Så kom ‘økomord’ også på den danske dagsorden

Protester efter oliespild i Peru i januar.
Foto: Klebher Vasquez/Anadolu Agency via Getty Images)
Thomas Jazrawi

21. april 2022

Den lille østat Vanuatu har fået begrebet økomord på dagsordenen. Det gælder også i det danske Folketing, der diskuterede begrebet onsdag. Vanuatu har foreslået, at den Internationale Straffedomstol (ICC) også skal tage sig af alvorlige overgreb mod natur og miljø – eller økomord, som oversættelsen af det engelske ord ecocide lyder.

Vanuatu har stillet forslaget som et af medlemslandene af ICC, og det skal dermed debatteres yderligere af de stater, der har tilsluttet sig domstolen. Det har Danmark, og onsdag diskuterede Folketingets partier, om det er en sag, som regeringen aktivt skal kæmpe for.

Susanne Zimmer fra Frie Grønne havde inviteret til en forespørgselsdebat om emnet i Folketinget. Samtidigt havde partiet foreslået en vedtagelsestekst, der pålægger regeringen aktivt at arbejde for, at økomord blive en del af de forbrydelser, som ICC kan retsforfølge. Det blev imidlertid en anden tekst, som regeringen har udarbejdet, der blev vedtaget i sidste ende.

Den vedtagne tekst er noget mindre skarp, og forpligter blot regeringen til “at følge drøftelserne om kriminalisering af økomord (ecocide) i relevante, internationale fora”.

Alligevel var Susanne ZImmer fra Frie Grønne tilfreds efter behandlingen i Folketinget.

”Vi havde i Frie Grønne lavet en vedtagelsestekst, som der desværre ikke var opbakning til blandt de andre partier, men det, at Folketinget nu bakker op om vores dagsorden om at sætte en stopper for økomord, tillader vi os i Frie Grønne at se som en stor sejr. Nu er vi lykkedes med at bringe ecocide ind på Christiansborg, og et flertal har bestemt sig for, at det nu er noget, vi skal arbejde videre med,” forklarer Susanne Zimmer til Globalnyt.

Belgien, Island og EU-parlamentet er med

Både ordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nævnte ved debatten, at de ikke havde hørt om begrebet økomord før indkaldelse til onsdagens møde i folketingssalen. Det kommer imidlertid ikke helt ud af det blå. Vanuatu foreslog i 2019, at økomord skal tilføjes til Rom-statutten, som danner grundlag for ICC’s virke. Dermed ville overgreb mod natur og miljø blive den femte forbrydelse, der kan retsforfølges af domstolen, som i forvejen tager sig af krigsforbrydelse, forbrydelser mod menneskeheden, folkemord og aggression.

Læs også: “Økomord” kan blive ny sag for Den Internationale Straffedomstol

Siden da har EU-parlamentet vedtaget en resolution, der opfordrer EU-kommissionen til at undersøge, hvordan økomord kan blive en del af EU’s love. Emnet har ligeledes fået nationale parlamenter i Island og Belgien til at pålægge regeringen at arbejde for at gøre økomord til en forbrydelse under ICC. Netop den belgiske resolution har inspireret Frie Grønne til sit forslag.

ICC har rigeligt at se til

Ved debatten onsdag nævnte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at regeringen er åben over for at diskutere økomord internationalt. Den er dog ikke tilhænger af en hastig tilføjelse af økomord til Rom-statutten. Regeringen mener, at ICC har rigeligt at se til med at retsforfølge de nuværende forbrydelser under domstolens jurisdiktion, samt at der stadig er en uklarhed over, hvad økomord konkret dækker over.

Det samme budskab kom fra flere andre partier under debatten. Dansk Folkepartis ordfører på området, Dennis Flydtkjær, nævnte at det kan være vanskeligt at se, hvad og hvem, der konkret skal retsforfølges for økomord under ICC. Rasmus Nordqvist fra SF svarede, at det kunne være multinationale selskaber, som er magtfulde, og som nogle lande kan have vanskeligt ved at stille til ansvar for ugerninger. Han mener dog ikke, at det mest oplagte er at tilføje økomord til Rom-statutten på nuværende tidspunkt.

“Jeg vil hellere tage små skridt hver dag frem for at vente på, at man kan tage et stort skridt,” som han sagde.

Venstres ordfører, Kim Valentin, fremhævede, at der er store problemer med katastrofer med olie og kemikalier, men at økomord stadig er for uklart til at lade det indgå som en straf under ICC.

“I Venstre tager vi dette her virkeligt, virkeligt seriøst, men det skal gøres ordentligt, og derfor støtter vi regeringens vedtagelsestekst,” fortalte han.

Christian Juhl fra Enhedslisten pegede på, at der allerede findes en definition, der er udarbejdet af en ekspertgruppe, som man kan gå videre med. Han gav samtidigt udtryk for, at der er et stort behov for at gøre op med miljøforbrydelser, og spurgte ind til om udenrigsministeren har nogle løsninger på, hvordan vi kommer videre med det, hvis det ikke skal foregå under ICC.

Susanne Zimmer fra Frie Grønne lover at fortsætte kampen for at få anerkendt økomord som en alvorlig forbrydelse.

”Nu vælger vi at tolke konklusionen på debatten, som om at der faktisk skal ske noget. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at holde regeringen og det øvrige Folketing op på. Kampen fortsætter herinde på Borgen og side om side med seje aktivister rundt omkring i hele verden, der har kæmpet for det her i mange, mange år,” nævner Susanne Zimmer.