The Freedom Artist
”The Freedom Artist”
Ben Okri
Head of Zeus, London
Udkommet februar, 2019
347 sider
Info: www.headofzeus.com
Pris: 180 kr. via Saxo.com
Igennem flere årtier har mange litteraturkritikere og andre selvbestaltede intellektuelle argumenteret for, at den store fortælling er død, fordi det ikke længere er muligt at skrive en stor og omfangsrig roman, der favner den verden vi lever i og give et perspektiv for fremtiden.
Sådanne forestillinger om litteratur gør Ben Okri til skamme i sin nye bog ”The Freedom Artist”, som udkom i februar i år på forlaget Head of Zeus i London. Den er desværre endnu ikke oversat til dansk.
En roman der kører på den store klinge
Min kammerat gennem mange år, Christian Nielsen, der desværre døde for to år siden alt for tidligt, ville have sagt, at det er en roman, der kører på den store klinge. Dermed mente han en stor og tyk bog, som det tager lang tid at læse, men også en bog, der har en vision og stiller krav læseren såvel med sine referencer som med sit sprog. Ben Okri’s nye roman er sådan en bog, og han indleder også med en venlig formaning: ”read slowly”, læs langsomt.
Et hvert menneske er født ind i en historie
Historien indledes med at fortælle, at legenderne beretter, at menneskene er født i et fængsel, men at menneskene har vænnet så meget til deres fængsel, at de ikke længere opfatter deres liv som fangenskab. Derefter får vi en beskrivelse af den verden, som menneskerne lever i. Her er forretninger og butikker, der pludselig forsvinder. De fleste mennesker fremstår som zombier, og det de foretager sig er meningsløst og ligegyldigt eller i hvert fald uforståeligt. Samfundet bliver holdt i et jerngreb af en institution kaldet Hierarkiet, som udøver en vold og terror, det forekommer umulig at undslippe. Ben Okri fremmaner et scenarium som næsten får George Orwells ”1984” til at ligne en reportage i Familiejournalen.
I romanen er der nogle få helte, og de kæmper det bedste de har lært. Her er også referencer til såvel Dantes helvede som Paradiset have. Sprogligt stiller Ben Okri vidunderligt store krav til læserne. Måske er Globalnyts anmelder en lingvistisk novice, når det kommer til det engelske sprog, men jeg har aldrig slået så mange ord op under læsningen af en roman og fundet så stor fornøjelse i det.
Ben Okri spinder guld
Ben Okri har et langt forfatterskab bag sig med mange romaner, essays og digtsamlinger. I mange af hans romaner har han insisteret på de store armbevægelser, og hans sprog er altid fabulerede og stærkt poetisk med referencer til nær og fjern.
Hans liv har været delt mellem et liv i hans fædreland Nigeria, hvor han er født og London, hvor han har boet i mange år. I sine romaner har han altid været meget inspireret af traditionelle myter, fabler og legender, som han i romanerne lader flyde sammen med mere moderne forestillinger om virkelighed. Det betyder, at der i hans bøger ikke er nogen skarp grænse mellem forfatterens fantaserede handlingsforløb og filosofiske betragtninger.
I den nye roman lader Ben Okri i midten af fortællingen sin hovedperson spørge sig selv, hvordan han kan overvære den systematiske terror, som omgiver ham, uden at blive vanvittig rystet. Når man læser ordene bliver man mindet om vores egen aktuelle verden, hvor vi også med en absurd lethed har affundet os med den vold, grusomhed og ligegyldighed, der eksisterer i verden.
Ben Okri deltager i festivalen Louisiana Literature i denne weekend, hvor han fredag og lørdag eftermiddag bliver interview’et af henholdsvis Kim Skotte og Marc-Christoph Wagner.
