Rapport om verdensmålene
Verdensmålene blev vedtaget af alle verdens lande i 2015 og sætter retning for, hvordan verden, både udviklingslande og vestlige lande, skal udvikle sig frem mod 2030. Kort sagt stræber målene efter at afskaffe ekstrem fattigdom, mindske ulighed, bremse klimaforandringerne og sprede demokratiske rettigheder og værdighed til alle klodens indbyggere.
Verdens Bedste Nyheder udgiver onsdag et kort overblik over nogle af de vigtigste tendenser for de 17 verdensmål i Danmark og globalt.
Det står ikke godt til i de danske farvande. Faktisk så skidt at det måske knapt er muligt at rette op på. I dag fanger vi kun omkring 500.000 tons fisk om året. Det er en fjerdedel af de to millioner tons fisk, som dansken hev op af bølgerne i 1995.
”Det er en af de ting, der giver mig ondt i maven,” siger Thomas Ravn-Pedersen, direktør og chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder. ”Udviklingen er ved at blive vendt. Men det er grumt at tænke på, at vi har været tæt ved at tømme den rigdom, der er i havene.”
Verdens Bedste Nyheder publicerer onsdag en rapport, der skildrer, hvordan det står til med FN’s 17 verdensmål generelt i verden og specifikt i Danmark. Der er både umådeligt dårlige nyheder og et par virkeligt gode.
Det går godt med innovationen
Lad os tage et par af de gode først fra et dansk perspektiv. Danmark er en innovativ frontløber. Verdensmål 9 handler om innovation og grønne teknologiske løsninger. Og her klarer Danmark sig godt. Vi har for eksempel dobbelt så mange patenter på miljørelaterede teknologier i forhold til gennemsnittet i verden. Og i 2021 kom lidt over halvdelen af den samlede danske elproduktion fra vindmøller. Verdensmål 9 rummer også gode nyheder til verden: I dag lever cirka 97 procent af verdens befolkning i områder med mobildækning. Så vidt så godt.
Danmark scorer også topkarakter, når det handler om tillid. Ikke nok med at vi stoler på politiet, vi har også tillid til domstole og myndigheder.
”Det er noget, der gør mig virkelig stolt,” kommenterer Thomas Ravn-Pedersen. ”Det giver os autoritet og legitimitet internationalt. Vi er flere gange blevet udnævnt til at være et af verdens mindst korrupte lande.”
Når det handler om bekæmpelse af fattigdom, verdensmål nummer et, er der både godt og skidt nyt. I 2020 levede 241.700 danskere i relativ fattigdom. Det er et fald på 8.000 fra året før. Men kurven er ikke enkel. Cirka 56.500 børn levede i 2020 under den nationale fattigdomsgrænse, næsten en fordobling siden 2001.
En usund menu
Der er også rigtigt dårlige nyheder for danskerne, når det handler om at mæske sig: Færre end hver femte dansker (17,5 procent) spiser rigtigt sundt. Globalt set står det heller ikke godt til med verdensmål 2 om sund mad til alle. Antallet af mennesker, som sulter, er vokset med 118 millioner fra 2019 til 2020 på grund af klimaforandringer, corona-nedlukninger og væbnede konflikter i blandt andet Syrien og Yemen.
Til gengæld er det stadig vigtigt at fastholde, at andelen af ekstremt fattige i verden er faldet drastisk. I 1990 levede godt hver tredje person på jorden i ekstrem fattigdom. I 2019 var det hver tiende.
Danmark klarer sig fint i forhold til verdensmål 17 om at binde verden tættere sammen. Danmark har aktivt bidraget til udviklingen ved at overholde løftet om udviklingsbistand på 0,7 procent af BNP hvert år siden 1978. Til gengæld er direkte investeringer fra Danmark i udviklingslandene faldet i perioden 2015-2018.
Men nu kan vi ikke udsætte det længere: rapporten giver Verdens Bedste Nyheder-redaktøren den sorteste samvittighed på danskernes vegne, når det handler om forbrug. ”Det er vilde tal,” forklarer han. Så vilde, at hvis hele verden levede og (over)forbrugte som danskerne, skulle vi bruge ressourcer fra fire kloder for at dække det. Vi er blandt storforbrugere af blandt andet mad, tøj og elektronik.
Rapporten konkluderer: ”At vi i Danmark har et stort potentiale for bæredygtigt forbrug, som vi skal se at få indfriet.”
