Angrebene mod tvillingetårnene i New York og det amerikanske forsvarsministerium i Washington D.C. i september 2001 ændrede verden på samme måde, som Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 ser ud til at gøre. Som noget af det første angreb og besatte USA Afghanistan, og Danmark sluttede op og sendte også soldater til krigen. De første ankom til landet i januar 2002.
Danmark postede milliarder af kroner i krigen og i udviklingsbistand til Afghanistan. Landet blev i perioder den største modtager af dansk udviklingsbistand, og skæbnen for kvinder og piger blev et ofte diskuteret emne i den danske politiske debat.
I omegnen af 12.000 danske soldater har i perioden 2001 til 2021 været i Afghanistan. Flere af dem har været afsted flere gange, og alt i alt har der været godt 21.000 udsendelser. 37 danske soldater blev dræbt i krigen, mens syv døde på grund af sygdom, ulykker eller andre årsager, som forsvaret formulerer det.
I december 2021 besluttede et flertal bestående af alle partier undtaget Nye Borgerlige, at hele den danske indsats i Afghanistan skulle undersøges grundigt.
Den opgave tilfaldt Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og nu løfter instituttet sløret for udredningen, som sættes i gang 1. april. Ifølge den politiske aftale skal udredningen gerne være klar inden udgangen af 2023. Det er dog ikke formuleret som et krav, og instituttet skriver selv, at udredningen forventes at tage omkring to år.
Instituttet har udpeget seniorforsker Cecilie Felicia Stokholm Banke til at stå i spidsen for udredningen og desuden udpeget seniorforskerne Mikkel Runge Olesen, Mona Kanwal Sheikh og Rasmus Sinding Søndergaard til at indgå i kernen af forskergruppen.
Det skal de undersøge
Politikerne på Christiansborg ønsker især at få belyst to områder:
- Grundlaget for de centrale politiske beslutninger vedrørende op- og nedskaleringer af de danske militære og civile engagementer, herunder udviklingsbistanden.
- De centrale målsætninger med indsatserne såvel som exitstrategierne herfor. De internationale rammer for indsatsen udgør her en væsentlig dimension.
Udredningen skal også ”vurdere, hvordan beslutningsgrundlaget for op- og nedskaleringerne af de militære og civile indsatser fra 2001 og frem til sammenbruddet af de afghanske institutioner og sikkerhedsstyrker i august 2021 inddrog erfaringer med effekten af disse i den forudgående periode.”
En ting, som politikerne virkelig gerne vil have ud af udredningen, er tips til fremtidige indsatser ude i verden – både civile og militære. Og meget gerne et svar på, hvordan det kunne gå til, at Taleban genvandt magten i Afghanistan efter to årtiers massiv militær indsats, milliarder i udviklingsbistand og et hav af forskellige indsatser for at skabe forandringer i landet.
Offentlige arrangementer
Som en del af udredningen afholder DIIS en række offentlige tematiske seminarer i perioden, hvor forskerne graver sig ned i de enorme mængder af dokumenter.
Seminarerne skal samle erfaringer og læring om i hvert fald tre emner:
Hvad vi har lært om samtænkning af civile og militære indsatser efter de mange år i Afghanistan.
Om der har været nok fokus på og kendskab til lokale forhold, og på hvordan interaktionen med for eksempel krigsherrer og korrupte embedsfolk påvirkede befolkningen, deres grundlæggende rettigheder og deres syn på den danske indsats.
Hvad vi har lært om at hjælpe til med lokal kapacitetsopbygning af sikkerhedsstyrker.
Se kommissoriet for udredningen: Aftale om uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021
