Hjælp til unge handicappede i Ghana via DUF-projektpulje

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

En million blev bevilget gennem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUFs) Projektpulje til arbejde i u-landene på et møde i organisationens Globale Udvalg i maj, skriver DUF i sit seneste ugebrev fredag.

Dansk Handicap Forbund – Ungdomskredsen skal for første gang gennemføre et pilotprojekt i Ghana med det formål at etablere en ungdomsafdeling af en handicaporganisation.

Danmarks Unge Katolikker fortsætter samarbejdet med organisationen Yanapakuna i Bolivia og skal gennem pilotprojektet arbejde med ledertræning, lejrplanlægning og –gennemførelse.

Ungdommens Røde Kors skal med deres samarbejdspartner Uganda Red Cross Society gennemføre et organisationsudviklingsprojekt, som behandler diskrimination og stigmatisering af personer med hiv/aids. Projektet har 4 ugandesiske ungdomsledere tilknyttet, som skal være med til at uddanne unge frivillige i ung-til-ung metoden.

Ved sidste bevillingsrunde fik KFUM-Spejderne Danmark bevilget penge til et organisationsudviklingsprojekt i Mongoliet i samarbejde med Scouts of Mongolia. I denne runde fik de bevilget 4 ungdomsledere, 2 fra Mongoliet og 2 fra Danmark, der skal være med til at opnå projektets mål.

Globalt Udvalg bevilgede i alt 998.345 kroner på mødet den 21.maj.

Næste ansøgningsfrist til Projektpuljen er mandag den 22.august.