopretning. Men før de ved af det, vil en ny katastrofe ramme,” siger han.
Ifølge Richard Patterson fra Vanuatu Climate Action Network er der dog håb forude.
“Mange unge i Vanuatu, som går på universitet, læser miljøvidenskab, og vi ser flere og flere uddannede unge tage deres viden med sig tilbage til deres lokalområder, hvor de starter projekter og hjælper lokale med at tilpasse sig klimaforandringerne,” fortæller han.
Lukas Oliver Rastovic er freelancejournalist.
